Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1494240_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
6. februar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 185 (Alm. del) af 9. januar
2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, den offentlige beskæftigelse er i 2020, såfremt
udviklingen fortsætter, som det har været tilfældet fra 2011 til 2014?
Svar
Fra 2011 til 2014 er den offentlige beskæftigelse i gennemsnit aftaget med ca. 0,6
pct. om året. Der foreligger endnu ikke oplysninger om den faktiske offentlige
beskæftigelse for hele 2014, og 2014-tallet er således baseret på skønnet for den
offentlige beskæftigelse fra
Budgetoversigt 3,
december 2014.
Det bemærkes, at den offentlige beskæftigelse i 2. kvartal 2010 var øget til et
historisk højt niveau på knap 850.000 personer. Det efterfølgende fald afspejler
bl.a. en tilpasning af den offentlige beskæftigelse. I 2014 er der skønnet en
offentlige beskæftigelse på godt 817.000, hvilket omtrent er på linje med det
gennemsnitlige niveau i perioden 2001-2008.
I forbindelse med konjunkturvurderingerne og de mellemfristede fremskrivninger
frem mod 2020 planlægges der ikke en bestemt vækst i den offentlige
beskæftigelse, men alene en forudsat vækst i det offentlige forbrug. Det er op til
statslige institutioner, kommuner og regioner at prioritere midlerne, herunder
antallet af ansatte, inden for de økonomiske rammer.
I
Opdateret 2020-forløb,
august 2014 er der beregningsteknisk forudsat en vækst i
den offentlige beskæftigelse på ca. 8.000 fultidsbeskæftigede
1
fra 2014 til 2020.
Det skal bl.a. ses i sammenhæng med at regeringen planlægger en realvækst i det
offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) på ca. 3 mia. kr. i gennemsnit om året
frem mod 2020.
Opdateret 2020-forløb,
august 2014 er baseret på det tidligere nationalregnskab (ESA95), og beskæftigelsen er opgjort ekskl.
orlov. Det forudsættes, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7.4 timer = 1642 timer årligt.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon