Færøudvalget 2014-15 (1. samling)
FÆU Alm.del
Offentligt
1508071_0001.png
Folketingets Færøudvalg
Dato: 16. marts 2015
”Vil ministeren i forlængelse af beslutningsforslag B 34 (2013-2014) oplyse
den aktuelle status over arbejdet med fjernelse af grænsehindringer mellem
Danmark, Grønland og Færøerne, og herunder oplyse, hvornår Folketinget
kan forvente at modtage en oversigt over grænsehindringer, der skal fjernes,
og hvornår fjernelsen af hindringerne vil finde sted?”
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at arbejdet med en indsats mod græn-
sehindringer er en kompliceret proces, da der er mange myndigheder involveret i
Danmark, Færøerne og Grønland, og der på visse områder er tale om komplice-
rede juridiske problemstillinger.
Regeringen har i samarbejde med de færøske og grønlandske myndigheder
iværksat et arbejde med at identificere såvel nordiske grænsehindringer, som
hindringer inden for rigsfællesskabet. Ved visse hindringer kan der være behov
for at arbejde for at ændre retstilstanden, mens en forskellig retstilstand på an-
dre områder kan være velbegrundet.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold forestår arbejdet
med at indhente bidrag fra samtlige ministerier og det færøske og grønlandske
landsstyre. På den baggrund udarbejdes en oversigt over dels grænsehindringer
mellem de øvrige nordiske lande og Færøerne samt Grønland, dels ”grænsehin-
dringer” inden for rigsfællesskabet.
Beslutningsforslag B 34 om en indsats mod grænsehindringer inden for rigsfæl-
lesskabet blev som bekendt vedtaget den 13. maj 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I opfølgning heraf gennemførte Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold en høring henover sommeren 2014. Høringen er ikke afsluttet,
da det på grund af valget i Grønland den 28. november 2014 endnu ikke har
været muligt for Grønlands landsstyre at besvare høringen. Det er forventningen,
at høringen kan afsluttes i løbet af foråret. Når arbejdet med at identificere
grænsehindringerne er færdigt, vil de relevante ministerier i samarbejde med
Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre gå videre med de problemstillin-
ger, der er behov for at løse. Det kan dog oplyses, at der allerede er iværksat et
udredningsarbejde vedrørende de sociale pensioner.
Når arbejdet med at identificere grænsehindringerne er afsluttet, vil Folketinget
blive orienteret herom.
Manu Sareen
/ Anita Hørby