Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1487799_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
20. januar 2015
Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 128 (Alm. del) af
1. december 2014
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse forskellen i rådighedsbeløb og udvidede forbrugsmuligheder
for (1) et folkepensionistægtepar, (2) en enlig social- og sundhedshjælper med en
løn på 21.500 kr. per måned og to børn i vuggestue og børnehave, (3) et ægtepar
med tre børn i vuggestue, børnehave og skolefritidsordning, hvor manden og
kvinden er butiksansat hhv. pædagogmedhjælper med indkomster på 17.500 hhv.
21.000 kr. per måned og (4) en direktørfamilie med to børn i vuggestue og børne-
have, hvis der indføres pris- og lønkorrigeret nulvækst i det offentlige forbrug fra
og med 2015 set i forhold til regeringens ønske om en gennemsnitlig årlig vækst i
det offentlige forbrug på 0,6 pct. frem til 2020? Besvarelsen bedes beregnet ud fra
nøjagtig samme regneprincipper som i svaret på FIU alm. del spørgsmål
454(2013-14), herunder at de ved nulvækst frigjorte offentlige midler anvendes til
at forhøje beskæftigelsesfradraget.
Svar
I Finansudvalgets spørgsmål nr. 128 blev der spurgt til virkningen på forskellige
familietypers disponible indkomst af at indføre pris- og lønkorrigeret nulvækst i
det offentlige forbrug og anvende de frigjorte midler på at forhøje beskæftigelses-
fradraget. De efterspurgte familietyper omfatter blandt andet et ægtepar med tre
børn. Standard LO-familien og direktørfamilien i Økonomi- og Indenrigsministe-
riets familietypemodel har to hjemmeboende børn, idet dette er langt det mest
typiske for par-familier med børn i den danske befolkning. Derfor tog den oprin-
delige besvarelse af spørgsmålet udgangspunkt i at de betragtede par-familietyper
har to og ikke tre børn. I vedlagte reviderede besvarelse er tilføjet beregninger for
henholdsvis en LO-familie med tre børn og en direktørfamilie med tre børn.
Besvarelsen tager således udgangspunkt i følgende seks familietyper, hvor lønnen
er tilpasset i overensstemmelse med det angivne i spørgsmålet:
(1) Et folkepensionistpar.
(2) En enlig LO’er med en løn på 21.500 kr. pr. måned og 2 børn i børneha-
ven og skolefritidsordning.
(3) Et LO-par med indkomst på hhv. 17.500 kr. og 21.000 kr. med 2 børn i
børnehave og skolefritidsordning.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487799_0002.png
Side 2 af 3
(4) Et LO-par med indkomst på hhv. 17.500 kr. og 21.000 kr. med 3 børn i
vuggestue, børnehave og skolefritidsordning.
(5) En direktørfamilie med to børn i børnehave og skolefritidsordning.
(6) En direktørfamilie med tre børn i vuggestue, børnehave og skolefritids-
ordning.
Et hypotetisk forløb med nulvækst frem mod 2020 ville i givet fald indebære et
råderum til at øge beskæftigelsesfradraget med ca. 14�½ pct.-point,
jf. Svar på Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 454 af 25. september 2014.
For et folkepensionistpar uden supplerende arbejdsindkomst vil en stigning i be-
skæftigelsesfradraget ikke indebære en ændring i rådighedsbeløbet. Derimod med-
fører stigningen i beskæftigelsesfradraget på ca. 14�½ pct.-point, at den disponible
indkomst øges med 9.600 kr. årligt for den enlige LO’er, med 16.900 kr. årligt for
LO-familierne med hhv. 2 og 3 børn og med 24.300 kr. årligt for direktørfamilier-
ne med hhv. 2 og 3 børn,
jf. tabel 1.
Beskæftigelsesfradraget afhænger af lønind-
komsten i familien og påvirkes dermed ikke af antallet af børn.
Tabel 1
Virkning på det årlige rådighedsbeløb og de udvidede forbrugsmuligheder for forskellige familietyper
Ændring i rådigheds-
beløb som følge af
ændret beskæftigel-
sesfradrag
1
Kroner, 2015-niveau
Folkepensionistpar
Enlig LO’er med 2 børn
2
LO-par med 2 børn
3
LO-par med 3 børn
3
Direktørpar med 2 børn
Direktørpar med 3 børn
0
9.600
16.900
16.900
24.300
24.300
-7.300
-12.300
-14.600
-17.000
-12.600
-14.800
-7.300
-2.600
2.400
-100
11.700
9.500
Ændring i udvidede
forbrugsmuligheder
(inkl. virkninger af
lavere off. forbrug)
Ændring i offentligt
forbrug
Anm.: Der er regnet med et udgangspunkt, hvor skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset. Nulvækst i det offentli-
ge forbrug frem mod 2020 skønnes at indebære et merprovenu på ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb (2015-
niveau),
jf. Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018 (august 2014).
En forøgelse af beskæftigelsesfra-
draget med ca. 14�½ pct.-point skønnes at indebære en mindreindtægt på ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb og af-
ledte adfærdsvirkninger, hvor tilbageløbsfaktoren antages at udgøre 24�½ pct. Den beregnede reduktion af
værdien af det offentlige forbrug i et forløb med nulvækst afhænger af den enkelte familietypes sammensæt-
ning og placering i indkomstfordelingen.
1) Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt med stigningen i fradragsprocenten, dvs. til ca. 82.000 kr.
2) Indkomsten for den enlige LO’er er i overensstemmelse med spørgsmålet fastsat til 21.500 kr. om måneden.
3) Indkomsten for LO-parret er i overensstemmelse med spørgsmålet fastsat til henholdsvis 21.000 kr. og
17.500 kr. om måneden. I Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel udgør indkomsten for et
standard LO-par 28.300 kr. om måned (2015-niveau) for begge personer. Det indebærer, at de beregnede ef-
fekter i tabellen afviger fra effekterne i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454, som er baseret på en
standard LO-familie.
Kilde: Egne beregninger på 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning, Økonomi- og Indenrigsministeriets Fami-
lietypemodel, august 2014 samt Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018.
Den forudsatte mindrevækst i det offentlige forbrug vil imidlertid indebære, at
værdien af familietypernes forudsatte træk på det offentlige forbrug reduceres med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487799_0003.png
Side 3 af 3
henholdsvis 7.300 årligt for folkepensionistparret, 12.300 kr. årligt for den enlige
LO’er med 2 børn, 14.600 kr. årligt for LO-parret med 2 børn, 17.000 kr. årligt for
LO-parret med 3 børn, 12.600 kr. årligt for direktørparret med 2 børn og 14.800
kr. årligt for direktørparret med 3 børn i forhold til forløbet i regeringens 2020-
plan,
jf. tabel 1.
Nulvækst i det offentlige forbrug vil berøre hele befolkningen, men vil typisk have
størst betydning for personer med de relativt laveste indkomster. Det skyldes bl.a.,
at trækket på det offentlige forbrug er størst blandt personer med relativt lave
indkomster. En skattelettelse i form af øget beskæftigelsesfradrag har derimod
umiddelbart alene betydning for erhvervsaktive personer.
Den skitserede ændring indebærer samlet set, at de udvidede forbrugsmuligheder
– dvs. ændringen i det årlige rådighedsbeløb tillagt den beregnede årlige ændring
af værdien af det offentlige forbrug – reduceres med 7.300 kr. årligt for folkepen-
sionistparret og med 2.600 kr. årligt for den enlige LO’er med 2 børn. De udvide-
de forbrugsmuligheder øges med 2.400 kr. for LO-parret med 2 børn, men redu-
ceres marginalt med 100 kr. for LO-parret med 3 børn. Endeligt øges de udvidede
forbrugsmuligheder med 11.700 kr. årligt for direktørparret med 2 børn og med
9.500 kr. årligt for direktørparret med 3 børn,
jf. tabel 1.
De fordelingsmæssige virkninger af det lavere offentlige forbrug følger samme
metode som i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454 af 25. september 2014
1
.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
1
Jf. notatet om
Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug,
se www. fm.dk.