Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1511859_0001.png
Finansudvalget
Sagsnr.
2014 - 2360
Doknr.
1265747
Dato
24-03-2015
Folketingets Finansudvalg har d. 4. december 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 132
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål:
”Vil ministeren genberegne svaret på spørgsmål 48 idet der i beregningen af indkom-
ster i overførselsalternativet, skal tages udgangspunkt i de faktiske indkomster (præcis
som i en standard beregning af nettokompensationsgrader) frem for at antage en løn
på 110 eller 120 kr. i timen, som efter spørgerens opfattelse kun skal bruges i bereg-
ninger for beskæftigelsesalternativet?”
Endeligt svar:
Nettokompensationsgraden er et udtryk for, hvor meget en persons disponible ind-
komst som overførselsindkomstmodtager (overførselsalternativet) udgør i procent af
den disponible indkomst, han eller hun har som beskæftiget (beskæftigelsesalternati-
vet). Den disponible indkomst er det, personen har til rådighed til husleje, mad, tøj
osv., når skatten er betalt.
Den disponible indkomst i de to alternative situationer opgøres under antagelse af, at
personen er overførselsindkomstmodtager hhv. beskæftiget i hele det pågældende
kalenderår. Beregningerne tager blandt andet højde for aftrapning af indkomstaf-
hængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads til børn i daginstitution og
modregning i ægtefælles eller samlevers overførselsindkomst mv.
Beregningerne tager også højde for skønnede udgifter til transport til og fra arbejde
samt nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af indbetalinger til ar-
bejdsmarkedspension og ATP efter skat og modregning i andre ydelser, når de kom-
mer til udbetaling efter overgangen til pension.
Af besvarelsen af
FIU alm. del spørgsmål 48
fremgår den gennemsnitlige nettokom-
pensationsgrad samt antallet og andelen af personer med en nettokompensationsgrad
over 80 pct. hhv. over 90 pct. i 2013, og når skatte- og kontanthjælpsreformen er fuldt
indfaset, hvor det er lagt til grund for beregningerne, at alle personer – beskæftigede
såvel som fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere – sættes ned på et ”lavtlønsniveau”
i beskæftigelsesalternativet. Det er også et ”lavtlønsniveau”, der ligger til grund for
beregningen af den disponible indkomst i overførselsalternativet.
1
1
Beregninger af nettokompensationsgrader baserer sig på registeroplysninger om 18-64-årige i befolknin-
gen, som opdeles efter deres faktiske arbejdsmarkedstilknytning. Der skelnes mellem fuldt beskæftigede,
dvs. fuldtids- og deltidsbeskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere. Selv-
stændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke i beregningerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1511859_0002.png
Af tabel 1 og 2 fremgår de efterspurgte beregninger, hvor der kun er brugt et ”lavt-
lønsniveau” i beskæftigelsesalternativet, mens overførselsalternativet er det samme
som i en standardberegning. Der er som ved besvarelse af
FIU alm. del spørgsmål 48
givet to beregningseksempler med en timeløn på hhv. 110 kr. og 120 kr., da det ikke
er specificeret, hvad der skal forstås ved et ”lavtlønsniveau”.
Det bemærkes, at beregningerne – for så vidt angår kontanthjælpsreformen – ikke er
korrigeret for afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende med finans-
lovsaftalen for 2015. De er således sammenlignelige med besvarelsen af
FIU alm. del
spørgsmål 48.
Tabel 1
Nettokompensationsgrader, 2013 og med skatte- og kontanthjælpsreformerne fuldt indfaset under anta-
gelse om timeløn på 110 kr. i beskæftigelsesalternativet
Nettokompensationsgrad
Gnsn.
Pct.
2013
Skatte- og kontanthjælpsreform
99,8
93,9
> 80 pct.
> 90 pct.
> 80 pct.
> 90 pct.
------ 1.000 pers. ------
1.997
1.966
1.908
1.801
------ Andel, pct. ------
86,1
84,8
82,3
77,7
Anm.: Overførselsalternativet er beregnet som i en standardberegning. Beregningerne er foretaget på registerdata
for 2011, der er fremskrevet til priser og lønninger i 2013. Det samme gælder skatte- og kontanthjælpsre-
formen fuldt indfaset. For så vidt angår kontanthjælpsreformen, er det beregningsteknisk lagt til grund, at
alle personer på 30 år og derover og personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse
er jobparate som kontanthjælpsmodtagere. Det er ligeledes lagt til grund, at alle personer under 30 år uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse er uddannelsesparate som modtagere af uddannelseshjælp. Be-
regningerne er ikke korrigeret for afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende med finans-
lovsaftalen for 2015. De er i øvrigt baseret på en række beregningstekniske antagelser og bl.a. som følge
heraf behæftet med usikkerhed.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Tabel 2
Nettokompensationsgrader, 2013 og med skatte- og kontanthjælpsreformerne fuldt indfaset under anta-
gelse om timeløn på 120 kr. i beskæftigelsesalternativet
Nettokompensationsgrad
Gnsn.
Pct.
2013
Skatte- og kontanthjælpsreform
94,1
88,6
> 80 pct.
> 90 pct.
> 80 pct.
> 90 pct.
------ 1.000 pers. ------
1.925
1.885
1.805
1.624
------ Andel, pct. ------
83,0
81,3
77,9
70,0
Anm.: Se tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Som ved
FIU alm. del spørgsmål 48
vil nettokompensationsgraden isoleret set være
højere, desto lavere lønnen er i beskæftigelsesalternativet, og den gennemsnitlige
nettokompensationsgrad bliver således også betydeligt højere, og antallet og andelen
af personer med forholdsvis høje nettokompensationsgrader væsentligt større, sam-
menholdt med en standardberegning, jf. bl.a.
Familiernes økonomi – fordeling, fattig-
dom og incitamenter 2014,
Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2014.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1511859_0003.png
Det bemærkes, at der er tale om stiliserede beregningseksempler, der ikke er baseret
på realistiske antagelser om lønnen, og som ikke umiddelbart egner sig til at drage
konklusioner om den økonomiske tilskyndelse til at være i arbejde.
Beregningerne viser således, hvor mange personer der ville være med en nettokom-
pensationsgrad over 80 pct. hhv. 90 pct., hvis beskæftigelsesalternativet for alle de
personer, der indgår i beregningerne – herunder personer, der aktuelt er beskæftigede
– bestod i et job på ”lavtlønsniveau”.
Den timeløn, der lægges til grund i Økonomi- og Indenrigsministeriets standardbereg-
ning af nettokompensationsgraden, er det ”bedste bud” på en persons timeløn ud fra
de tilgængelige registeroplysninger, jf.
FIU alm. del spørgsmål 48.
Af tabel 3-4 fremgår – som supplement til de efterspurgte beregninger – en opdeling
af personerne efter deres faktiske arbejdsmarkedstilknytning.
Heraf kan det blandt andet ses, hvor mange af de personer, der aktuelt står helt uden
for arbejdsmarkedet, dvs. fuldt ledige m.fl., der ville have en nettokompensationsgrad
over 80 pct. hhv. 90 pct., hvis deres beskæftigelsesalternativ var et job på ”lavtlønsni-
veau”.
Tabel 3
Nettokompensationsgrader, 2013 og med skatte- og kontanthjælpsreformerne fuldt indfaset under anta-
gelse om timeløn på 110 kr. i beskæftigelsesalternativet
Nettokompensationsgrad
Gnsn.
Pct.
Fuldt beskæftiget
Delårsbeskæftiget
2013
Fuldt ledige m.fl.
Efterlønsmodtagere
Alle
Fuldt beskæftiget
Delårsbeskæftiget
Skatte- og
Fuldt ledige m.fl.
kontanthjælpsreform
Efterlønsmodtagere
Alle
102,0
98,3
85,1
92,0
99,8
96,1
92,3
79,9
86,7
93,9
> 80 pct.
> 90 pct.
> 80 pct.
> 90 pct.
------ 1.000 pers. ------
1.565
234
123
75
1.997
1.547
233
115
71
1.966
1.516
230
98
63
1.908
1.461
220
76
45
1.801
------ Andel, pct. ------
88,9
84,1
64,3
85,4
86,1
87,8
83,6
59,9
81,2
84,8
86,1
82,6
51,3
72,2
82,3
83,0
78,9
39,6
50,8
77,7
Anm.: Se tabel 1. Fuldt beskæftigede er lønmodtagere, som er i ustøttet beskæftigelse, herunder beskæftigede på
deltid, hele året. Delårsbeskæftigede er personer, der i en eller flere perioder i løbet af året er i ustøttet be-
skæftigelse som lønmodtagere, men som også i perioder modtager overførselsindkomst. Fuldt ledige m.fl.
er personer, der hele året er i støttet beskæftigelse eller modtager overførselsindkomst, herunder dagpenge,
kontanthjælp, sygedagpenge og orlovsydelser mv. Efterlønsmodtagere omfatter personer, der modtager ef-
terløn hele året. Beskæftigelsesalternativet er for alle beregnet med en antagelse om en timeløn på 110 kr.
Det vil fx sige, at beregningen, for en person, der i udgangspunktet er fuldt beskæftiget, viser, hvor stort et
økonomisk incitament vedkommende har til at tage et lavtlønsjob i tilfælde af ledighed. Når nettokompen-
sationsgraden for fuldt beskæftigede i gennemsnit kan komme op over 100 pct., skal det først og fremmest
ses i lyset af, at mange i gruppen med beregningsforudsætningerne modtager maksimale dagpenge i over-
førselsalternativet, hvilket som udgangspunkt giver en højere disponibel indkomst end i et beskæftigelsesal-
ternativ med en lønindkomst på 110 kr. i timen.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1511859_0004.png
Tabel 4
Nettokompensationsgrader, 2013 og med skatte- og kontanthjælpsreformerne fuldt indfaset under anta-
gelse om timeløn på 120 kr. i beskæftigelsesalternativet
Nettokompensationsgrad
Gnsn.
Pct.
Fuldt beskæftiget
Delårsbeskæftiget
2013
Fuldt ledige m.fl.
Efterlønsmodtagere
Alle
Fuldt beskæftiget
Delårsbeskæftiget
Skatte- og
Fuldt ledige m.fl.
kontanthjælpsreform
Efterlønsmodtagere
Alle
96,4
93,6
75,0
91,1
94,1
90,8
87,9
70,5
85,9
88,6
> 80 pct.
> 90 pct.
> 80 pct.
> 90 pct.
------ 1.000 pers. ------
1.529
229
92
74
1.925
1.503
227
85
70
1.885
1.452
221
70
61
1.805
1.331
202
52
39
1.624
------ Andel, pct. ------
86,8
82,3
48,2
84,6
83,0
85,4
81,5
44,2
80,1
81,3
82,5
79,4
36,4
70,0
77,9
75,6
72,6
26,9
44,3
70,0
Anm.: Se tabel 1. Fuldt beskæftigede er lønmodtagere, som er i ustøttet beskæftigelse, herunder beskæftigede på
deltid, hele året. Delårsbeskæftigede er personer, der i en eller flere perioder i løbet af året er i ustøttet be-
skæftigelse som lønmodtagere, men som også i perioder modtager overførselsindkomst. Fuldt ledige m.fl.
er personer, der hele året er i støttet beskæftigelse eller modtager overførselsindkomst, herunder dagpenge,
kontanthjælp, sygedagpenge og orlovsydelser mv. Efterlønsmodtagere omfatter personer, der modtager ef-
terløn hele året. Beskæftigelsesalternativet er for alle beregnet med en antagelse om en timeløn på 120 kr.
Det vil fx sige, at beregningen, for en person, der i udgangspunktet er fuldt beskæftiget, viser, hvor stort et
økonomisk incitament vedkommende har til at tage et lavtlønsjob i tilfælde af ledighed.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
4