Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den årlige provenueffekt, hvis grundskylden, dvs. det kommunale
udskrivningsgrundlag, fastfryses på 2014 niveau for årene 2015-2020? Ministeren bedes
oplyse provenueffekten før og efter tilbageløb i henholdsvis faste 2014-priser og i løben-
de priser
Svar
En nominel fastfrysning af den afgiftspligtige grundværdi for beregning af grundskylden i
perioden 2015-2020 for ejerboliger skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 3,6 mia.
kr. målt i årlig varig virkning efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
Tallene er angivet i 2015-niveau.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved fastfrysning af grundskyld for ejerboliger
Mia. kr. (2015-niveau)
Årets niveau
Før tilbageløb
Efter tilbageløb
2015-niveau
Før tilbageløb
Efter tilbageløb
2015
0,7
0,5
0,7
0,5
2016
1,7
1,3
1,7
1,3
2017
2,7
2,0
2,5
1,9
2018
3,7
2,8
3,3
2,5
2019
4,8
3,6
4,1
3,1
2020
6,0
4,5
4,9
3,7
Varig
virkning
3,6
Anm: Det er beregningsteknisk forudsat, at provenuet efter 2020 følger udviklingen i BNP både ved gældende regler og ved
en fastfrysning i perioden 2015-2020. Beregningerne omfatter alene ejerboliger.
Kilde: Egne beregninger baseret på forudsætninger fra Økonomisk Redegørelse august 2014 og december 2014.
I 2020 skønnes et mindreprovenu på 3,7 mia. kr. (2015-niveau) efter tilbageløb. Det er
lagt til grund, at der efter 2020 sker en udvikling i provenuet fra grundskylden, således at
der i årene efter 2020 vil blive tale om et årligt mindreprovenu på ca. 3,7 mia. kr. (2015-
niveau).
Det skal påpeges, at de stigninger i den betalte grundskyld, der optræder i disse år i nogle
kommuner, overvejende har baggrund i kapitalgevinster på ejendomme, som især fore-
kom under højkonjunkturen. Som en konsekvens af den såkaldte stigningsbegrænsnings-
regel, der blev indført fra 2003, stiger grundskylden gradvist de efterfølgende år.
Kapitalgevinsterne på egen bolig er i øvrigt skattefri ved realisation. Afkast på egen bolig
er samlet set lempeligere beskattet end stort set alle andre placeringer.
Desuden skal det bemærkes, at grundskyld normalt anses for at være en af de skatter, som
har færrest skadevirkninger. Grundskylden har på lang sigt marginale eller ingen negative
effekter på arbejdsudbuddet. Hvis man har et ønske om at indrette skattesystemet, så det
understøtter vækst og beskæftigelse i Danmark, vil det derfor være bedre at nedsætte
beskatningen på andre områder, i det omfang der kan skaffes finansiering.
Side 2 af 2