Færøudvalget 2014-15 (1. samling)
FÆU Alm.del
Offentligt
1439983_0001.png
Folketingets Færøudvalg
Dato: 22. december 2014
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke rettigheder en EU/EØS-borger har sammen-
lignet med hvilke rettigheder en færing har - der er flyttet til Danmark, men har
boet på Færøerne 7 ud af de seneste 8 år - i henhold til dagtilbudsloven § 87,
stk. 2, hvori det hedder, at “kravet om ophold efter stk. 1, nr. 2, gælder
ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til
ydelsen”? Vil
ministeren arbejde for, at bopæl på Færøerne og Grønland ligestilles med bopæl
i Danmark, således at færinger og grønlændere ikke er dårligere stillet end
EU/EØS-borgere?”
Efter kapitel 16 i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dag-
tilbudsloven) kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde forældre et økonomisk
tilskud til pasning af egne børn i alderen fra 24 uger og op til skolestart. Til-
skuddet kan gives for hele aldersgruppen eller en del af aldersgruppen. Foræl-
drene har således ikke et lovkrav på at modtage tilskud til pasning af egne børn.
Tilskuddet træder i stedet for et dagtilbud, og udbetales til familier, der ønsker
at benytte et tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i dagtilbud. I
oktober 2013 blev der ifølge Danmarks Statistik udbetalt tilskud til knap 800
børn i 37 kommuner.
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddets størrelse, der dog højst kan udgøre
85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe.
Det samlede tilskud til en husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale
dagpenge.
FÆU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke rettigheder en EU/EØS-borger har sammenlignet med hvilke rettigheder en færing har - der er flyttet til Danmark, men har boet på Færøerne 7 ud af de seneste 8 år - i henhold til dagtilbudsloven § 87, stk. 2, hvori det hedder, at “kravet om ophold efter stk. 1, nr. 2, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
Tilskuddet til pasning af egne børn kan gives til biologiske forældre, samlevende
i husstanden og adoptanter, der i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage
tilskuddet.
Den person, der ansøger om tilskud til pasning af eget barn, kan ikke modtage
tilskud til pasning af egne børn samtidig med, at han/hun modtager offentlig
overførselsindkomst (f.eks. barselsdagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, før-
tidspension og SU) eller har en arbejdsindtægt.
Kommunalbestyrelsen kan alene udbetale tilskud til pasning af egne børn til en
person, der har opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år. Kravet om op-
hold her i landet i 7 ud af de seneste 8 år gælder dog ikke for personer, der er
berettiget til ydelsen efter EU-retten.
Dette skyldes, at tilskud til pasning af egne børn betragtes som en familieydelse
efter reglerne i EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger. Personer, der har rettigheder i forhold til EU-retten, herunder forord-
ning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, der flytter
inden for Unionen, og EF-forordning nr. 492/11 af 5. april 2011 om arbejdskraf-
tens frie bevægelighed inden for Unionen, vil således være berettiget til tilskud
til pasning af egne børn uden ophold her i landet 7 ud af de seneste 8 år. Det
kræver dog blandt andet, at personen har opholdt sig i EU/EØS området eller
Schweiz i 7 ud af de sidste 8 år.
Dermed vil danske statsborgere og borgere fra de øvrige EU/EØS- lande og
Schweiz, der i en årrække har opholdt sig uden for EU/EØS landene eller
Schweiz, herunder f.eks. på Færøerne eller Grønland, ved flytning her til landet,
først vil være berettiget til tilskud til pasning af egne børn, når opholdet her i
landet samlet har en varighed på mindst 7 ud af de seneste 8 år. Færinger, der
har opholdt sig på Færøerne i 7 ud af de seneste 8 år er således ligestillet med
øvrige EU/EØS borgere, der har opholdt sig på Færøerne i 7 ud af de seneste 8 år
på dette område.
Jeg vil foranledige, at den beskrevne problemstilling i forhold til Færøerne og
Grønland vil indgå i det arbejde, der i mit ministerium er iværksat som opfølg-
ning på B 34 om kortlægning af hindringer inden for rigsfællesskabet.
Manu Sareen
/ Søren Lund