Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1487502_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
20. januar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 155 (Alm. del) af 17.
december stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
Spørgsmål
”Under 3. behandling af finanslovsforslaget den 17. december 2014 opfordrede
den socialdemokratiske ordfører Jesper Petersen til, at spørgeren beder finansmi-
nisteren om en redegørelse for at finde ud af, hvordan udgiften til kontantydelsen
for 2015 kan ende på 601 mio. kr. Vil ministeren på den baggrund sende de kon-
krete beregninger, der ligger bag en udgift på 610 mio. kr. til aftalen om kontant-
ydelsen for 2015 (jf. teksten i Aftaler om finanslov for 2015 side 15)?”
Svar
Virkningen på de strukturelle offentlige finanser af ydelsesforlængelser i dagpenge-
og kontanthjælpssystemet tager afsæt i de samme beregningsforudsætninger, der
blev anvendt ved
Aftale om genopretning af dansk økonomi
(2010) og
Aftale om midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse
(2013).
I
Aftale om genopretning af dansk økonomi
(2010) blev det skønnet, at forkortelsen af
dagpengeperioden fra 4 til 2 år, ville øge den strukturelle beskæftigelse med 13.000
fuldtidspersoner og forbedre den strukturelle saldo med 4 mia. kr.
En fuld tilbagerulning vil således betyde, at den strukturelle beskæftigelse vil blive
forværret med 13.000 fuldtidspersoner, og den strukturelle saldo vil svækkes med
ca. 4 mia. kr.
Den isolerede virkning af at forlænge ydelsesperioden for dagpengemodtagere ud
over to år tager afsæt i dagpengeanciennitetsfordelingen af forsikrede ledige før
afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. En forlængelse af ydelsesperioden
fra fx 2 til 3 år på dagpengesats skønnes at svække den strukturelle saldo med i
størrelsesordenen 2�½ mia. kr., fuldt indfaset. Saldosvækkelsen afspejler, at der er
relativt flere dagpengeledige med mellem 2 og 3 års dagpengeanciennitet i forhold
til 3 til 4 års dagpengeanciennitet.
Kontantydelsen udgør 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80
pct. af højeste dagpengesats for forsørgere. Den gennemsnitlige sats for arbejds-
markedsydelse udgør i størrelsesordenen 66 pct. af højeste dagpengesats. Til
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
sammenligning udgør den gennemsnitlige dagpengesats ca. 96,5 pct. af højeste
dagpengesats.
Ydelsessænkningen ved overgangen fra dagpenge til kontantydelse øger isoleret
set tilskyndelsen til at finde beskæftigelse og modvirker derved virkningen af peri-
odeforlængelsen set i forhold til en forlængelse på dagpengesats. En periodefor-
længelse på reduceret sats svækker således den strukturelle saldo mindre end en
forlængelse på dagpengesats både på grund af lavere direkte udgifter og pga. lavere
strukturel ledighed.
Finansieringsbehovet ved en midlertidig kontantydelse udgør 610 mio. kr. i 2015,
330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017 opgjort ved den strukturelle saldovirk-
ning.
Saldovirkningen afspejler hovedsageligt en svækkelse af den strukturelle beskæfti-
gelse. Virkningen afspejler, at indførsel af kontantydelsen svækker afgangen fra
ledighed i det samlede ledighedsforløb for
alle,
som potentielt kan blive omfattet
af forlængelsen, herunder også personer, som har en relativ kort ledighedsancien-
nitet på annonceringstidspunktet.
Den svækkede beskæftigelse i 2015 kan således primært henføres til modtagere af
dagpenge og arbejdsmarkedsydelse, der med udsigt til den nye ordning har en
reduceret afgang til beskæftigelse. Det indebærer merudgifter til indkomstover-
førsler og aktivering og et reduceret skatteprovenu fra alternativ lønindkomst.
Finansieringsbehovet afspejler ordningens ind- og udfasning, ydelsesniveauet og
samspillet med dagpengeperioden og arbejdsmarkedsydelsen. Vurderingen af sal-
dovirkningen er baseret på samme metode som vurderingen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at der tages højde for, at ledighedspopulatio-
nen er aftagende med længden af ledighedsforløbet, hvor i ledighedsforløbet per-
soner, som får mulighed for at benytte kontantydelsen er ved indførelsen, og hvor
lang en periode på kontantydelse den enkelte ledige får mulighed for.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon