Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til Udenrigsministeren af 25.
februar 2015.
EUU alm. del – spørgsmål 64
stillet efter ønske fra Pia
Adelsteen (DF)
Udenrigsministerens svar på spørgsmål nr. 64 ad EUU alm. del til udenrigsministeren af
26. januar 2015 vedr. direktiver der ændres til forordninger
Spørgsmål 64:
I forlængelse af svar på EUU alm. del - spørgsmål 43 bedes ministeren oversende udvalget
konkrete eksempler fra de sidste 5 år på EU-forslag, hvor direktiver er blevet ændret til
forordninger, og hvor dette ikke af regeringen er blevet betragtet som ”af større rækkevidde”,
og hvor det derfor af regeringen er blevet vurderet, at det ikke har været nødvendigt at bede
Europaudvalget om mandat.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Svar:
Som angivet i svaret på spørgsmål 39 af 22. december 2014 og svaret på spørgsmål 43 af 26.
januar 2015 er det aldrig retsaktstypen i sig selv (direktiv eller forordning), som er afgørende
for, hvorvidt en sag forelægges til orientering eller forhandlingsoplæg for Europaudvalget.
Direktiver vil dog typisk blive forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg, da de kræver
Folketingets medvirken, når de skal implementeres i dansk lovgivning mv. Den hjemlige EU-
procedure er netop bygget op, så den sikrer, at sager, der efterfølgende kræver Folketingets
medvirken i form af lovgivning, er forelagt, inden den danske holdning fastlægges.
Forordninger kræver ikke efterfølgende Folketingets medvirken og forelægges for
Europaudvalget til orientering, hvis de er væsentlige, og til forhandlingsoplæg, hvis de er af
større rækkevidde. Det forhold, at et direktiv under forhandlingerne ændres til en forordning,
giver ikke i sig selv anledning til en ændret vurdering af, hvorvidt den pågældende sag er af
større rækkevidde.
Nedenfor er fem eksempler, hvor direktiver i perioden 2009-2014 er blevet ændret til
forordninger uden, at regeringen har vurderet, at forslaget efter ændringen var af større
rækkevidde:
1) Forslag til forordning om personlige værnemidler (KOM (2014) 186) erstatter, hvis det
vedtages, direktiv 89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om personlige værnemidler. Hensigten med at ændre direktivet til en
forordning var at afhjælpe nogle af de vanskeligheder, der har været forbundet med