Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1494012_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
5. februar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 175 (Alm. del) af 5. januar
2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at det af boks 4.5 i ”Vækstplan DK, Teknisk
baggrundsrapport 2013”, Finansministeriet, fremgår, at nedsættelsen af
selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. skønnes at medføre, at produktionen
stiger med 0,3 pct., samt at Finansministeren kommer frem til, at dette svarer til
en stigning i bruttoværditilvæksten på 3¾ mia. kr.? Vil ministeren derefter
bekræfte, at det af svar på spørgsmål nr. 369 (Alm. del) af 5. august 2014 om
effekten af en ophævelse af beskatningen af kildeskatten på institutionelle
porteføljeinvestorer fremgår, at en nedsættelse af beskatningen af den marginale
investor fra 33,7 pct. til 22 pct. medfører, at produktionen stiger med 1,27 pct.?
Samt at Finansministeren her kommer frem til, at dette svarer til en stigning i
bruttoværditilvæksten på 1,9 mia. kr.? Vil Finansministeren derefter redegøre for,
hvorledes en stigning i produktionen på 1,27 pct. alene kan svare til en stigning i
bruttoværditilvæksten på 1,9 mia. kr., når nu en stigning i produktionen på 0,3 pct.
i tilfældet med selskabsskattenedsættelsen svarer til en stigning i
bruttoværditilvæksten på 3¾ mia. kr.? Ministeren bedes endnu engang hæfte sig
ved, at Finansudvalget i spørgsmål 369 af 5. august eksplicit har bedt
Finansministeren anvende samme metode i de to tilfælde?
Svar
Som det fremgår af fx Finansredegørelse 2014 (marts 2014) er den konkrete
vækstmålsætning i Vækstplan DK, at væksten i den private sektor skal løftes med
20 mia. kr. kroner opgjort ved den reale forøgelse af det strukturelle BNP via en
forbedring af rammevilkår for erhvervslivet.
Det fremgår endvidere, at der knytter sig en række udfordringer til et vækstmål
formuleret med udgangspunkt i strukturelt BNP. Herunder blandt andet at
forbruget af realkapital påvirker strukturelt BNP, men ikke velstand og modsat at
renter, udbytter og lønninger til udlandet ikke påvirker strukturelt BNP men
velstanden.
Set i lyset heraf gøres opmærksomt på, at evalueringen af enkelte initiativers
bidrag til vækstmålsætningen både bør omfatte virkningen på produktion og
indkomst i den private sektor.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494012_0002.png
Side 2 af 5
Som det fremgår af tabel 1 i besvarelsen på
FIU alm. del spørgsmål 369 af 5. august
2014
indebærer regneeksemplet – idet det lægges til grund, at en afskaffelse af
kildeskatten for udenlandske institutionelle investorers porteføljeinvesteringer
påvirker virksomhedernes kapitalomkostninger – en stigning i produktionen på
1,9 mia. kr. Eller med andre ord at stigningen i
bruttoværditilvæksten
under de givne
forudsætninger udgør 1,9 mia. kr.,
jf. endvidere beskrivelsen i boks 1.
Boks 1
Bruttonationalprodukt, bruttoværditilvækst og nettoværditilvækst
Bruttonationalproduktet
Bruttonationalproduktet (BNP) opgør den samlede værdi af markedsomsat produktion, der finder sted i landet
opgjort i markedspriser (dvs. de priser som forbrugerne må betale) fratrukket forbruget i produktionen i form af køb
af varer og tjenester.
Bruttoværditilvæksten
Bruttoværditilvæksten (BVT) er givet ved BNP fratrukket produktskatter (netto), dvs. at BVT er BNP opgjort i
basispriser og er således et mål for værditilvæksten i produktionen.
Nettoværditilvæksten
Nettoværditilvæksten (NVT) er givet ved BVT fratrukket forbruget af fast realkapital (dvs. afskrivninger) og er som
BVT således også opgjort i basispriser.
Nettoværditilvæksten er pr. definition givet ved bruttoværditilvæksten fratrukket
forbruget af realkapital (dvs. de økonomiske afskrivninger). Det fremgår således
yderligere af den tidligere omtalte tabel 1, at stigningen i bruttoværditilvæksten
fratrukket afskrivninger på den ekstra kapital (på 1,4 mia. kr.) – dvs. svarende til
stigningen i
nettoværditilvæksten
– samlet set udgør 0,5 mia. kr. (=1,9 mia. kr. – 1,4
mia. kr. ), jf. dog tabel 1 nedenfor og forklaring hertil.
Som det fremgår af boks 4.5 i
Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport
(marts
2013) skønnedes det i denne forbindelse, at en nedsættelse af selskabsskattesatsen
med 3 pct.-point (under de til grund lagte beregningsforudsætninger) indebærer en
stigning i produktionen med i størrelsesordenen 0,3 pct. Af samme boks fremgår
endvidere, at stigningen i BNP som følge heraf skønnes at udgøre 3�½-4 mia. kr.
1
Der kan således svares bekræftende på første del af spørgsmålet.
Yderligere bemærkes det, at det af besvarelsen på
FIU alm. del spørgsmål 369 af 5.
august 2014fremgår
(idet der i øvrigt henvises til besvarelsen af
FIU alm. del
spørgsmål 285 af 12. maj 2014),
at såfremt det lægges til grund, at beskatningen af
udbytter har betydning for virksomhedernes kapitalomkostninger, samt at
beregningsforudsætningerne svarer til beregningsforudsætningerne benyttet i
forbindelse med selskabsskattelempelsen med
Vækstplan DK,
jf. boks 4.5 i
Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport
(marts 2013), indebærer en afskaffelse af
kildeskatten for udenlandske institutionelle investorer en relativ stigning i
produktionen på 1,27 pct.
Af besvarelsen på
FIU alm. del spørgsmål 172 af 5. januar 2015
fremgår det, at stigningen i bruttoværditilvæksten skønnes at
udgøre ca. 3�½ mia. kr.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 5
Der kan således også svares bekræftende på anden del af spørgsmålet.
Såfremt det der spørges til er, hvorfor det ved besvarelsen af
FIU alm. del spørgsmål
369 af 5. august 2014
ikke er lagt til grund, at produktionen i hele den private
sektor (ekskl. råstofudvinding, finansiel sektor mv.) stiger med 1,27 pct. er
baggrunden, at det
alene
er afkastkravet til den kapital, som ejes af udenlandske
institutionelle investorer, der ved en afskaffelse af udbytteskatten for denne
investortype reduceres, mens det ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen med
Vækstplan DK,
var det generelle afkastkrav – uafhængigt af ejerskab – der
reduceredes. I sidstnævnte tilfælde vedrører lempelsen således hele det relevante
kapitalapparat, mens det i førstnævnte tilfælde,
jf. nedenfor,
alene vedrører en andel
heraf.
Af
tabel 1
fremgår således beregningsresultaterne, såfremt de samme
forudsætninger og samme metode lægges til grund som i forbindelse med
Vækstplan DK.
Dvs. tabellen er en udvidelse af den tilsvarende tabel i besvarelsen
af
FIU alm. del spørgsmål 369 af 5. august 2014.
Med henblik på at fastslå hvor stor stigningen i produktionen vil være (under
forudsætning af at virksomhedernes kapitalomkostninger påvirkes af initiativet), er
der dels behov for at vide, hvor stor ændringen i kapitalomkostningerne er, dels
hvor stor det påvirkede kapitalapparat er.
For at bestemme størrelsen af det berørte kapitalapparat er der taget
udgangspunkt i, at et overkantsskøn for det gennemsnitlige årlige provenu fra
kildeskatten på udenlandske institutionelle investorer udgør 1,1 mia. kr.
(fremhævet linje i tabellen). Med de givne skatteregler samt niveauet for
(egen)kapitalomkostninger i udgangspunktet kan det således beregnes,
jf. tabel 1,
at
den investerede egenkapital vil udgøre godt 200 mia. kr. Og idet det er lagt til
grund, at fremmedkapitalandelen udgør 40 pct. kan den samlede berørte kapital
fastslås til at udgøre ca. 350 mia. kr.
Det skal understreges, at beregningen i
tabel 1
er justeret i forhold til den
tilsvarende beregning i svaret på
FIU alm. del spørgsmål 369 af 5. august 2014.
Hvor
det i sidstnævnte var lagt til grund, at alene egenkapitalen er bestemmende for
størrelsen af kildeskatten er der i
tabel 1
taget højde for, at også fremmedkapital
har en mindre betydning for størrelsen af kildeskatten. Justeringen indebærer, at
kapitalapparat, produktion mv. er lidt større end i den tidligere besvarelse.
Ved at udnytte produktionsrelationen (som beskrevet i boks 4.5 i
Vækstplan DK –
Teknisk baggrundsrapport
(marts 2013)) kan størrelsen af produktionen i
udgangspunktet bestemmes til at udgøre godt 160 mia. kr.
Kapitalniveau, produktion mv. efter ændringen af beskatningen kan da bestemmes
på baggrund af den relative ændring i pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494012_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 1
Vækstplan DK modellen med fremmed- og egenkapitalfinansiering (parameterværdier som i Vækstplan DK)
Før ændring
U (kapitalomkostninger)
1)
heraf vedrørende egenkapital
heraf vedrørende fremmedkapital
L (arbejdskraft)
K (kapital)
w (løn)
Y (BNP)
u*K (aflønning af kapital)
w*L (aflønning af arbejdskraft)
13,85
14,82
12,40
Efter ændring
13,45
13,99
12,65
Relativ ændring i pct.
-2,90
-5,61
1,97
0
4,29
1,27
1,27
1,27
1,27
Egenkapital vedrørende udenlandske institutionelle investorer
(mia. kr.)
(1) Kapital
2)
(2) Heraf egenkapital (=0,6*(1))
(3) Bruttoafkast (=0,1385*(1))
(4) Afskrivninger (=0,10*(1))
(5) Renter (=0,0295*0,4*(1))
(6) Skattepligtigt overskud (=(3)-(4)-(5))
(7) Selskabsskat (=0,22*(6))
(8) Overskud efter
selskabsskat=udbytter (=(6)-(7))
(9) Provenu fra kildeskat af udbytter
(=0,15/0*(8))
(10) Udbytter efter skat
(11) Forrentning af egenkapital i pct.
(=((10)/(2)*100)
352,0
211,2
48,8
35,2
4,2
9,4
2,1
7,3
1,1
6,2
2,95
367,1
220,3
49,4
36,7
4,3
8,3
1,8
6,5
0,0
6,5
2,95
15,1
9,1
0,6
1,5
0,2
-1,1
-0,2
-0,8
-1,1
0,3
0,0
Før ændring i alt
K (kapital)
L (arbejdskraft)
w (løn)
Y (bruttoværditilvækst)
w*L (aflønning af arbejdskraft)
u*K (aflønning af kapital)
Afskrivninger ekstra kapital
Nettoværditilvækst
Nettonationalindkomst
352,0
116,7
0,97
162,5
113,8
48,8
Efter ændring i alt
367,1
116,7
0,99
164,6
115,2
49,4
Ændring
15,1
0,00
0,01
2,1
1,4
0,6
1,5
�½
¼
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding.
1)
Kapitalomkostningerne udgør et vægtet gennemsnit mellem kapitalomkostningerne vedrørende egenkapital
og kapitalomkostningerne vedrørende fremmedkapital, hvor vægtene udgøres af egenkapitalandelen
henholdsvis fremmedkapitalandelen. Størrelsen før henholdsvis efter afskaffelsen af kildeskatten for
udenlandske institutionelle investorer beregnes ved i udtrykket for kapitalomkostningerne at indsætte den
effektive skatteprocent inklusiv udbytteskat på i alt 33,7 pct. (=22 pct.+(1-0,22)*15 pct.) før ændringen og
22 pct. efter ændringen.
2)
Residualt bestemt således at provenuet fra kildeskatten på udbytterne udgør 1,1 mia. kr.
Kilde: Beregninger på baggrund af ”Vækstplan
DK, teknisk baggrundsrapport”
(marts 2013).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5 af 5
Det skal til slut understreges, at der alene er tale om et regneeksempel samt at
både de kvantitative og kvalitative resultater kan afvige markant fra
regneeksemplet såfremt alternative forudsætninger lægges til grund, jf. også
besvarelsen af
FIU alm. del spørgsmål 285 af 12. maj 2014.
Med venlig hilsen
Finansministeren