Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1435411_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 24. november 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 113
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
16. december 2014
J. nr.: 2014-7729
Spørgsmål nr. 113:
”Hvad vil det koste at indføre en ny efterlønsordning i stil med den, der fandtes
indtil seneste reform, men målrettet de grupper på arbejdsmarkedet med de fysisk
mest krævende jobs?”
Endeligt svar:
VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog i 2011 en reform
af tilbagetrækningssystemet, der bl.a. betød en fremrykning af forhøjelsen af efter-
lønsalderen, samt en forkortelse af efterlønsperioden. Tilbagetrækningsreformen
afsted fødte en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på knap 10 mia. kr.
Indførelsen af en ny efterlønsordning vil medføre en delvis tilbagerulning af tilba-
getrækningsreformen og dermed også en betydelig del af de budgetforbedringer re-
formen medførte.
Det er ikke muligt ud fra den foreliggende spørgsmålsbeskrivelse at estimere mere
præcise merudgifter ved indførelsen af en ny efterlønsordning.
For at kunne opgøre merudgifterne til en ny efterlønsordning er det bl.a. en forud-
sætning, at målgruppen kan afgrænses. Det vil bl.a. kræve en præcisering af hvilke
jobs der falder ind under betegnelsen ’fysisk krævende’, en nærmere definition af
hvor lang tid den enkelte person skal have arbejdet i et fysisk krævende job for at
være omfattet af en ny efterlønsordning mv.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen