PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

Sundhedsøkonomi

DEPJABN

1406562

1596514

08. december 2014

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samrådstale vedr. sygehusbyggerier

Tak for invitationen til samråd om de kvalitetsfondsstøttede

sygehusbyggerier.

Jeg er af Finansudvalget blevet bedt om at besvare

samrådsspørgsmål C, som lyder:

”Vil ministeren give en tilbundsgående redegørelse for de nye

sygehusbyggerier, herunder de økonomiske justeringer, der

løbende er sket, og som har påvirket størrelsen af de nye

sygehuse, antal sengepladser, ventetider i sygehusvæsenet,

faciliteter i øvrigt m.v.?”

Hertil er jeg af Sundhedsudvalget blevet bedt om at svare på fire

spørgsmål. Det første, samrådsspørgsmål P, lyder:

”Vil ministeren oplyse, om de forudsætninger der lå til grund for

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, herunder de nye

supersygehuse, fortsat er gældende, og om de nuværende

planer for sygehusbyggeriet stemmer overens med de

beslutninger om f.eks. sengepladser, arealstandarder og

operationsstuer, der oprindeligt blev truffet?”

Det næste spørgsmål, samrådsspørgsmål Q, lyder:

”Vil ministeren uddybe ministerens svar på SUU alm. del

spørgsmål 732 (2013-2014), hvor det bl.a. fremgår, at ”Det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

dog et grundlæggende vilkår for kvalitetsfondsinvesteringerne,

at byggerierne må planlægges og opføres på forventningen til

fremtidigt behandlingsbehov. Derfor er der i de enkelte

byggerier fokuseret på at bygge fleksibelt, således at de nye

supersygehuse tilpasses et sundhedsvæsen under stadig

forandring.”

Og vil ministeren redegøre for, om svaret betyder, at ministeren

kan garantere, at der i hver af de nye supersygehuse bliver

sengepladser nok, også langt op i 2020’erne og 2030’erne, så

der ikke skal ligge patienter på gangene eller patienter bliver

sendt for tidligt hjem, og at f.eks. operationsstuer vil kunne

udvides og tilpasses behovet, hvis det ændres?”

Det tredje samrådsspørgsmål – spørgsmål R - lyder:

”Af ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål 733 (2013-14)

fremgår det, at ”Regeringen vurderer, at de

beregningsforudsætninger vedr. aktivitetsudvikling, der ligger til

grund for økonomien på kvalitetsfondsbyggerierne, er

holdbare.”

Vil ministeren oplyse, om dette fortsat er tilfældet, i lyset af

medieomtalen af nedskæringer på de nye supersygehuse

allerede inden de står færdige, jf. f.eks. artiklen ”Barberede

supersygehuse vækker bekymring,” der blev bragt på jp.dk den

7. oktober 2014?”

Det fjerde og sidste spørgsmål – spørgsmål S - lyder:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier vil kunne håndtere de

fremtidige behandlingsbehov?”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

---oOo---

Lad mig indlede med at sige, at sygehusbyggerierne er mere end

bare 16 store sygehuse. De er en del af en helt ny

sygehusstruktur, som får stor betydning for hele vores

sundhedsvæsen.

Derfor er det også afgørende, at vi her og i Folketinget fortsat er

enige om rammerne for - og retningen på -

kvalitetsfondsinvesteringen.

Lad mig starte med at minde om baggrunden for investeringen

på mere end 40 mia. kr., som jeg også har beskrevet i den

rapportering om kvalitetsfondsprojekterne der netop er tilgået

både Finansudvalget og Sundhedsudvalget.

I økonomiaftalen for 2008 blev den daværende regering og

regionerne enige om, at der er behov for strukturændringer i

sygehusvæsenet. Derfor var der også behov for investeringer i

fysiske tilpasninger, ny teknologi og apparatur.

Den daværende regering og regionerne aftalte at nedsætte et

ekspertpanel – det som senere blev kendt som Erik Juhl-

udvalget. Udvalget skulle have til opgave at vurdere de konkrete

større anlægsprojekter i forhold til en række principper

vedrørende samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet,

effektivitet og kvalitet.

På den baggrund blev kvalitetsfonden oprettet med Finansloven

for 2009. LA, V, K og DF besluttede den gang at etablere

Kvalitetsfonden og som led heri at afsætte 25 mia. statslige

kroner til sygehusbyggeri. Hertil kom med økonomiaftalen for

2010 et beløb på 16,4 mia. kr., som regionerne selv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

medfinansierer. Samlet er investeringen på 41,4 mia. kr. i 2009-

priser.

---oOo---

Med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier er vi i gang

med en stor omlægning af hele den måde, vi driver

sygehusvæsenet på i Danmark.

For det første er det ikke bare 16 nye sygehuse, vi bygger. Det er

en helt ny akutstruktur, hvor vi går fra ca. 40 til 21

akutsygehuse. Vi samler specialer og koncentrerer

kompetencerne, så patientbehandlingen bliver bedre – fordi

øvelse gør mester.

På de nye akutsygehuse vil der døgnet rundt være speciallæger

fra forskellige lægelige specialer til stede i den nye fælles

akutmodtagelse, de såkaldte FAM’er.

Det betyder, at patienter hurtigt kan få igangsat den rette

behandling og at der på én gang foretages de prøver mv., der er

behov for. Det er en ændring i forhold til en situation, hvor

patienterne skal afvente, at den rette lægelige kompetence er til

stede.

Og det er det andet punkt i omstillingen. Man organiserer

hospitalet omkring patientforløb i stedet for omkring lægelige

specialer. Man sætter specialister i front i de fælles

akutmodtagelser, de såkaldte FAM’er, så patienten kan få en

samlet og hurtig udredning. Det får patienten i centrum.

Hvis patienten kan få igangsat den rette behandling hurtigt og

koordineret, vil det betyde, at patienten har behov for kortere

tid på sygehuset. Derfor er det også forventningen, at der bl.a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

er behov for færre senge i den fremtidige sygehusstruktur, end

der er i den nuværende.

For det tredje. Vi skal have et stærkt nært sundhedsvæsen i

sammenhæng med de specialiserede sygehuse. Flere opgaver, fx

at KOL-patienter indlægges med åndedrætsbesvær og angst for

natten, skal kunne løftes af kommunerne i eller tæt på

borgerens eget hjem. Det kan spare borgere for slidsom

transport og unødvendige ophold på hospitalet, ligesom det gør,

at lægerne på hospitalet kan fokusere deres kræfter på de

patienter, der har mere behov for lægefaglig ekspertise.

Bedre sammenhæng med både kommunale plejetilbud og

almen praksis skaber derfor forudsætningerne for at de nye

hospitaler med færre senge kan behandle de virkeligt syge

patienter bedst muligt.

Jeg er derfor også glad for at vi netop har lavet aftale om en

Finanslov der med bl.a. 5 mia. til regeringens sundhedsstrategi –

Jo før, jo bedre – sikrer en prioritering af sammenhængen i

sundhed.

Det er hele denne omlægning, med en samlet investering på

mere end 40 mia. kr. i nye bygninger, som bliver støttet af

kvalitetsfonden.

---oOo---

Vi står i et vadested, og det vil vi jo gøre i en årrække. Mellem på

den ene side den gamle struktur og den tilhørende måde at

drive sygehuse på. Og på den anden side en ny struktur og en ny

måde at drive sygehuse på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Midt i den her omlægning er der behov for, at vi står sammen

om, at det her var og stadig er den rigtige beslutning for vores

sundhedsvæsen.

Det gjorde vi i regeringen, da vi tiltrådte. Den store investering

var sat i gang af den forrige regering, og vi har valgt at

respektere rammerne for den. Man kan sige at vi arvede en

opgave og et ansvar. Det har vi taget på os og står vagt om også

jævnfør det store fokus bl.a. Rigsrevisionen har på at

projekterne leveres inden for rammerne.

Det er der i hvert fald tre årsager til:

For det første vil det være en stor risiko for omlægningen, hvis vi

politikere, som har truffet beslutningen om en ny struktur, nu

begynder at tvivle på om den holder.

I stedet er vores opgave at skabe stabilitet og sikkerhed om

rammerne. Der er behov for ro til, at de ansvarlige i regionerne

og i de enkelte byggeprojekter kan træffe de rigtige og

nødvendige beslutninger, som kan sikre omlægningen af

sundhedsvæsenet.

Beslutningerne omhandler strukturen i sundhedsvæsenet, men

jo i høj grad også, hvordan man får skabt nye patientforløb, en

ny kultur, organisation og arbejdsgange på det enkelte sygehus.

Det er i høj grad en lokal og krævende ledelsesopgave at få det

her sat rigtigt fra start.

For det andet ønsker vi at respektere, at regionerne som

bygherrer – inden for totalrammen - kan prioritere, hvad der

udgør et fuldt funktionsdygtigt hospital. Det kommer jo bl.a. af

de eksisterende forhold og lokale faktorer som fx geografi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

For det tredje. Hvis vi fra Christiansborg begynder at skrive

ønskesedler til projekterne, så bliver det umuligt at styre

økonomien efterfølgende.

Og hvis vi midt i vadestedet begynder at ønske os fx flere senge,

er der stor risiko for, at vi ikke får den omlægning af

sygehusvæsenet, som vi med kvalitetsfonden er enige om.

---oOo---

Der har fra starten været stor opmærksomhed om, hvorvidt

budgetterne for projekterne bliver overholdt. Om der er klare

rammer for projekterne. Eller om intentionerne med

kvalitetsfonden bliver opfyldt.

Jeg vil i dag også gerne slå fast, at budgettet som det er meddelt

de 16 byggeprojekter – de i alt 41,4 mia. kr. i 2009 priser - har

ligget fast hele tiden.

Den eneste økonomiske justering, der har været, er, at

regeringen i 2012 har givet regionerne mulighed for at låne op

til 1 mia. kr. til energirigtige investeringer i forbindelse med

kvalitetsfondsprojekterne.

Regionerne er bygherrer på projekterne. Det vil sige, at

regionerne har ansvaret for at planlægge og gennemføre

byggerierne.

Undervejs i sådan en proces bliver man klogere. Både på hvad

behovet er, men ofte også på hvad der ikke kan lade sig gøre.

Regionerne foretager derfor omprioriteringer og

omdisponeringer inden for totalrammen. Alt andet vil være

mærkeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

Hvis en region ønsker mere kapacitet til ét speciale, så vil det

være muligt at skabe det, fx ved at give mindre kapacitet til

andre specialer – eller ved at optimere udnyttelse af

ambulatorier eller operationsstuer på tværs af specialerne, så

man med de samme faciliteter kan behandle flere patienter.

Det gælder uanset budgettets størrelse. Bygherre har ansvar for

at prioritere, så budgetterne overholdes.

I et af samrådsspørgsmålene henvises til en artikel på jp.dk fra

den 7. oktober om besparelser i projekterne. Lad mig slå fast, at

jeg som sundhedsminister selvfølgelig er optaget af, at vi får

mest mulig sygehus for den kæmpe investering vi er i gang med.

Artiklen kom på baggrund af, at projektet i Gødstrup ”skulle

fjerne en hel etage.” Det ærgrer selvsagt, at man er nødt til at

tilpasse den ønskeliste, der er i projekterne.

Men i tilfældet Gødstrup er situationen, at projektet forinden er

vokset med 25.000 kvadratmeter i forhold til det areal, som

projektets budget er baseret på. At man så er nødt til at fjerne

2.000 kvadratmeter efterfølgende skal ses i det perspektiv. Og

fremstår derfor knap så dramatisk, som det bliver fremstillet.

Det er vigtigt, at der her i Folketinget er forståelse for

proportionerne og den opgave det er at skulle prioritere inden

for en økonomisk ramme. Det kan støje noget, men det må

være en del af processen.

Lad mig i den forbindelse lige knytte et par ord til totalrammen,

som er det maksimale økonomiske budget for hvert af

projekterne. Totalrammen har to formål:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

For det første er det ikke alle byggeprojekterne i den nye

sygehusstruktur, der får støtte fra kvalitetsfonden. Derfor er det

vigtigt, at regionerne også har penge til at realisere de øvrige

sygehusprojekter, så vi får en ny samlet struktur for hele

sundhedsvæsenet.

Det skal ikke være sådan, at vi får funklende A-sygehuse og

nedslidte B-sygehuse. Investeringen skal muliggøre, at vi kan

tilbyde en ensartet høj kvalitet i faciliteterne til behandling til

alle patienter, uanset i hvilken landsdel og på hvilken

sygehusadresse de indlægges.

For det andet kan totalrammen drive innovation og udvikling af

nye gode løsninger, som kan komme vores fælles offentlige

sundhedsvæsen til gavn. Det er ikke altid den løsning, der først

falder en ind, som er den bedste. Ofte kan udfordringer og

stramme rammer få en til at se opgaverne i et nyt perspektiv og

dermed bidrage til nye løsninger.

Det ser vi eksempelvis i Region Syddanmarks projekt Nyt Odense

Universitetshospital. Her var rådgiverens første forslag til hvilket

hospital, der skulle bygges for dyrt i forhold til totalrammen. Det

tvang projektet til at gentænke konceptet, så rammen kunne

overholdes. Det nye forslag er ifølge projektet selv blevet bedre.

Både med hensyn til anlægsøkonomi og understøttelse af den

kliniske drift.

For at bidrage til en efterfølgende effektiv drift er der i de

endelige tilsagn til byggerierne fastsat et effektiviseringskrav på

4-8 procent af driften. Det giver incitament til at tænke

totaløkonomisk og udvikle nye gode løsninger.

Effektiviseringsmulighederne drejer sig om fx bedre udnyttelse

af energi i de nye bygninger, mere effektiv rengøring af nye

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

overflader, mere effektiv udnyttelse af vagtlag, og bedre logistik

og patientflows, når FAM’erne etableres. Eksempelvis er en

erfaring fra den forsøgs-FAM, der nu er etableret på OUH, at

mens det før ofte tog op til 12 timer at få en diagnose og

komme videre med relevant behandling, så er den tid i dag

reduceret til 4 timer for langt hovedparten af patienterne. Det

er et meget godt eksempel på, at effektiviseringer skal give både

bedre udnyttelse af sygehusets ressourcer og bedre

patientbehandling.

Det er regionerne der fortager den samlede prioritering af den

ramme, der er til rådighed. Generelt er hensynet, at sygehusene

skal være fuldt funktionsdygtige, når de bliver taget i brug. For

hovedparten af projekterne sker det i cirka 2020.

Det er også værd at fremhæve, at der i

kvalitetsfondsprojekterne er reserveret en særlig ramme til it,

udstyr, apparatur mv. Rammen er beregnet for hvert byggeri og

udgør som udgangspunkt ca. 20 procent af udgifterne til nyt

byggeri af somatiske funktioner. Der er samlet en ramme til it og

udstyr på godt 6,5 mia. kr.

Nyt apparatur og udstyr er helt centralt for, at sygehusene er

nye, også når de slår dørene op 5-10 år fra nu. Grundlæggende

skal der være midler til, at de kan investere i nyt avanceret

udstyr, som en del af etableringen af nye rammer.

Derfor er jeg og regeringen meget bestemte om totalrammen.

Vi vil være sikre på, at vi får hele vores nye sygehusstruktur og

en reel omlægning af aktiviteten, og vi vil gerne, at det sker

sammen med nye innovative løsninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Totalrammen har været kendt hele tiden, og regionerne har sagt

ja til at modtage penge under de kendte forudsætninger. Derfor

har regionerne også ansvar for at overholde rammerne.

---oOo---

Det er vurderingen, at rammerne for

kvalitetsfondsinvesteringen gør det muligt at bygge de nye

sygehuse. Der er store udfordringer i to af projekterne, men i

begge projekter vurderes årsagerne at være lokale, og altså ikke

kvalitetsfonden.

Aktuelt fører Sundhedsministeriet tættere opfølgning på de to

projekter – DNU og Aabenraa. De øvrige 14 projekter har

selvfølgelig også udfordringer og kræver betydelig ledelseskraft

lokalt mht. prioritering og styring. Men de har ikke givet

anledning til en tættere opfølgning fra ministeriets side.

---oOo---

I omlægningen af sundhedsvæsenet er der, som

beregningsforudsætning for kvalitetsfondsprojekterne, regnet

med et fremtidigt behov på 20 procent færre sengedage og 50

procent flere ambulante behandlinger. Disse forudsætninger er

fortsat gældende

Det spiller selvsagt ind på dimensioneringen. Et nyt og godt

hospital i 2020 skal ikke være lige så stort – eller større – som et

hospital fra 1960. Patientens vej gennem hospitalet bliver

anderledes – derfor skal hospitalet også være anderledes.

I forhold til 20 procent færre sengedage, så svarer det til et årligt

fald i antallet af sengedage på 1,7 procent fra 2008-2020. Dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

fald skal ses i lyset af, at der i årene op til kvalitetsfondens

etablering har været et årligt fald på mellem 3 og 3,5 procent.

For nogle sygehusprojekter har det også vist sig, at den

efterfølgende udvikling har været et større fald end 1,7 procent

årligt. Det kan medvirke til at forklare faldet i antal senge, som

jeg tidligere har svaret Sundhedsudvalget på.

Den nye akutstruktur, hvor der 24/7 er speciallæger, skal

understøtte accelererede patientforløb, som bevirker at

patienterne samlet bruger mindre tid på hospitalet.

Det sker via de nye fælles akutmodtagelser. De fælles

akutmodtagelser er en markant anderledes måde at organisere

hospitalet på. Frem for en organisering af hospitalet omkring

lægelige specialer, bliver organiseringen nu med udgangspunkt i

patientforløb.

Det stiller store krav til både ansatte og ledere på hospitalerne. I

foråret udkom en statusrapport for de fælles akutmodtagelser.

Her fremgår, at der er en række klare fordele ved de fælles

akutmodtagelser, men også at der fortsat er noget arbejde at

gøre, før vi er i mål med akutmodtagelserne.

Jeg har tidligere svaret på Sundhedsudvalgets spørgsmål 3

(denne samling) på om de nuværende planer for

sygehusbyggeriet stemmer overens med de beslutninger om

f.eks. sengepladser, arealstandarder og operationsstuer, der

oprindelig blev truffet.

For at opridse svaret, så planlægger regionerne efter det oplyste

med i alt 200 færre senge, end planlagt ved endeligt tilsagn. Det

samlede antal forventes nu at blive 7.152 mod 7.352. Det svarer

til et fald på 2,7 procent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Antallet af operationsstuer planlægges forøget med i alt 7

operationsstuer. Det samlede antal forventes at blive 350 mod

343. Det svarer til en stigning på 2,0 procent.

I forhold til arealstandarder, så er langt hovedparten af

arealstandarderne fra det endelige tilsagn fortsat gældende.

Enkelte projekter forventer dog, at der vil være mindre

uvæsentlige afvigelser fra de forudsatte arealstandarder.

Som et øjebliksbillede kan jeg nævne at det samlede nybyggede

areal - på baggrund af regionernes oplysninger – er 1.472.900

kvadratmeter. Ved endeligt tilsagn var forventningen 1.334.400

kvadratmeter. Det svarer til en stigning på 138.500

kvadratmeter eller 10 procent.

For ombygning er den aktuelle forventning – baseret på

regionernes oplysninger – at der ombygges 176.200

kvadratmeter. Ved endeligt tilsagn var forventningen 170.900

kvadratmeter. Det svarer til en stigning på 5.300 kvadratmeter

eller 3 procent.

Og som nævnt: Regionernes prioritering påvirker løbende dette

billede, så tallene kan ændre sig.

Lad mig også her blot minde om, at det afgørende ikke er

hvorvidt sengestuen er 33 kvadratmeter eller 35 kvadratmeter.

Det afgørende er, at vi i den nye sygehusstruktur primært vil

have ensengsstuer. Det giver en lang række fordele, bl.a. bedre

hygiejne og mere privatliv til patienterne.

For en status for hvert af de enkelte kvalitetsfondsprojekter vil

jeg gerne henvise til den årlige rapportering om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

kvalitetsfondsprojekterne, som jeg netop har oversendt til både

Finansudvalget og Sundhedsudvalget.

Heri beskrives også rammerne for kvalitetsfondsprojekterne og

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses tilsyn.

---oOo---

Vi ved, at verden, når det gælder behandlingstilbud, teknologi

og muligheder har ændret sig – og fortsat vil ændre sig – siden

kvalitetsfonden blev besluttet. Det giver derfor god mening, at

regionerne også tilrettelægger kvalitetsfondsprojekterne – og

andre sygehusbyggerier – så de er fleksible og passer til

fremtidens behov.

Som eksempel vil jeg gerne nævne nogle tal, som på landsplan

illustrerer min pointe.

I perioden 2009-2013 er der blevet behandlet 16,1 procent flere

kræftpatienter. Samtidig er antallet af sengedage for

kræftpatienter faldet med 8,7 procent. Det er altså muligt at

behandle flere patienter med mindre kapacitet.

Dette lægger i forlængelse af beregningsforudsætningerne. Pilen

peger altså i retning af, at omlægningen er realistisk.

I 2007 var antallet af sengedage 4.8 mio. I 2013 var antallet 4.1

mio. Samlet et fald på knap 700.000, eller hvad der svarer til 14

procent. Hvis udviklingen fortsætter vil der i 2020 være 28

procent færre sengedage end i 2007. Beregningsforudsætningen

som er lagt til grund for rammen er et fald på 20 pct.

I 2007 var antallet af ambulante behandlinger 6.2 mio. I 2013

var antallet 7.6 mio. Samlet en stigning på 1.4 mio., eller hvad

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

der svarer til 22,6 procent. Hvis udviklingen fortsætter vil der i

2020 være 57 procent flere ambulante behandlinger end i 2007.

Beregningsforudsætningerne som var lagt til grund for rammen

var en stigning på 50 pct.

Man skal selvfølgelig passe på med at bruge en lineær

fremskrivning til at sige noget fast om fremtidens

behandlingsbehov. Det ser dog lige nu ud til, at omlægningen af

behandlingen fra sengedage til ambulant behandling går

hurtigere end forventet af ekspertpanelet.

Jeg ved, at regionerne allerede gør meget ud af at bygge

fleksibelt. Det betyder fx, at bygningen tilrettelægges, så en

sengestue kan bruges af flere specialer.

Hvorvidt fleksibiliteten – som jeg har lige har forklaret – sikrer

der er sengepladser nok i fremtiden, kan jeg selvsagt ikke

garantere.

Men man kan se på, hvordan udviklingen er gået til nu og på den

baggrund forsøge at forudsige, hvordan det bliver.

Det har vi gjort i forbindelse med beregningsforudsætningerne

for kvalitetsfondsprojekterne. Som mit svar på spørgsmål 732

indikerer, så er det også den retning, som sundhedsvæsenet

ændrer sig i. Men om faldet i sengedage bliver på 19, 20, 21 eller

25 procent, kan hverken jeg eller andre garantere.

Men vi kan godt selv gøre noget ved driften af vores sygehuse.

Vi kan begynde at omlægge driften, så den passer til fremtidens

sundhedsvæsen. Og det er en god ide at starte allerede nu.

Faktisk er der i forbindelse med de endelige tilsagn til

kvalitetsfondsprojekterne fastsat et krav om, at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

efterfølgende drift skal være mere effektiv. Der er – med

undtagelse af akuthospitalet i Slagelse - fastsat et nominelt krav

til hvert projekt, som svarer til mellem 4-8 procent af det

nuværende budget. Det arbejde med at planlægge

effektiviseringsgevinster i den fremtidige drift understøtter, at

sygehusledelser og personale arbejder på at blive klar til den nye

virkelighed, at forberede den og komme tættere på de nye

rammer. Det er, mener jeg, også ret afgørende for, at vi lykkes

med at få gevinster for drift og bedre patientbehandling.

Samlet betyder det også, at vi - når kvalitetsfondsprojekterne er

realiseret - årligt vil effektivisere driften i de 16 sygehuse med

mere end 2 milliarder kroner. De penge kan efterfølgende blive

prioriteret til nye sundhedsinitiativer.

--oOo---

De sygehuse, vi bygger, skal ikke bare være hvide klodser i

landskabet. For at de for alvor kommer til at udfylde deres

potentiale, skal de kunne skabe og understøttes af en bedre

sammenhæng med almen praksis og kommunerne. – Det er ikke

blot nye sygehuse, men et nyt sundhedsvæsen.

Jeg er rigtig glad for at regeringens sundhedsstrategi – jo før, jo

bedre – bliver realiseret sammen med Finansloven for 2015.

Omdrejningspunktet er en vision for et fælles sundhedsvæsen,

hvor alle borgere har adgang til behandling af høj kvalitet, og

hvor der sættes bredt ind for at opnå bedre sammenhæng og

mere lighed i sundhed. Heri spiller de nye sygehuse også en stor

rolle.

Sundhedsstrategien er et samlet ambitiøst udspil med nye

initiativer for 5 mia. kr. over de næste 4 år. Udspillet udtrykker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

vores ambitioner for sundhedsvæsenet de kommende år og

lægger kimen til vigtige strukturelle ændringer.

Strategien består af 5 overordnede spor, der hænger sammen.

Men jeg vil tillade mig i denne sammenhæng at fremhæve

sporet vedrørende de praktiserende læger.

Den langsigtede og – ambitiøse – vision er en styrket almen

praksis, hvor der er samme høje kvalitet over hele landet. Almen

praksis skal være tilgængelig for borgeren, når borgeren har

brug for det, og skal indgå i et tættere samarbejde med

sygehuse og de kommunale sundhedstilbud.

Derfor går en satsning på almen praksis også igen i de andre

spor i strategien, fx de praktiserende lægers afgørende rolle i at

få udredt kræftpatienter tidligere.

Derfor fokuserer vi i regeringen på at opbygge et nært og

tilgængeligt sundhedsvæsen koncentreret omkring

praksislægen. Her kan håndteres flere af de patienter, der

unødigt kommer på sygehusene - parallelt med at de nye

specialiserede sygehuse bygges.

Med et bedre samarbejde mellem almen praksis og de nye

sygehuse tager vi også skridt til hurtigere udredning. Det sker fx

ved et ambitiøst mål om, at 3 ud af 4 kræftpatienter skal være i

live fem år efter kræftdiagnosen er stillet. Det handler især om

at kræftsygdomme skal opdages tidligere hos den praktiserende

læge.

Vi indfører også målrettede sundhedstjek for de borgere, som er

i særlig risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Det skal betyde

flere gode leveår og mindre ulighed i sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

Det vil samtidig bidrage til, at færre patienter indlægges unødigt

på de medicinske afdelinger. Der er opstillet et klart mål om, at

antallet af genindlæggelser for KOL- og diabetespatienter skal

reduceres med 20 procent.

Eksemplerne med kræftpatienter og kronikere viser, at vi tager

skridt mod at sygdomme skal opdages tidligere. Det betyder, at

til trods for et stigende patientantal, så vil patienterne – alt

andet lige – være ”lettere” at behandle. Dermed skaber vi

forudsætningerne for at hospitalerne samlet set kan behandle

flere patienter uden at de nødvendigvis behøver større

kapacitet. Der vil selvfølgelig være udsving fra sygdom til

sygdom – men overordnet ikke behov for mere kapacitet.

---oOo---

Som det fremgår af mine svar, så er min vurdering, at vi har sat

pejlemærket for fremtidens sundhedsvæsen. Et

sundhedsvæsen, som kan håndtere fremtidens

behandlingsbehov.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre mere.

Jeg vil igen gerne fremhæve regeringens sundhedsstrategi - Jo

før, jo bedre. Her sætter vi fokus på en hurtigere og bedre

udredning af bl.a. kræftpatienter og kronikere.

Og så vil jeg også gerne slå fast, at regeringen fortsat vil følge

kvalitetsfondsprojekterne tæt, bl.a. gennem løbende tilsyn med

projekterne.

Der bliver bogholderagtigt fokus på, at pengene stemmer. Men

grundlæggende tror jeg på, at vi med stramme rammer driver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

den udvikling, som gør at vores fremtidige hospitalsdrift bliver

rigtig god.

At vi så også på den anden side skaber et større råderum i

driften af sundhedsvæsnet gør, at vi får mulighed for at

prioritere penge til nye sundhedsinitiativer, når

kvalitetsfondsprojekterne er ibrugtaget.