Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
12. januar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 154 (Alm. del) af d. 16.
december 2014 stillet efter ønske fra Frank Aaen
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på PØU spørgsmål 217, stillet den 17. august
2009 om nettolønudgiften for det offentlige for en nyansat SOSU-assistent?
Svar
I PØU-spørgsmål nr. 217 fra d. 17. august 2009 er der spurgt til effekten på de
offentlige finanser af at ansætte en SOSU-assistent i den offentlige sektor, svaren-
de til en forøgelse af den offentlige beskæftigelse, når der modregnes sparede ud-
gifter til dagpenge (maks. dagpengesats), ekstra skatte- og afgiftsindtægter samt
sparede udgifter til aktivering, idet det forudsættes, at den pågældende person al-
ternativt ville være dagpengemodtager, og at ledigheden umiddelbart reduceres
svarende til en fuldtidsforsikret, når vedkommende ansættes i den offentlige sek-
tor.
Øget offentlig beskæftigelse vil alt andet lige svække de offentlige finanser, også
selvom ledigheden umiddelbart reduceres. Det skyldes, at den afledte forøgelse af
de offentlige lønudgifter (efter skat) som udgangspunkt vil overstige mindreudgif-
ten til overførsler mv. (efter skat).
På længere sigt vil en permanent forøgelse af den offentlige beskæftigelse medføre
en belastning af de offentlige finanser, der omtrent svarer til den fulde virkning på
de offentlige serviceudgifter, herunder lønudgifter mv.
Det skyldes, at den strukturelle beskæftigelse og den strukturelle ledighed som
udgangspunkt ikke påvirkes af, at den offentlige beskæftigelse øges, idet en per-
manent forøgelse af den offentlige beskæftigelse på sigt vil medføre, at antallet af
ansatte i den private sektor reduceres nogenlunde tilsvarende. Dvs. en permanent
forøgelse af den offentlige beskæftigelse indebærer ikke en varig besparelse på
dagpenge og aktivering.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk