Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1436017_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
17. december 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 151 (Alm. del) af 12.
december 2014 stillet efter ønske fra udvalget
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 12/12-2014 om udlicitering
af service- og velfærdsopgaver og skattely, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål
F og G.
Svar
Af nedenstående fremgår det i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål
F og G benyttede talepapir:
Jeg har fået to spørgsmål: F og G, der vedrører beskatning af virksomheder,
der vinder udbud af offentlige opgaver. Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Spørgsmålene kommer i forlængelse af, at der har været en del
opmærksomhed på emnet i medierne. Og selvom jeg naturligvis ikke kan
udtale mig om de konkrete sager, er jeg glad for at få lejlighed til at redegøre
for regeringens syn på sagen.
Jeg vil først redegøre for regeringens overordnede tilgang til
konkurrenceudsættelse og anvendelsen af private aktører i opgaveløsningen i
den offentlige sektor. Herefter vil jeg redegøre for regeringens tilgang til
bekæmpelse af skadelig skatteomgåelse – blandt andet i relation til
anvendelsen af skattely.
Regeringen har grundlæggende et udogmatisk og pragmatisk syn på
inddragelsen af private aktører i opgaveløsningen.
Vi ser ikke udlicitering som et mål i sig selv og har ikke den opfattelse, at
konkurrenceudsættelse altid sikrer bedre og mere effektive løsninger.
Men vi er heller ikke enige med dem, der bare ser samarbejdet med private
som en trussel mod velfærdssamfundet og i sig selv nærmest et onde, uanset
indholdet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 6
Det afgørende for os er, at vi anvender de løsninger, som giver mest mening
og som virker.
Når man taler om konkurrenceudsættelse bliver det ofte en lidt ideologisk
diskussion om ”for eller imod”. Det kan nogle gange skygge for, at
konkurrenceudsættelse jo er – og længe har været – et udbredt instrument i
den danske offentlige sektor – ikke mindst i kommunerne. I dag er det således
26 pct. af de relevante opgaver, som konkurrenceudsættes i kommunerne – og
tendensen er svagt stigende.
Regeringen har grundlæggende tillid til, at de enkelte kommuner selv beslutter,
hvilke opgaver de skal udbyde og hvordan. Vi vil således ikke tvinge
kommunerne eller andre offentlige myndigheder til at konkurrenceudsætte
bestemte opgaver eller opstille konkrete måltal for, hvor meget der skal
konkurrenceudsættes.
Når den offentlige sektor i det hele taget skaber konkurrence om opgaverne,
så er det for at få mere velfærd for vores skattekroner til gavn for borgerne.
Og derfor er det klart, at det ligger regeringen meget på sinde at bekæmpe
skattely og aggressiv skatteplanlægning.
Lad mig for det første slå fast, at det er regeringens klare opfattelse, at der bør
betales skat i Danmark, når det følger af retsregler, som gælder her. De danske
skatteregler, EU-reglerne og de dobbeltbeskatningsaftaler vi har indgået skal
sammen sikre, at alle kommer til at betale den skat i Danmark, som vi politisk
har besluttet os for, er et passende niveau.
Det gælder helt generelt og altså også for virksomheder, der løser offentlige
serviceopgaver.
I henhold til restanceloven er det offentlige forpligtet til at udelukke en
virksomhed, der har ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger
100.000 kr. Det kan eksempelvis være skattegæld.
Det følger også af den gældende udbudslovgivning, at det offentlige kan
udelukke en virksomhed fra at deltage i udbud, hvis virksomheden ikke har
opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling bl.a. af skat i henhold til
reglerne i det land, hvor virksomheden er etableret, eller i den offentlige
ordregivers land.
Regeringen har for nylig sendt et forslag til en kommende, danske udbudslov i
høring. Lovforslaget viderefører reglerne om udelukkelse at virksomheder, der
skylder penge i skat, men samler dem ét sted.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 6
Det følger af udbudsdirektivet, at det offentlige i forbindelse med et udbud,
kun kan stille krav, der er knyttet til kontraktens udførelse, altså til det man
køber.
Hvorvidt det er tilfældet, beror på en konkret vurdering. Det er Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens vurdering, at der som udgangspunkt ikke lovligt kan
stilles krav om, at en tilbudsgiver generelt er skattepligtig i et EU/EØS-land,
fordi et sådant krav ikke vil have den fornødne tilknytning til kontraktens
udførelse. Dette vil også være gældende under det nye udbudsdirektiv.
Regeringen har i stedet fra første dag haft fokus på at imødegå brugen af
skattely og aggressiv international skatteplanlægning. Og fra første dag har
regeringens fokus haft to spor: Et nationalt spor og et internationalt spor.
På det nationale plan har regeringen fx gennemført en række regelændringer,
der har været rettet mod at opstille værn, som skal imødegå udnyttelse af de
danske kildeskatteregler på udbytte via omstruktureringer. Noget som blandt
andet multinationale selskaber i stigende grad benytter sig af.
Der er indført regler, som indebærer, at alle selskaber som udgangspunkt
beskattes i Danmark, uanset at ledelsens sæde flyttes til udlandet.
Der er indført regler, der sikrer, at skattepligtige selskaber i Danmark ikke kan
bruges til at udnytte andre landes skattelovgivning.
Og regeringen har også indført åbne skattelister, hvor selskabers
skatteoplysninger offentliggøres.
Senest har vi netop i dag indgået en aftale om en ambitiøs skattelypakke, der
skal dæmme op for international skatteunddragelse.
Aftalen indebærer dels, at regeringens udspil til en skattelypakke fra november
gennemføres, men aftalen betyder også, at der indføres en international
omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning, som giver bedre muligheder for at
stoppe skatteunddragelse.
Kort fortalt indeholder skattelypakken tre indsatspunkter:
Det første punkt er en skærpelse af reglerne mod
skattely. Herunder foreslår regeringen, at der indføres
et nyt register over de reelle ejere af selskaber, fonde
og kommanditselskaber. At de særlige
ihændehaveraktier afskaffes. At der indføres
beskatning af indkomst optjent i trust. At SKAT skal
have mulighed for at se bort fra et bindende svar, hvis
det efterfølgende viser sig, at værdien af et aktiv, der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4 af 6
føres ud af landet, er væsentlig højere, end hvad der
har ligget til grund for beskatningen. Samt at
hvidvasktilsynet styrkes i form af flere kontroller af
virksomheder og bedre mulighed for uanmeldte
kontrolbesøg.
Det andet punkt er en række anbefalinger for god
grænseoverskridende skatterådgivning, som skal være
med til at sætte fokus på rådgivers ansvar for ikke at
rådgive om løsninger, der medvirker til
grænseoverskridende skatteunddragelse.
Det tredje punkt – som jeg vil komme nærmere ind på
om et øjeblik – er en offensiv dansk indsats på
internationalt niveau.
Regeringen har således allerede foretaget en række indgreb herhjemme og
lægger op til at fortsætte arbejdet.
Men det er når det internationale samfund står sammen og sender et klart
signal om, at vi ikke vil acceptere skadelig skattekonkurrence, at der kan gøres
en afgørende forskel.
I disse år står EU og OECD centralt i denne indsats, og det er dér, at
resultaterne skal skabes.
Det internationale skattesystem og langt de fleste enkeltlandes skattesystemer
er skabt på et tidspunkt, hor det typiske var, at virksomheder, mennesker og
pengestrømme ikke var grænseoverskridende.
Sådan ser verden ikke ud længere. Og landenes skattesystemer må derfor
tilpasses den nye virkelighed, hvor grænseoverskridende aktiviteter er hverdag.
Det er en massiv udfordring som kræver initiativer på en lang række fronter.
Og som betyder, at det er nødvendigt med en international indsats for at
styrke koordineringen og samspillet mellem de forskellige landes regler, så de
forskellige skattesystemer ikke udnyttes i et forsøg på at undgå at betale skat.
På denne baggrund anmodede G20-landene tilbage i 2013 OECD om at
udarbejde en omfattende handlingsplan, der er rettet mod at imødegå særligt
multinationale selskaber og kapitalfondes aggressive skatteplanlægning på
tværs af landegrænserne.
I september i år kom de første anbefalinger, og over det næste år skal OECDs
arbejde færdiggøres. Danmark har deltaget aktivt i forbindelse med
udarbejdelsen af de første offentliggjorte rapporter, og det vil vi også gøre
fremadrettet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5 af 6
Danmark har allerede lovgivet om langt hovedparten af de elementer, der
indgår i anbefalingerne.
Men vi vil naturligvis vurdere, om anbefalingerne giver anledning til at
foretage tilretninger af den eksisterende lovgivning.
Et af de redskaber, der på internationalt plan kan medvirke til at styrke
indsatsen mod skattely, er indførelsen af en såkaldt omgåelsesklausul.
Omgåelsesklausulen medfører, at fordelene efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter EU's direktiv om fritagelse for
kildeskat på udbytter til moderselskaber bortfalder i særlige tilfælde.
Der er enighed i OECD om, at landene skal have en omgåelsesklausul.
På EU-niveau har ECOFIN netop vedtaget rammerne for en sådan
omgåelsesklausul.
Regeringen er meget glad for, at det på EU-niveau er lykkedes, at opnå
enighed om en omgåelsesklausul. Og at vi med dagens aftale får indført
omgåelsesklausulen i dansk ret – endda i en udvidet version.
Endelig bør det nævnes, at Danmark har indgået 44 aftaler om
informationsudveksling med lande, som vi ikke har en
dobbeltbeskatningsaftale med. Samt at regeringen har indgået den såkaldte
FATCA-aftale med USA, der sikrer automatisk informationsudveksling.
OECD har påtaget sig opgaven med at omforme FATCA-aftalerne til en
global standard for udveksling af oplysninger kaldet Common Reporting
Standard.
I oktober underskrev 51 lande, herunder Danmark, en aftale om at
gennemføre Common Reporting Standard. Og samme måned opnåedes
enighed i EU om at gennemføre denne standard.
Der sker således rigtig meget internationalt i forhold til bekæmpelse af skattely
og aggressiv skatteplanlægning i disse år. Og regeringen arbejder på alle
niveauer aktivt for, at fremme denne dagsorden.
Samlet set, er det regeringens tilgang til skattely og aggressiv
skatteplanlægning, at det er generelle problemstillinger, der kræver generelle
løsninger – både nationalt og internationalt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6 af 6
Og det er problemstillinger, som vi fortsat vil presse på for at få løst. En
indsats, som jeg håber, et bredt flertal i folketinget vil bakke op om.
Med venlig hilsen
Finansministeren