Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1487689_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
20. januar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 171 (Alm. del) af d. 22.
december stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på spørgsmål 110 (FIU alm. del) af 7. februar
2012 vedrørende satsreguleringen og satspuljen?
Svar
Ad. satser
I tabellerne 1-13 er vist de ønskede oplysninger om satserne for overførslerne
frem til 2015, som aktuelt er det sidste år, hvor der foreligger en bekendtgjort
satsreguleringsprocent.
Vedrørende førtidspension skal bemærkes, at det for 2006 blev bestemt, at pensi-
onsbeløbene til personer på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension skul-
le sættes op til niveauet for den mellemste førtidspension. Derfor er der for enlige
og gifte førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension fra og med
2006 angivet samme beløb i tabellernes tre rækker som for enlige henholdsvis
gifte førtidspensionister med mellemste førtidspension,
jf. tabellerne 3 og 4 samt 7 og
8.
Det kan selvsagt ikke afgøres, om forbedringerne for de pågældende førtidspensi-
onister også ville være blevet gennemført i de hypotetiske eksempler med alterna-
tive reguleringer af indkomstoverførslerne. I tabellerne er det imidlertid teknisk
lagt til grund, at dette ville være tilfældet. De viste satser for førtidspension vedrø-
rer den ”gamle” ordning. Førtidspensionen blev ændret i 2003 som led i den aftale
om en førtidspensionsreform, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget i
december 2000. Fx modtager enlige, der har fået tilkendt førtidspension efter 1.
januar 2003, en ydelse, der bortset fra afrundinger svarer til den maksimale sats
for arbejdsløshedsdagpenge,
jf. tabel 13.
For så vidt angår folkepensionisterne (jf.
tabel 1 og 5)
skal det bemærkes, at den
såkaldte ældrecheck i form af den supplerende engangsydelse til ældre i 2003 og
efterfølgende den supplerende pensionsydelse fra 2004 (der er blevet forhøjet
siden) ikke er indregnet i de angivne ydelser til folkepensionisterne. I øvrigt kan
det ikke – i lighed med hvad der gælder for førtidspensionister – afgøres, om de
pågældende forbedringer for folkepensionister med beskeden supplerende ind-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 3
komst eller formue også ville være blevet gennemført i de hypotetiske eksempler
med alternative reguleringer af indkomstoverførslerne.
I satserne for folkepension og førtidspension fra 2010 og frem indgår, at pensi-
onstillægget i 2010 med Forårspakke 2.0 blev forhøjet med 2.000 kr. (2009-
niveau). Her gælder tilsvarende, at det ikke kan vides, om disse forbedringer for
pensionisterne også ville være blevet gennemført i de hypotetiske eksempler med
alternative reguleringer af indkomstoverførslerne. Det er som ovenfor teknisk lagt
til grund, at det ville have været tilfældet.
Pensionstillægget til folkepensionister blev med Aftale om en skattereform fra
2012 forhøjet i 2015 med 375 kr. (2013-niveau), mens dette ikke var tilfældet for
pensionstillægget til førtidspensionister på den ”gamle” ordning. Bl.a. derfor blev
det som led i skattereformen fra 2012 muligt for førtidspensionister på den ”gam-
le” ordning at overgå til den nugældende ordning i løbet af 2013.
Med kontanthjælpsreformen fra 2013 gælder et nyt regelsæt for kontanthjælps-
modtagere per 1. januar 2014. De angivne satser for kontanthjælpsmodtagere (jf.
tabel 11 og 12)
omfatter fra 2014 alene kontanthjælpsmodtagere over 30 år samt
aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere mellem 25-29 år (som
inkl. aktivitetstillæg har samme grundsats som før kontanthjælpsreformen).
Alternative reguleringsmekanismer for indkomstoverførslerne ville have haft be-
tydning for arbejdsudbud, indkomstfordeling og offentlige finanser og dermed
have indebåret andre forløb for fx beskatning eller andre offentlige udgifter, som
også påvirker overførselsmodtageres økonomi.
Der kan ikke drages enkle konklusioner ved at sammenligne udviklingen i satsre-
guleringen og timelønnen. Det skyldes bl.a., at der i satsreguleringen sker en kor-
rektion for, at overførselsmodtagere ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag. Hertil
kommer, at der korrigeres for pensionsbidrag, og at reguleringen sker på grundlag
af udviklingen i årslønnen.
Hvis der var blevet reguleret med timelønnen, ville satserne for overførselsind-
komsterne almindeligvis være vokset hurtigere end den udbetalte årsløn for de
beskæftigede lønmodtagere. Det ville have svækket tilskyndelserne til at arbejde og
dermed reduceret arbejdsudbud og beskæftigelse. Samtidig ville de offentlige fi-
nanser være blevet belastet, hvilket ville have skabt behov for kompenserende
ændringer i andre offentlige udgifter eller højere beskatning. Det ville have kunnet
påvirke overførselsindkomstmodtagernes økonomi.
Endelig skal anføres, at de viste satser ikke giver et udtømmende billede af ind-
komstforholdene for overførselsmodtagere under gældende regler, bl.a. fordi sats-
puljemidlerne også kommer overførselsmodtagere til gode.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487689_0003.png
Side 3 af 3
Systemet med satsregulering og puljebeløb indebærer, at gruppen af overførsels-
modtagere opnår en udvikling i ydelserne nogenlunde på linje med udviklingen i
den gennemsnitlige udbetalte årsløn for de beskæftigede lønmodtagere.
Akkumuleret satspulje
Den akkumulerede satspulje udgør i 2015 13,0 mia. kr. (2015-priser),
jf. vedlagte
tabel 14.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon