Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1432932_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
10. december 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Alm. del) af 10.
oktober 2014 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en oversigt over det forventede antal private
arbejdspladser i hvert år frem mod 2020 med afsæt i regeringens 2020-plan?
Ministeren bedes endvidere oplyse antallet af private arbejdspladser, hvis
realvæksten i det offentlige forbrug i stedet er 0,0 pct. hvert år indtil 2020, og
provenuet går til at øge beskæftigelsesfradraget.
Svar
Regeringen har i Vækstplan DK fremlagt en økonomisk strategi, som understøtter
vækst og beskæftigelse i den private sektor. I Vækstplan DK indgår en ambition
om, at den private beskæftigelse skal kunne stige svarende til mindst 150.000
fuldtidsjob. Konkret skønnes den private beskæftigelse i den seneste 2020-
fremskrivning at kunne vokse med ca. 155.000 fuldtidspersoner fra 2013 til 2020,
mens den offentlige beskæftigelse vokser med ca. 11.000 fuldtidspersoner
1
,
jf. figur
1 og Opdateret 2020-forløb, august 2014.
Det er samtidig en vigtig prioritet for regeringen fortsat at udbygge den offentlige
velfærd, og der er prioriteret rum til en årlig vækst i ressourcerne til det offentlige
forbrug på ca. 0,6 pct. i gennemsnit
–
svarende til et årligt gennemsnitligt løft på
omkring 3 mia. kr.
Væksten i det offentlige forbrug har betydning for den offentlige service, der kan
tilbydes borgerne. I takt med at der de kommende år bliver flere ældre, vil der
herfra komme et pres for øgede ressourcer til blandt andet sundhed. Herudover
kan udgifter til offentligt forbrug også bidrage til velstanden på længere sigt ved
eksempelvis at understøtte øget uddannelsesniveau.
1
Korrigeret for lærerkonflikten i 2013.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: MFU spm. om ministeren vil sende en oversigt over det forventede antal private arbejdspladser i hvert år frem mod 2020, til finansministeren
1432932_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Beskæftigelse i
”Opdateret
2020-forløb”
1.000 fuldtidspersoner
1.900
1.850
1.800
730
Figur 2
Det offentlige forbrugs andel af BNP
Pct. af BNP
32
31
740
1.000 fuldtidspersoner
750
Pct. af BNP
32
31
30
29
28
30
29
28
1.750
720
1.700
1.650
710
27
26
25
24
23
27
26
25
24
23
1.600
2010
2012
2014
2016
2018
2020
700
22
2000
2005
2010
2015
2020
22
Privat beskæftigelse
Offentlig beskæftigelse (højre akse)
Opdateret 2020-forløb
Nulvækst i offentligt forbrug
Anm.: Baseret på
Opdateret 2020-forløb, august 2014.
Den offentlige beskæftigelse er i 2013 korrigeret for
lærerkonflikten. En fuldtidsperson er defineret som en person, der arbejder 1642 timer om året.
Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik
Hvis der forudsættes real nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2015-2020,
skønnes det isoleret set at reducere de offentlige forbrugsudgifter med ca. 20 mia.
kr. (2015-priser) i 2020. Det svarer til en forbedring af de offentlige finanser efter
tilbageløb af moms og afgifter på ca. 19 mia. kr. Med nulvækst vil det offentlige
forbrugs andel af den samlede økonomi blive reduceret fra ca. 28¼ pct. af BNP i
2014 til ca. 25�½ pct. i 2020,
jf. figur 2.
2
Den reducerede offentlige forbrugsvækst vil samtidig betyde, at den offentlige
beskæftigelse reduceres. Sammenlignet med
Opdateret 2020-forløb, august 2014,
skønnes den offentlige beskæftigelse i 2020 at være reduceret med ca. 28.000
fuldtidspersoner. Beregningen forudsætter uændret fordeling af det offentlige
forbrug på offentlig lønsum og køb fra den private sektor,
jf. svar på Finansudvalgets
spørgsmål 311 af 2. juni 2014.
Af spørgsmålet fremgår det, at besparelsen på nulvækst i det offentlige forbrug
skal disponeres til at forhøje beskæftigelsesfradraget.
Inden for rammen af et mindreprovenu på 19 mia.kr.
–
og opgjort efter tilbageløb
og inklusive de afledte virkninger for de offentlige finanser af øget arbejdsudbud
–
kan beskæftigelsesfradraget forhøjes med ca. 14�½ pct.-point, og det maksimale
beskæftigelsesfradrag kan hæves til ca. 82.000 kr. En sådan stigning i
beskæftigelsesfradraget skønnes at kunne øge beskæftigelsen med godt 9.000
personer.
2
I beregningen af det offentlige forbrugs andel af den samlede økonomi (forbrugstrykket) anvendes det samlede offentlige
forbrug inkl. afskrivninger.
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: MFU spm. om ministeren vil sende en oversigt over det forventede antal private arbejdspladser i hvert år frem mod 2020, til finansministeren
Side 3 af 3
I beregningen er der taget udgangspunkt i skattereglerne ved fuld indfasning af
skattereformen fra 2012, hvor beskæftigelsesfradraget udgør 10,65 pct., og det
maksimale beskæftigelsesfradrag udgør 35.300 kr. (2015-niveau).
På sigt vil øget arbejdsudbud omsættes til øget beskæftigelse,
jf. Finansredegørelse
2014, kapitel 5.
Tilsvarende lægges til grund, at lavere offentlig beskæftigelse på sigt
vil omsættes i højere privat beskæftigelse.
Forslaget indebærer således isoleret set, at den offentlige beskæftigelse vil falde
med ca. 28.000 personer frem mod 2020 set i forhold til den seneste
mellemfristede fremskrivning. Der vil samtidig være plads til, at den private
beskæftigelse kan stige med (yderligere) ca. 37.000 fuldtidspersoner
–
oven i den
betydelige stigning, der i forvejen er forudsat
–
uden at dette medfører øget
lønpres eller mangel på arbejdskraft i den private sektor.
Set i forhold til 2013 vil forslaget i givet fald indebære, at den offentlige
beskæftigelse ville falde med ca. 17.000 fuldtidspersoner frem mod 2020. Den
private beskæftigelse vil kunne vokse med godt 190.000 fuldtidspersoner.
Det skal i den sammenhæng understreges, at regeringens målsætning om at øge
den private beskæftigelse med mindst 150.000 fuldtidspersoner frem mod 2020
ikke vil ske på bekostning af offentlige arbejdspladser. Målsætningen indebærer
tværtimod, at der kan være en balanceret udvikling i både den private og offentlige
sektor med plads til en moderat fremgang i offentlig beskæftigelse og service.
Omflytning af arbejdspladser fra offentlig til privat sektor øger ikke automatisk
velstanden. Mulige BNP-virkninger vil afhænge af, om der er forskel i
produktiviteten for de aktiviteter, der øges henholdsvis reduceres. Prioritering af
en del af beskæftigelsesfremgangen til moderat vækst i den offentlige beskæftigelse
er først og fremmest et spørgsmål om, hvor meget vægt der lægges på offentlige
serviceydelser inden for fx sundhed, uddannelse og daginstitutioner mv. i forhold
til en yderligere fremgang i de private forbrugsmuligheder.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon