Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
12. december 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 129 (Alm. del) af 3. de-
cember 2014 stillet efter ønske fra Kristian Jensen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren i en tabel for hvert af årene 2014 og 2015 oplyse, hvor mange
personer, der vil have en gevinst på:
a) mindre end 0 kr.
b) mindre end 1.000 kr.
c) mindre end 2.000 kr.
d) mindre end 3.000 kr.
e) mindre end 4.000 kr.
ved at være i fuldtidsbeskæftigelse frem for at være på offentlig forsørgelse?
Ministeren bedes inkludere tiltagene fra Aftale om finansloven for 2015.
Svar
Det seneste datagrundlag til opgørelse af befolkningens forskelsbeløb
1
vedrører
året 2013. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der står for opgørelsen af
forskelsbeløbene, og arbejdet med en opdatering til 2015 er i gang. De opdaterede
forskelsbeløb ventes offentliggjort i løbet af 1. halvår 2015.
Baseret på det seneste datagrundlag vurderes det, at ca. 18.000 personer har et
negativt forskelsbeløb, og at ca. 139.000 har et forskelsbeløb på under 2.000 kr.
pr. måned,
jf. tabel 1.
Med skattereformen fra juni 2012 vurderes antallet af personer med et relativt lavt
forskelsbeløb på under 2.000 kr. pr. måned at falde med 39.000 personer til ca.
100.000 personer, når elementerne i reformen er fuldt indfaset.
Kontanthjælpsreformen og tiltagene fra Aftale om finansloven for 2015 – særligt
forhøjelsen af fradraget for faglige kontingenter og tilbagerulning af den gensidige
forsørgerpligt for samlevende mv. – kan i princippet indregnes på samme måde,
som virkningerne af skattereformen er indregnet i 2013-opgørelsen. Det vil imid-
lertid kræve en del modeljusteringer, som ikke vil kunne gennemføres inden for
tidsfristen for dette spørgsmål.
Den økonomiske gevinst ved af være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst opgjort som forskellen i de
disponible indkomster ved hhv. beskæftigelse og det relevante overførselsalternativ.
1