Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1487687_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
20. januar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 22.
december 2014 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over Gini-effekten af Forlig om reform af sygedagpengesy-
stemet af 18. december 2013?
Svar
Med den nye sygedagpengemodel, der blev aftalt med
Forlig om en reform af sygedag-
pengesystemet af 18. december 2013,
skærpes fokus på, at sygemeldte hjælpes tilbage på
arbejdsmarkedet. Det sker i form af en bedre og mere målrettet indsats. Samtidig
sikres sygemeldte offentlig forsørgelse under hele deres sygeforløb.
Den nye sygedagpengemodel indebærer, at indsatsen i højere grad målrettes den
enkeltes behov. Dermed tager systemet i større omfang end tidligere højde for, at
behovet for en indsats typisk varierer efter sygeforløbets længde. Derudover
iværksættes en række nye initiativer, der særligt er målrettet langtidssygemeldte.
Aftalen indebærer, at der i dag sker en revurdering af borgenes ret til sygedagpen-
ge efter 5 måneder frem for tidligere efter 12 måneder.
Personer, der efter 5 måneder ikke er berettiget til en forlængelse af sygedagpenge
efter en af de syv forlængelsesregler
1
, overgår til et såkaldt jobafklaringsforløb med
tilhørende ydelse svarende til kontanthjælp uden formue- eller ægtefælleafhængig-
hed. Formålet med jobafklaringsforløbet er at sikre, at den sygemeldte kommer
tilbage på arbejdsmarkedet.
Personer, der opfylder en af de syv betingelser for forlængelse af sygedagpenge,
kan derimod fortsætte med en uændret sygedagpengeydelse efter 5 måneder.
Den nye sygedagpengemodel indebærer derudover, at sygemeldte ledige forbliver i
a-kassen i de første 2 uger under sygdom og får udbetalt ”dagpenge under syg-
dom”, der følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Det indebærer i praksis, at
Fx gives der forlængelse til personer, der er under eller afventer lægebehandling samt i sager, hvor der er rejst krav om
arbejdsskadeerstatning.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487687_0002.png
Side 2 af 3
en mindre gruppe sygemeldte ledige vil kunne være stillet anderledes, end hvis de
modtog sygedagpenge. For nogle kan dette være en fordel, mens det for andre kan
være en ulempe.
Den nye sygedagpengemodel indfases gradvis med virkning fra 1. juli 2014. På
nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke muligt at lave en nøjagtig vurdering af
de fordelingsmæssige konsekvenser af aftalen på baggrund af borgernes faktiske
sygeforløb under den nye sygedagpengemodel.
Vurderingen af de fordelingsmæssige konsekvenser af sygedagpengereformen er
derfor baseret på de i reformaftalen forudsatte provenuændringer samt en række
beregningstekniske forudsætninger, der er nærmere beskrevet i det følgende.
Overordnet kan den samlede virkning af sygedagpengereformen på indkomstfor-
skellene opdeles i en direkte virkning på de disponible indkomster som følge af
ydelsesreduktionen samt en virkning på de såkaldte udvidede forbrugsmulighe-
der
2
, idet borgerne får stillet mere og bedre offentlig service til rådighed.
Reformen opdeles således beregningsteknisk i følgende tre hovedelementer, hvor-
af ydelsesreduktionen direkte vedrører den disponible indkomst, mens de to øvri-
ge øger det offentlige forbrug på sygedagpengeområdet – og dermed øger de ud-
videde forbrugsmuligheder for sygedagpengemodtagerne:
1) En nettoreduktion af ydelser:
Det er beregningsteknisk forudsat, at reduktio-
nen i ydelsen fordeles ud på personer, der i løbet af et givet år er syge-
meldte, og som i løbet af det indeværende og forrige år samlet set har væ-
ret sygmeldte i mere end 5 måneder, men mindre end 1 år. Det skal ses i
lyset af, at personer med relativt lange sygeforløb i højere grad må forven-
tes at kunne få forlænget sygedagpengeperioden efter fem måneder, og
derfor ikke vil være berørt af ydelsesreduktionen.
2) En bedre indsats:
Det er beregningsteknisk forudsat, at det øgede offentlige
forbrug i forbindelse med en bedre og mere målrettet indsats fordeles ud
på alle personer, der i løbet af året har været sygemeldte. Det skyldes, at en
bedre og mere målrettet indsats vil gavne alle sygedagpengemodtagere.
3) Initiativer målrettet langtidssygemeldte:
Det er beregningsteknisk lagt til grund,
at det øgede offentlige forbrug, som følger af initiativer målrettet langtids-
sygemeldte, fordeles ud på personer, der er sygemeldt i løbet af et givet år,
og som samlet set har været sygemeldt i 1 år eller mere.
Inden for de tre afgrænsede hovedelementer i reformen fordeles det indregnede
provenu yderligere på baggrund af længden af de berørte personers sygeforløb.
2
Dvs. ændringen i den disponible indkomst tillagt værdien af ændringen i det offentlige forbrug.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487687_0003.png
Side 3 af 3
Således tildeles personer, der har været sygemeldt i relativt længere tid, en større
andel af provenuet end personer med relativt kortere sygeforløb.
Med udgangspunkt i ovenstående fremgangsmåde skønnes det, at
Forlig om en re-
form af sygedagpengesystemet af 18. december 2013
er omtrent neutral for indkomstfor-
skellene målt ved Gini-koefficienten, idet Gini-koefficienten normalt opgøres med
to decimaler,
jf. tabel 1.
Ydelsesreduktionen bidrager isoleret set til en marginal stigning i indkomstforskel-
lene, mens det øgede offentlige forbrug til sygedagpengemodtagere isoleret set
medvirker til at reducere de opgjorte indkomstforskelle inkl. værdien af de udvi-
dede forbrugsmuligheder.
Tabel 1
Fordelingsvirkninger, herunder udvidede forbrugsmuligheder, af Forlig om reform af sygedagpenge syste-
met af 18. december 2013, (2014-niveau)
Ændring i Gini-koefficienten
Pct.-point
Samlet inklusive udvidede forbrugsmu-
ligheder
Heraf:
1) Nettoreduktion af ydelser
2) Bedre indsats
3) Initiativer målrettet langtidssygemeldte
0,00
-0,00
-0,00
-160
137
85
-0,00
Indregnet provenu
Mio. kr.
62
Anm.: De indregnende provenuer vedrørende nettoreduktionen af ydelser er omregnet til umiddelbare provenuef-
fekter med en tilbageløbsfaktor på 0,245. I fordelingsberegningerne er der set bort fra besparelser som følge
af øget digitalisering samt bidrag fra finansieringen. Øget brug af digitalisering forudsættes at indebære en
stigning i produktiviteten, der ikke påvirker kvaliteten.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, DREAMs database og Forlig om en re-
form af sygedagpengesystemet af 18. december 2014.
I ovenstående vurdering af de fordelingsmæssige konsekvenser er der set bort fra
afledte adfærdsvirkninger. Sygedagpengereformens skærpede fokus på at hjælpe
sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet kan imidlertid bidrage til en yder-
ligere reduktion i Gini-koefficienten i det omfang, at sygemeldte kommer relativt
hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet end tilfældet er i dag.
Det bemærkes, at de beregnede fordelingsvirkninger er baseret på en række kon-
krete beregningsforudsætninger og derfor generelt er omfattet af nogen usikker-
hed.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon