PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

28. november 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 9. oktober

2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere de fordelingsmæssige konsekvenser af Det Konservative

Folkepartis forslag til finansloven for 2015?

Svar

Finansministeriet har i forbindelse med svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr.

35 (L 201) af 23. september 2014 skønnet over saldovirkningen af Det Konserva-

tive Folkepartis forslag til finanslov for 2015. Ved gennemgang af skønnene til

brug for beregning af fordelingsvirkninger af initiativerne har det vist sig, at saldo-

virkningerne af forslagene om henholdsvis en nedsættelsen af topskatten og infla-

tionsregulering af grundskylden har været undervurderet.

I det følgende er det skønnede provenutab ved en nedsættelse af topskatten opju-

steret fra 2,6 mia. kr. til 3,4 mia. kr., og provenutabet ved inflationsregulering af

grundskylden er opjusteret fra 0,4 mia. kr. til 0,58 mia. kr. i forhold til de skøn

som er angivet i svaret på finansudvalgets spørgsmål nr. 35 (L 201)

. Det indebæ-

rer også, at skønnet for den samlede saldovirkning af Det Konservative Folkepar-

tis udspil til finanslov for 2015 nedjusteres fra et overskud på ca. 1¼ mia. kr. til ca.

¼ mia. kr.

Baseret på de reviderede skøn for saldovirkningen af Det Konservative Folkepar-

tis forslag til finanslov for 2015 skønnes fordelingsvirkningerne af forslaget at

svare til en forøgelse af indkomstforskellene med cirka 0,73 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten

jf. tabel 1.

I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 35 (L 201) af 23. september 2014 er der taget udgangspunkt i Finansmini-

steriets tidligere skøn i forbindelse med vurderingen af Det Konservative Folkepartis vækstudspil 2014 og Det Konservati-

ve Folkepartis FL14-udspil. Skønnene burde imidlertid have været opdateret til 2015-niveau. For topskattens vedkommen-

de har beregningen endvidere taget udgangspunkt i en højere selvfinansieringsgrad baseret på et ældre beregningsgrundlag,

end der aktuelt lægges til grund. Når selvfinansieringsgraden aktuelt er mindre end i tidligere opgørelser, skyldes det bl.a.

ændrede skatteregler, herunder særligt forhøjelserne af topskattegrænsen. I forbindelse med opdatering af skønnene for

nedsættelse af topskatten og inflationsregulering af grundskylden er der foretaget en genberegning på nyeste grundlag.

Det har ikke været muligt at beregne fordelingsvirkninger på alle forslagene, og den angivne virkning repræsenterer for-

mentlig et lille underkantsskøn, idet forslaget om styrket hjemløseindsats og ”Andre initiativer” trækker i retning af en lille

reduktion i indkomstforskellene, mens forslaget om tilbagerulning af de udlændingepolitiske lempelser trækker i retning af

lidt større indkomstforskelle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 3

Tabel 1

Fordelingsvirkninger af K’s finanslovsudspil for 2015

Saldovirkning

Nye initiativer i alt

Afskaffelse af afgifter på dagligvarer

Nedsættelse af topskatten

Grundskylden fastfryses

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Fasthold og styrk BoligJobordningen

Styrket hjemløseindsats

Øget weekendbemanding på landets sygehuse

500 mio. kr. ekstra til politiet

Andre initiativer

-11.430

-2.500

-3.400

-580

-2.000

-1.550

-200

-400

-500

-300

Indregnet i forde-

lingsberegninger

16.980

3.660

6.730

480

2.890

2.380

350

490

Virkning på

indkomstfordeling

+0,43

-0,03

+0,40

+0,01

+0,02

+0,05

-0,01

Finansiering i alt

Nulvækst i det offentlige forbrug

Afskaffelse af de grønne checks

Udviklingsbistanden sænkes til 0,8 pct.

Afskaffelse af fradrag for fagforeningskontingent

Reserver til velfærdsforbedringer

Tilbagerulning af udlændingepolitiske lempelser

11.700

4.000

3.400

600

1.600

1.500

600

-11.910

-4.020

-4.030

-2.350

-1.510

+0,30

+0,14

+0,11

0,00

-0,00

+0,05

K’s FL-udspil i alt

270

5.070

0,73

Anm.: Fordelingsvirkningen af reserven til velfærdsforbedringer er beregningsteknisk antaget at have samme forde-

lingsvirkning som en generel ændring i det offentlige forbrug. Det er lagt til grund, at omkring 56 pct. af

grundskylden kan henføres til husholdningerne.

Jf. svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 35 (L 201) af 23. september 2014.

Skønnene vedr. nedsættelse af topskatten og inflationsregulering af grundskylden er revideret i forhold til

svaret på FIU nr. 35 (L 201).

Som i tidligere vurderinger er det lagt til grund, at inflationsreguleringen af grundskylden omfatter den sam-

lede ejendomsskat.

Fordelingsberegningerne tager udgangspunkt i husholdningernes andel af den umiddelbare virkning opgjort

før tilbageløb og evt. adfærd, mens saldovirkningen er opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på hhv. 3,3 og 33,3 pct. af befolkningen.

Af den samlede fordelingsvirkning kan 0,58 pct.-point henføres til initiativer, som

direkte påvirker de målte disponible indkomster. De resterende 0,15 pct.-point

kan henføres til initiativer, som påvirker

værdien

af de disponible indkomster, her-

under afgiftsændringer, samt ændringer i værdien af det offentlige forbrug. Den

samlede fordelingsvirkning kan således betragtes som fordelingsvirkningen målt

på husholdningernes såkaldte udvidede forbrugsmuligheder.

En fordelingsvirkning på 0,73 pct.-point målt ved Gini-koefficienten svarer til ca.

1�½-2 gange den forøgelse af indkomstforskellene, som Forårspakke 2.0 vurdere-

des at indebære, og svarer næsten til fordelingsvirkningerne af en fuld afskaffelse

af topskatten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 3

De beregnede fordelingsvirkninger tager udgangspunkt i husholdningernes andel

af de umiddelbare provenuvirkninger af de enkelte initiativer opgjort

før

tilbageløb

fra moms og afgifter og før afledte adfærdsvirkninger, mens de anførte saldovirk-

ninger i modsætning hertil er opgjort

efter

tilbageløb og adfærd. På grund af for-

skelle i tilbageløb og adfærdsvirkninger for initiativer på hhv. udgiftssiden og ind-

tægtssiden, samt at der som nævnt ikke regnes fordelingsvirkninger af alle initiati-

verne, afspejler den anførte saldovirkning på ¼ mia. kr. sig i en umiddelbar for-

bedring for husholdningerne på godt 5 mia. kr.

Det er beregningsteknisk forudsat, at inddragelsen af reserven til velfærdsforbed-

ringer på 1,5 mia. kr. som en del af finansieringen af det samlede forslag har en

fordelingsvirkning svarende til en tilsvarende generel reduktion af det offentlige

forbrug. Det indebærer isoleret set en forøgelse af de skønnede indkomstforskelle

(udvidede forbrugsmuligheder) med 0,05 pct.point målt ved Gini-koefficienten.

Denne beregningsmæssige forudsætning har baggrund i tidligere praksis for vur-

dering af fordelingsvirkningerne af indgåede aftaler om finanslove. I disse vurde-

ringer har der været taget udgangspunkt i, hvordan fordelingsvirkningen af ud-

møntningen af forhandlingspuljer afviger fra fordelingsvirkningen af at have an-

vendt puljen til en generel ændring i det offentlige forbrug.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon