Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1425377_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
25. november 2014
Kontoret for Internatio-
nalt udlændingesamar-
bejde
Sagsbeh: Christine Charlotte Bü-
low
Sagsnr.: 2014-0032-1713
Dok.:
1377244
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for forløbet omkring dommen fra
EU-Domstolen i sagen C-278/12 (Atiqullah Adil mod Minister
voor Immigratie, Integratie en Asiel) efter dommens afsigelse
den 19. juli 2012. Ministeren bedes herunder redegøre for,
hvilke overvejelser man gjorde sig i regeringen omkring sa-
gens udfald. Ministeren bedes endvidere be- eller afkræfte,
hvorvidt det er korrekt, at Folketinget ikke blev orienteret om
dommen, og i bekræftende fald redegøre for, hvorfor det ikke
var tilfældet. Ministeren bedes endelig redegøre for, hvorfor
man ikke i svar på spørgsmål nr. 126 af 9. juli 2012 (EUU alm.
del), dateret den 21. august 2012, oplyste om, at dommen var
blevet afsagt godt en måned tidligere (den 19. juli 2012).”
Svar:
Justitsministeriet fulgte sagen
C-278/12 (Atiqullah Adil mod Minister
voor Immigratie, Integratie en Asiel), mens den verserede for EU-
Domstolen, og var således opmærksom på, at EU-Domstolen den 19. juli
2012 afsagde dom i sagen.
Eftersom domstolens dom i
sagen
C-278/12 vedrørte fortolkning af de ne-
derlandske regler, gav den afsagte dom ikke umiddelbart anledning til, at
Justitsministeriet orienterede Folketinget herom.
Folketinget blev ved besvarelsen af 21. august 2012 af spørgsmål nr.
126 af 9. juli 2012 (EUU alm. del) orienteret om elementerne i den
ne-
derlandske
model samt om, at Kommissionen havde givet udtryk for, at
man ikke mente, at modellen var i strid med EU-retten.
Da dommen som
sagt vedrører nederlandsk lovgivning, fandt Justitsministeriet ikke anled-
ning til at nævne denne særskilt.
2