Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1489541_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
27. januar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 180 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 8. januar 2015 stillet efter ønske fra Claus
Hjort Frederiksen (V)
Spørgsmål
Det er opfattelsen mange steder, at de høje danske energipriser skaber mange
danske arbejdspladser. Vil ministeren redegøre for, om vi får flere eller færre ar-
bejdspladser i Danmark, når olieprisen og dermed energipriserne falder?
Svar
Lavere oliepriser har isoleret set en positiv effekt på beskæftigelsen. Det skyldes
primært at lavere oliepriser sænker inflationen og øger dermed husholdningernes
reale
disponible indkomst. Den højere indkomst bidrager til at øge forbruget og
derigennem beskæftigelsen.
Omvendt vil højere oliepriser isoleret set medføre en lavere beskæftigelse, jf. også
svar på
Finansudvalgtes spørgsmål nr. 181 (Alm. del) af 8. januar 2015.
Mere overordnet set medfører energiforbrug en række såkaldte negative eksterna-
liteter, som eksempelvis CO2-udledning. Energiafgifter kan bidrage til, at energi-
forbrugerne tager højde for disse negative eksternaliteter. De danske energiafgifter
og EU’s CO2-kvortemarked er indrettet, så der i vidt omfang tager højde for de
negative eksternaliteter, der er forbundet med energiforbruget.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk