Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1439236_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
19. december 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 136 (Alm. del – § 38.
Skatter) af 8. december 2014 stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden var for indførelsen af
arbejdsmarkedsbidraget, hvordan udviklingen har været med hensyn til
anvendelsen af denne indtægt for statskassen, og hvilke formål bidraget har været
anvendt til og i hvilket omfang, samt hvad det aktuelle bidrags samlede størrelse
og fordeling er på de forskellige formål?
Svar
Arbejdsmarkedsbidraget blev indført med virkning fra 1994. Hensigten med
arbejdsmarkedsbidraget var oprindeligt at indføre et øremærket bidrag til
finansiering af arbejdsmarkedsforanstaltninger og således synliggøre
omkostningerne herved. Bidraget skulle oprindeligt variere med udgifterne til
arbejdsmarkedsforanstaltningerne.
Lovgivningen indeholdt således en reguleringsmekanisme, som skulle anvendes,
hvis der efter nærmere definerede regler opstod overskud i
arbejdsmarkedsfondene. Regulering skulle ske første gang, der i henhold til
budgettet opstod overskud i arbejdsmarkedsfondene.
Koblingen til udgifterne til arbejdsmarkedsforanstaltningerne er nu ophævet og
arbejdsmarkedsfondene er nedlagt. Arbejdsmarkedsbidraget er således en egentlig
indkomstskat med en fast sats på 8 pct. af lønmodtagernes bruttoløn inkl. bidrag
til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger mv.
De samlede indtægter fra arbejdsmarkedsbidraget på skønnet ca. 85 mia. kr. i 2014
indgår dermed på statens samlede budget og medgår til finansiering af statens
samlede udgifter.
Oprindeligt skulle arbejdsmarkedsbidraget betales af såvel lønmodtagere som
arbejdsgivere. Lønmodtagerbidraget var på 5 pct. i 1994 og blev optrappet
gradvist til de gældende 8 pct. fra 1997. Arbejdsgiverbidraget skulle oprindeligt
have været på 0,6 pct. Arbejdsgiverbidraget er fra 2000 bortfaldet bl.a. som
kompensation for indførelsen af grønne afgifter på erhvervene.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439236_0002.png
Side 2 af 3
Udviklingen i provenu og satser er vist i
tabel 1.
Tabel 1
Provenu og satser for arbejdsmarkedsbidrag arbejdstager, 1994-2016
Sats (pct.)
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
5
6
7
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
Provenu (mia. kr.), årets priser
26
33
40
49
51
54
57
59
61
62
65
68
72
77
80
80
81
80
82
82
85
87
90
Pct. af BNP
2,6
3,2
3,7
4,2
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
4,4
4,5
4,6
4,5
4,4
4,4
4,4
4,4
4,5
4,4
Anm.: Arbejdsgivers arbejdsmarkedsbidrag bidrog i 1997-1999 med et provenu svarende til 0,1-0,2 pct. af BNP.
Kilde: www.statistikbanken.dk, tabeller: SKAT og NAN1.
Efter indfasningen af bidragene var det hensigten at fastætte bidragssatserne årligt,
således at de sammen med a-kasse kontingenter mv. kunne dække udgifterne i de
tre arbejdsmarkedsfonde:
Dagpengefonden.
Aktiveringsfonden.
Sygedagpengefonden.
Fra og med 1999 blev de tre fonde lagt sammen til en fond –
Arbejdsmarkedsfonden. Samtidig blev statens udgifter til førtidspension,
revalidering, fleksjob og skånejob m.v. lagt ind under den sammenlagte
arbejdsmarkedsfonds finansiering.
Med virkning fra 2008 er Arbejdsmarkedsfonden og reguleringsmekanismen
afskaffet og arbejdsmarkedsbidragssatsen fastsat til 8 pct. Som konsekvens heraf
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 3
mistede arbejdsmarkedsbidraget sin karakter af socialt bidrag og
arbejdsmarkedsbidraget blev gjort til en skat.
Med venlig hilsen
Finansministeren