PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

19. december 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 125 (Alm. del) af 1.

december 2015

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvorledes det påvirker de offentlige finanser, hvis en

modtager af sygedagpenge i stedet er i arbejde til en løn, der svarer til den

minimumsløn en butiksansat har (i et år)?

Svar

Hvis beskæftigelsen øges, ved at personer, der i udgangspunktet er uden beskæfti-

gelse, bliver ansat i den private sektor, styrkes de offentlige finanser som følge af

sparede overførselsudgifter samt øgede skatteindtægter. Hertil kommer indtægter

fra afgifter mv.

Bidraget til styrkelsen af de offentlige finanser afhænger af niveauet for overfør-

selsindkomsten, herunder supplerende ydelser, fx boligstøtte, tilskud til nedsat

daginstitutionsbetaling mv. samt niveauet for lønindkomst. Bidraget til styrkelsen

af de offentlige finanser er alt andet lige lavere, jo lavere niveauet for overførsels-

indkomsten og det mulige lønniveau er.

En styrkelse af de offentlige finanser forudsætter endvidere, at der er tale om en

varig forøgelse af den private beskæftigelse samt en tilsvarende reduktion af antal-

let af overførselsmodtagere.

Der er spurgt til virkningen på de offentlige finanser, hvis en sygedagpengemod-

tager overgår til beskæftigelse med en løn svarende til mindstelønnen for en bu-

tiksansat. I den sammenhæng skal det bemærkes, at modtagelse af sygedagpenge

forudsætter, at personen er uarbejdsdygtig.

På den baggrund må spørgsmålet betragtes som hypotetisk. Spørgsmålet besvares

derfor med udgangspunkt i, hvad forskellen er i bidraget til de offentlige finanser

henholdsvis fra en person på sygedagpenge og for en beskæftiget, som er butiks-

ansat.

Det er ikke entydigt, hvad der skal forstås ved minimumslønnen. Således er der

ikke en lovgivningsbestemt minimumsløn i Danmark. Flere overenskomster fast-

sætter imidlertid minimallønninger. I det følgende er der taget udgangspunkt i

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 2

månedslønninger på henholdsvis 18.970 kr. og 17.470 kr., svarende til minimal-

lønnen pr. 1. marts 2014 for henholdsvis faglærte og ufaglærte, jf. Landsoverens-

komst for butikker 2014/2017 indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og

HK Handel.

For sygedagpengemodtagere beregnes den offentlige forsørgelse som udgangs-

punkt på grundlag af den hidtidige lønindtægt dog maksimalt 4.075 (2014-niveau)

pr. uge, svarende til en årlig forsørgelsesydelse på 211.900 kr. Nettoudgiften for

det offentlige for en helårsmodtager af maksimale sygedagpenge udgør ca. 113.400

kr. efter skat og tilbageløb af moms og afgifter mv.,

jf. tabel 1.

Dette beløb afspejler

alene selve udgiften til sygedagpenge og omfatter ikke evt. supplerende ydelser

samt driftsudgifter i kommunerne mv.

Nettobidraget til det offentlige (fra indkomstskatter samt moms og afgifter mv.)

for butiksansatte med en månedlig løn på henholdsvis knap 19.000 kr. og knap

17.500 kr. kan tilsvarende opgøres til henholdsvis ca. 111.400 kr. og 101.600 kr.,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Bidrag til de offentlige finanser for hhv. sygedagpengemodtagere og butiksansatte, 2014

Nettovirkning for de offentlige finanser (efter

skat og afgifter mv.)

Kr.

Sygedagpengemodtager, maksimal sats

Faglært butiksansat (månedsløn 18.970 kr.)

Ufaglært butiksansat (månedsløn 17.470 kr.)

-113.400 kr.

111.400 kr.

101.600 kr.

Anm.: Der er taget udgangspunkt i den maksimale sats for sygedagpenge på 4.075 kr. per uge samt i de gældende

skatteregler i 2014. Det er forudsat, at indtægter fra moms og afgifter mv. udgør 24�½ pct. af indkomsten ef-

ter skat.

Kilde: Egne beregninger.

De beregnede nettovirkninger for de offentlige finanser afhænger af en række

individuelle forhold, herunder lønindkomst, samlivsforhold og boligforhold mv.

Der er således tale om et forsimplet regnestykke, hvor der bl.a. ses bort fra sup-

plerende ydelser, herunder fx boligstøtte, og hvor der ikke er taget højde for virk-

ninger af transportafstand, pensionsopsparing mv. samt afledte virkninger på sel-

skabsskatteprovenu.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon