Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1503448_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
2. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 58 alm. del stillet af Europaudvalget den 6.
februar 2015 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren selv være opsøgende for at få afdækket, om der er tilfælde,
hvor der er store forskelle på, hvilke supplerende nationale standarder
medlemslandene har fastsat?
Svar:
I det europæiske standardiseringssystem er der ikke rum for, at europæi-
ske standarder suppleres af nationale standarder. Standardiseringsforord-
ningen (nr. 1025/2012/EU) fastsætter, at såfremt en ny europæisk stan-
dard vedtages, skal tilsvarende eller modstridende nationale standarder
trækkes tilbage. Det er med til at sikre, at europæisk standardisering styr-
ker det indre marked.
Ministeren har derfor ingen aktuelle planer om at afdække evt. suppleren-
de nationale standarder i andre EU-medlemslande.
Imidlertid sker det, at EU-medlemslandene fastsætter nationale regule-
ringskrav, der supplerer de europæiske og internationale standarder. I
2014 var Erhvervs- og Vækstministeriet formand for en tværministeriel
arbejdsgruppe, der gennemførte en analyse af danske reguleringskrav og
anvendelsen af internationale standarder. Arbejdsgruppen kom bl.a. med
forslag til, hvorledes reguleringskrav i stærkstrømsreguleringen og byg-
ningsreglementet kunne internationaliseres og forenkles, så de i så vidt
muligt blev erstattet af europæiske og internationale standarder. Dette
arbejde har resulteret, at reguleringskravene inden for begge områder er
under revision og vil blive erstattet med internationale standarder, hvor
det synes relevant under hensyntagen til kvalitets-, energi- og sikkerheds-
hensyn.
Det er håbet, at flere EU-medlemslande vil lade sig inspirere af dette ar-
bejde og gennemføre noget tilsvarende. På den måde vil der på sigt ske en
øget internationalisering og forenkling af medlemslandenes supplerende
reguleringskrav til gavn for både dansk konkurrencekraft og samhandlen i
EU.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk