Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
20. januar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 162 (Alm. del) af 22.
december 2014
Spørgsmål
Vil ministeren sende en oversigt over de samlede udgifter til offentlig forsørgelse
af 16-64-årige ekskl. SU i 2014 og 2015, herunder opdelt på hhv. dagpenge,
feriedagpenge, vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik, ansættelse
med løntilskud, løntilskud ved uddannelsesaftaler, fleksjob, skånejob, servicejob,
integrationsuddannelse, barselsdagpenge, førtidspension, efterløn, kontanthjælp,
revalideringsydelse, ledighedsydelse samt sygedagpenge, jf. svaret på
FIU alm. del - spørgsmål nr. 18 af 16. oktober 2013?
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i de forventede udgifter til indkomstoverførsler
(ekskl. folkepension, børne- og ungeydelse samt statens uddannelsesstøtte) og de
arbejdsmarkedsrelaterede subsidier, som vurderes at have indkomsterstattende
karakter, f.eks. subsidier vedrørende fleksjob og løntilskudsansættelser. De
samlede offentlige udgifter og opdelingen er baseret på grundlaget i Økonomisk
Redegørelse, december 2014.
Med udgangspunkt i ovenstående definition skønnes de samlede offentlige
udgifter til indkomstoverførsler og arbejdsmarkedsrelaterede subsidier med
indkomsterstattende karakter at udgøre ca. 176,9 mia. kr. i 2014 og ca. 177,0 mia.
kr. 2015 (årets priser). Udgifterne er så vidt muligt udspecificeret som efterspurgt,
jf. bilag 1.
Opgørelsen er ikke direkte sammenlignelig med opgørelsen i svaret på FIU-alm.
del – spørgsmål nr. 18, som der henvises til i spørgsmålet. Det skyldes Danmarks
Statistiks hovedrevision af nationalregnskabet, som er indarbejdet i Økonomisk
Redegørelse, december 2014. Revisionen af nationalregnskabet indebærer en
række ændringer af opgørelsen af bl.a. overførsler og subsidier. Fx indregnes
udgifter til grøn check nu fuldt ud i indkomstoverførslerne.
Det bemærkes desuden, at overførselsudgifter til personer i forløb med
vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik indgår i de samlede udgifter til
dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering og ressourceforløbsydelse.
Der indgår ligeledes udgifter til personer i virksomhedspraktik i de samlede
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk