PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

18. december 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 128 (Alm. del) af 1.

december 2014

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse forskellen i rådighedsbeløb og udvidede forbrugsmuligheder

for (1) et folkepensionistægtepar, (2) en enlig social- og sundhedshjælper med en

løn på 21.500 kr. per måned og to børn i vuggestue og børnehave, (3) et ægtepar

med tre børn i vuggestue, børnehave og skolefritidsordning, hvor manden og

kvinden er butiksansat hhv. pædagogmedhjælper med indkomster på 17.500 hhv.

21.000 kr. per måned og (4) en direktørfamilie med to børn i vuggestue og børne-

have, hvis der indføres pris- og lønkorrigeret nulvækst i det offentlige forbrug fra

og med 2015 set i forhold til regeringens ønske om en gennemsnitlig årlig vækst i

det offentlige forbrug på 0,6 pct. frem til 2020? Besvarelsen bedes beregnet ud fra

nøjagtig samme regneprincipper som i svaret på FIU alm. del spørgsmål

454(2013-14), herunder at de ved nulvækst frigjorte offentlige midler anvendes til

at forhøje beskæftigelsesfradraget.

Svar

Besvarelsen tager udgangspunkt i fire standard familietyper fra Økonomi- og In-

denrigsministeriets familietypemodel, der er udvalgt, så de repræsenterer nogle

typiske familietyper i befolkningen. Besvarelsen tager således udgangspunkt i føl-

gende fire familietyper, hvor lønnen er tilpasset i overensstemmelse med det an-

givne i spørgsmålet:

(1) Et folkepensionistpar.

(2) En enlig LO’er med en løn på 21.500 kr. pr. måned og 2 børn i børneha-

ven og skolefritidsordning.

(3) Et LO-par med indkomst på hhv. 17.500 kr. og 21.000 kr. med 2 børn i

børnehave og skolefritidsordning.

(4) En direktørfamilie med to børn i børnehave og skolefritidsordning.

Et hypotetisk forløb med nulvækst frem mod 2020 ville i givet fald indebære et

råderum til at øge beskæftigelsesfradraget med ca. 14�½ pct.-point,

jf. Svar på Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 454 af 25. september 2014.

For et folkepensionistpar uden supplerende arbejdsindkomst vil en stigning i be-

skæftigelsesfradraget ikke indebære en ændring i rådighedsbeløbet. Derimod med-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 3

fører stigningen i beskæftigelsesfradraget på ca. 14�½ pct.-point, at den disponible

indkomst øges med 9.600 kr. årligt for den enlige LO’er, med 16.900 kr. årligt for

LO-parret og med 24.300 kr. årligt for direktørfamilien,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på det årlige rådighedsbeløb og de udvidede forbrugsmuligheder for forskellige familietyper

Ændring i rådigheds-

beløb som følge af

ændret beskæftigel-

sesfradrag

Kroner, 2015-niveau

Folkepensionistpar

Enlig LO’er med 2 børn

LO-par med 2 børn

Ændring i offentligt

forbrug

Ændring i udvidede

forbrugsmuligheder

(inkl. virkninger af

lavere off. forbrug)

9.600

16.900

24.300

-7.300

-12.300

-14.600

-12.600

-7.300

-2.600

2.400

11.700

Direktørpar med 2 børn

Anm.: Der er regnet med et udgangspunkt, hvor skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset. Nulvækst i det offentli-

ge forbrug frem mod 2020 skønnes at indebære et merprovenu på ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb (2015-

niveau),

jf. Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018 (august 2014).

En forøgelse af beskæftigelsesfra-

draget med ca. 14�½ pct.-point skønnes at indebære en mindreindtægt på ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb og af-

ledte adfærdsvirkninger, hvor tilbageløbsfaktoren antages at udgøre 24�½ pct. Den beregnede reduktion af

værdien af det offentlige forbrug i et forløb med nulvækst afhænger af den enkelte familietypes sammensæt-

ning og placering i indkomstfordelingen.

1) Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt med stigningen i fradragsprocenten, dvs. til ca. 82.000 kr.

2) Indkomsten for den enlige LO’er er i overensstemmelse med spørgsmålet fastsat til 21.500 kr. om måneden.

3) Indkomsten for LO-parret er i overensstemmelse med spørgsmålet fastsat til henholdsvis 21.000 kr. og

17.500 kr. om måneden. I Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel udgør indkomsten for et

standard LO-par 28.300 kr. om måned (2015-niveau) for begge personer. Det indebærer, at de beregnede ef-

fekter i tabellen afviger fra effekterne i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454, som er baseret på en

standard LO-familie.

Kilde: Egne beregninger på 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning, Økonomi- og Indenrigsministeriets Fami-

lietypemodel, august 2014 samt Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018.

Den forudsatte mindrevækst i det offentlige forbrug vil imidlertid indebære, at

værdien af familietypernes forudsatte træk på det offentlige forbrug reduceres med

henholdsvis 7.300 årligt for folkepensionistparret, 12.300 kr. årligt for den enlige

LO’er med 2 børn, 14.600 kr. årligt for LO-parret med 2 børn og 12.600 kr. årligt

for direktørparret med 2 børn i forhold til forløbet i regeringens 2020-plan,

jf. tabel

Nulvækst i det offentlige forbrug vil berøre hele befolkningen, men vil typisk have

størst betydning for personer med de relativt laveste indkomster. Det skyldes bl.a.,

at trækket på det offentlige forbrug er størst blandt personer med relativt lave

indkomster. En skattelettelse i form af øget beskæftigelsesfradrag har derimod

umiddelbart alene betydning for erhvervsaktive personer.

Den skitserede ændring indebærer samlet set, at de udvidede forbrugsmuligheder

– dvs. ændringen i det årlige rådighedsbeløb tillagt den beregnede årlige ændring

af værdien af det offentlige forbrug – reduceres med 7.300 kr. årligt for folkepen-

sionistparret og med 2.600 kr. årligt for den enlige LO’er med 2 børn. Derimod

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 3

øges de udvidede forbrugsmuligheder med 2.400 kr. for LO-parret med 2 børn og

med 11.700 kr. årligt for direktørparret med 2 børn,

jf. tabel 1.

De fordelingsmæssige virkninger af det lavere offentlige forbrug følger samme

metode som i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454 af 25. september 2014

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

Jf. notatet om

Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug,

se www. fm.dk.