Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1437146_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 17. december 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 135 (Alm. del) af 8.
december 2014 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes dagpengesystemet er finansieret?
Svar
I Danmark er ledighedsforsikringen bygget op omkring a-kassesystemet, som
administrerer udbetalingen af dagpenge. Medlemsskab af en a-kasse er frivilligt, og
der findes aktuelt 26 forskellige a-kasser i Danmark.
Medlemskontingentet er sammensat af et obligatorisk bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, et ATP-bidrag, et frivilligt bidrag til
efterlønsordningen samt et administrationsbidrag, der varierer på tværs af a-
kasser.
Det årlige bidrag til arbejdsløshedsforsikringen er ens for alle og fastsættes med
udgangspunkt i den maksimale dagpengesats pr. dag (815 kr. i 2014), som ganges
med en bidragsfaktor (4,8 i 2014). Det obligatoriske bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen er en del af finansieringen af udgifterne til dagpenge,
idet de resterende udgifter bliver dækket af skatteindtægter. Kommunerne
medfinansierer en del af udgifterne, som de kompenseres fuldt ud for under ét via
beskæftigelsestilskuddet.
A-kassebidrag er dermed ikke afhængige af ledighedsudviklingen, og det er
dermed staten, der bærer den marginale forsikringsrisiko. Statens nettobidrag til
dagpengesystemet vokser som følge heraf, når ledigheden stiger, og bidraget er
derfor størst i konjunkturtilbageslag.
I 2015 skønnes de samlede udgifter til dagpenge ved arbejdsløshed til 16,9 mia. kr.
(årets priser), mens det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen
forventes at udgøre 8,3 mia. kr. svarende til ca. 49 pct. Den kommunale
medfinansiering, som afhænger af ledighedsudviklingen, forventes at udgøre 10,4
mia. kr. eller godt 61 pct. af de samlede udgifter,
jf. tabel 1.
Kommunerne
medfinansierer ikke dagpengene i de første 4 uger af et ledighedsforløb.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437146_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Kommunal medfinansiering
Mio. kr., 2015-pl
Statslige udgifter
Dagpenge i de første fire uger
Dagpenge i passive perioder
Dagpenge under deltagelse i aktive tilbud og i selvvalgt uddannelse
Kommunal medfinansiering
Dagpenge i passive perioder (70 pct.)
Dagpenge under deltagelse i aktive tilbud og i selvvalgt uddannelse (50/70 pct.)
2015
16,9
1,6
13,0
2,3
10,4
9,0
1,4
Anm.: Kommunal medfinansieringen udgør 50 pct. af dagpengeudbetalinger under aktive perioder ifbm.
virksomhedspraktik og ordinær uddannelse og 70 pct. ved øvrig vejledning og opkvalificering samt i passive
perioder.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon