Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1494323_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
6. februar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 182 af 8. januar 2015
Spørgsmål
I Sverige har den såkaldte RUT-ordning (fradrag for hjemmeservice) medført
markante og positive samfundsøkonomiske gevinster, idet beskæftigelsen inden
for privat-hjemmeservice - som følge af ordningen - er steget betydeligt.
Hovedparten af de nye jobs bliver varetaget af personer med kort eller ingen
uddannelse (typisk kvinder med indvandrerbaggrund), der kommer direkte fra
ledighed. Der er med RUT ordningen opstået et nyt og "hvidt" marked for
hjemmeservice i Sverige, og ordningen har vist sig som effektivt middel til
bekæmpelse af sort arbejde inden for de støttede erhverv. Køberne, der benytter
ordningen, er typisk børnefamilier, som får frigivet tid i en travl hverdag, og
ældre, som ønsker ekstra hjælp i hjemmet. Samtidig er der et ligestillingsaspekt
i ordningen, idet langt hovedparten af køberne er kvinder.
Under forudsætning af, at en tilsvarende ordning vil have de samme effekter
såfremt den indføres som en permanent ordning i Danmark, anmodes ministeren
om at komme med en vurdering og beregning af hvilken varig provenueffekt
ordningen vil medføre.
Vil ministeren endvidere give en vurdering af, hvad en sådan ordning vil have af
effekt på beskæftigelsen, antallet af danske arbejdsledige overførselsmodtagere,
der kan forventes at komme i beskæftigelse, arbejdsudbuddet blandt dem, der
forbruger hjemmeservice og i hvilket omfang ordningen vil begrænse benyttelsen
af sort arbejde inden for hjemmeservice i private hjem?
Svar
Den danske BoligJobordning, der udløb med udgangen af 2014, indebar, at
private (boligejere, lejere eller andelshavere) havde mulighed for at fradrage
udgifter til arbejdsløn i forbindelse med servicearbejde (rengøring, børnepasning
mv.) og renovationsarbejde i hjemmet eller i sommerhuset.
En husstand med 2 voksne kunne maksimalt opnå et fradrag på 30.000 kr. årligt
svarende til ca. 10.000 kr. i skatteværdi.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 3
Sverige har en tilsvarende ordning, hvor der ydes tilskud til hjemmeserviceydelser
som fx rengøring, tøjvask, madlavning og børnepasning (RUT) og til
håndværksarbejde som bl.a. reparation og vedligeholdelse i hjemmet (ROT).
Tilskuddet gives som et fradrag på 50 pct. for udgifter til arbejdsløn. Fradraget
kan samlet maksimalt udgøre 50.000 skr. (ca.40.000 kr.) pr. person eller ca.
100.000 skr. (ca. 80.000 kr.) for en hustand med 2 voksne.
De samlede udgifter til den svenske RUT og ROT ordning udgjorde i 2013 knap
16,6 mia. skr. eller ca. 13,3 mia. kr. Heraf udgjorde udgifterne til RUT-ordningen
(serviceydelser) ca. 2,4 mia. skr. eller ca. 1,9 mia. kr.
Indføres der i Danmark en tilskudsordning svarende den svenske RUT-ordning,
og antages det beregningsteknisk, at brugen af ordningen mv. i Sverige kan
overføres til danske forhold, så vil det give samlede udbetalinger til serviceydelser i
Danmark for omregnet ca. 1,1 mia. kr., når der korrigeres for, at der bor flere
mennesker i Sverige end i Danmark. Efter tilbageløb af moms og afgifter svarer
det til 0,8 mia. kr. årligt.
Til sammenligning viser den seneste opgørelse fra Skatteministeriet over
anvendelsen af BoligJobordningen i 2013, at ordningen indebar et samlet
umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,6 mia. kr. Som i Sverige blev der udbetalt
klart mest til vedligeholdelse af boliger. Skatteministeriets opgørelse viser, at knap
10 pct. af de samlede udbetalinger i forbindelse med BoligJobordningen gik til
serviceydelser i hjemmet, svarende til en umiddelbar provenuvirkning på i
omegnen af 150 mio. kr.
Umiddelbart tyder tallene således på, at indførelse af en fradragsordning for
serviceydelser i Danmark svarende til den svenske RUT-ordning vil indebære en
provenuvirkning, der er ca. 6-7 gange så høj som provenuvirkningen af den
danske BoligJobordning.
Skatteministeriet har den 2. februar 2015 offentliggjort papiret ”Brug og effekt af
BoligJobordningen”. Skatteministeriet angiver heri, at arbejdsudbuddet potentielt
kan stige ved indførelse af en permanent BoligJobordning. Dvs. også, hvis der
indføres en justeret ordning, hvor der kan ydes fradrag for serviceydelser. Det
skyldes, at de personer, der har adgang til fradraget, vil få fagfolk til at udføre
opgaver i hjemmet og i sommerhuset, som de så selv bliver fritaget for og derfor
eventuelt selv arbejder mere.
Skatteministeriet angiver desuden, at der ikke er et særligt godt grundlag for at
vurdere størrelsen af denne effekt.
Ved fremsættelsen af det oprindelige lovforslag for den tidligere BoligJobordning
lagde Skatteministeriet til grund, at den strukturelle effekt ville svare til virkningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 3
af et beskæftigelsesfradrag af samme størrelse. Det blev vurderet, at
arbejdsudbuddet på sigt ville blive øget svarende til ca. 1.000 fuldtidsbeskæftigede.
Da ordningen ikke er anvendt så meget som oprindeligt forventet, må den
strukturelle effekt være mindre end oprindelig antaget. Korrigeres for den mindre
anvendelse vil en genindførelse af BoligJobordningen, hvor der dog kun gives
fradrag for serviceydelser indebære, at arbejdsudbuddet på sigt vil blive forøget
svarende til ca. 60 fuldtidsbeskæftigede.
Hvis det beregningsteknisk antages, at den svenske ordning kan overføres til
danske forhold, vil en genindførelse af fradrag for serviceydelser på sigt indebære
et løft i arbejdsudbuddet svarende til i omegnen af 350-400 fuldtidsbeskæftigede.
Det vurderes ikke muligt på baggrund af tilgængelige oplysninger at vurdere, i
hvilket omfang danske arbejdsledige overførselsmodtagere kan forventes at
komme i beskæftigelse eller omfanget af øget arbejdsudbud blandt dem, der
forbruger hjemmeservice ved indførelse af en tilskudsordning med fradrag for
serviceydelser.
Ordningen kan potentielt reducere omfanget af sort arbejde. Den effekt er der
ikke eksplicit taget hensyn til i Skatteministeriets vurderinger. I maj 2014
offentliggjorde Rockwool-fonden en analyse af udviklingen i omfanget af sort
arbejde i Danmark. Analysen viser, at det sorte arbejde har været faldende.
Analysen viser imidlertid ikke tegn på, at faldet i det sorte arbejde kan tilskrives
BoligJobordningen.
Med venlig hilsen
Finansministeren