Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1436019_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 111 (Alm. del) af 21.
november 2014
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i det reale offentlige forbrug fordelt på
udgiftsområder og sektorer i årene 2011, 2012 og 2013?
Svar
Det offentlige forbrug er vokset med ca. 2�½ mia. kr. fra 2011 til 2013, når der
tages udgangspunkt i den hidtidige input-baserede opgørelse af det reale offentlige
forbrug,
jf. tabel 1.
Denne metode måler hvor mange ”ressourcer”
(korrigeret for pris-
og lønudviklingen),
som anvendes til offentligt forbrug. Det reale offentlige forbrug
fordelt på sektorer fremgår ligeledes af tabel 1.
Tallene er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug
fordelt på sektorer, hvor der ikke korrigeres for den flytning af opgaver, der
løbende finder sted mellem de offentlige delsektorer.
Tabel 1
Realt offentligt forbrug (input-metode) fordelt på sektorer
1)
, 2011-2013
Mia. kr. (2013-priser)
Stat (inkl. fonde mv.)
2)
Regioner
Kommuner
I alt
2011
139,0
111,9
250,6
501,5
2012
139,6
114,8
249,1
503,5
2013
138,6
115,5
249,9
504,0
Anm.: Opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug er baseret på den såkaldte input-metode, der hidtil har været
anvendt i nationalregnskabet, og måler væksten i de ressourcer, som tilføres den offentlige sektor.
1)
I nationalregnskabsmæssig sammenhæng er det kun tilnærmelsesvist muligt at beregne den reale udvikling i det
offentlige forbrug i fordelt på sektorer, da pris- og lønudviklingen for det samlede offentlige forbrug anvendes.
Denne kan afvige fra den faktiske pris- og lønudvikling i sektorerne.
2)
Omfatter endvidere sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det bør bemærkes, at det er
kommunernes serviceudgifter,
som er relevante ift.
regeringens økonomiaftaler med kommunerne og ift. den overordnede styring af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436019_0002.png
de kommunale udgifter til service (det kommunale udgiftsloft),
jf. svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 20 af 10. oktober 2014.
Det er ligeledes
regionernes driftsudgifter,
som er relevante ift. regeringens
økonomiaftaler med regionerne og ift. den overordnede styring af de regionale
udgifter til bl.a. sundhed (det regionale udgiftsloft).
Det offentlige forbrug kan fordels på udgiftsområder (den såkaldte COFOG-
klassifikation),
jf. tabel 2.
Tabel 2
Realt offentligt forbrug (input-metode) fordelt på COFOG-udgiftsgrupper
1)
, 2011-2013
Mia. kr. (2013-priser)
Generelle offentlige tjenester
Forsvar
Offentlig orden og sikkerhed
Sundhedsvæsen
Fritid, kultur og religion
Undervisning
Social beskyttelse
Øvrige
2)
I alt
2011
42,8
25,2
18,4
144,6
23,0
91,0
120,6
35,9
501,5
2012
42,1
26,3
17,4
148,0
23,1
91,7
118,8
36,0
503,5
2013
42,0
24,6
17,6
148,8
23,5
91,5
119,6
36,3
504,0
Anm.: Opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug er baseret på den såkaldte input-metode, der hidtil har
været anvendt i nationalregnskabet, og måler væksten i de ressourcer, som tilføres den offentlige sektor.
Fordelingen efter formål/udgiftsområde følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of
government), som er baseret på retningslinjer fra Eurostat.
1)
I nationalregnskabsmæssig sammenhæng er det kun tilnærmelsesvist muligt at beregne den reale udvikling i det
offentlige forbrug i fordelt på COFOG-udgiftsgrupper, da pris- og lønudviklingen for det samlede offentlige
forbrug anvendes..
2)
Herunder økonomiske anliggender, miljøbeskyttelse, samt boliger og offentlige faciliteter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon