EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

1. december 2014

Statsrets- og

Menneskeretskontoret

Sagsbeh.: Lasse Boje

Sagsnr.: 2014-0032-1691

Dok.:

1380366

OVERSIGT

over

retsforbeholdsramte forslag til EU-retsakter

Nedenfor følger en oversigt over de direktiv- og forordningsforslag, der

aktuelt er under forhandling i EU på området for retlige og indre

anliggender, og som Danmark på grund af det danske retsforbehold ikke

deltager i vedtagelsen af. De vedtagne retsakter vil ikke være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at det omfattende antal forslag til rådsafgørelser,

beslutninger, henstillinger, meddelelser og udtalelser mv., der er fremsat

med hjemmel i bestemmelser, som er omfattet af retsforbeholdet, ikke er

medtaget i oversigten.

1. Strafferetligt og politimæssigt samarbejde

1.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

anvendelse af passageroplysninger til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

(europæisk

PNR-samarbejde)

(KOM(2011) 32).

Forslaget har til formål

at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers

videregivelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse

med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om

behandlingen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe

terrorhandlinger og grov kriminalitet. Forslaget lægger op til, at

medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-kontor, der skal være

ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-oplysninger. Forslaget

indeholder endvidere bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til

at videregive oplysninger, om behandlingen af de indsamlede oplysninger,

om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om videregivelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

af oplysninger til tredjelande, om hvor længe oplysningerne må opbevares,

og om beskyttelse af personoplysninger.

1.2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-

agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse

(Europol) samt ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA

(KOM(2013) 173).

Forslaget har til formål at etablere et nyt retsgrundlag

for Europol og erstatte den eksisterende rådsafgørelse om Europol.

Indholdsmæssigt videreføres store dele af reglerne i den eksisterende

rådsafgørelse, men der lægges samtidig op til en række ændringer, der

særligt vedrører en styrkelse af Europol som knudepunkt for

informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder, en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol og

en række ændringer i Europols ledelsesstruktur. Det fremgår af

Kommissionens forslag, at forslaget afspejler opfordringen i Stockholm-

programmet fra 2009 om, at Europol skal udvikle sig til at blive et

knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder. Desuden bringer forslaget forvaltningen af

Europol i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles tilgang til

EU’s decentraliserede agenturer fra 2012. Det fremgår endvidere af

Kommissionens forslag, at man i løbet af det sidste årti i EU har set en

stigning i den grove og organiserede kriminalitet, som er blevet et stadigt

mere dynamisk og kompliceret fænomen. På den baggrund er der behov

for et EU-agentur, der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling

mellem de retshåndhævende myndigheder.

1.3. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed (EPPO) (KOM(2013) 534).

Formålet med forslaget

er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skal efterforske og

retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle

interesser, ved medlemsstaternes nationale domstole. Forslaget indeholder

bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds organisation,

kompetence, udnævnelse og afskedigelse samt procedureregler for

efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Det fremgår

bl.a. af Kommissionens forslag, at retsforfølgning i forbindelse med

lovovertrædelser, der skader EU-budgettet, i dag hører under

medlemsstaternes enekompetence. Selv om lovovertrædelserne kan være

meget alvorlige, efterforsker de relevante nationale myndigheder ifølge

Kommissionen ikke altid sagerne og indbringer dem ikke altid for

domstolene på grund af begrænsede håndhævelsesressourcer. Bl.a. på den

baggrund anfører Kommissionen i forslaget, at medlemsstaternes retlige

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

indsats mod svig i dag ikke kan betragtes som effektiv, ensartet og

afskrækkende, sådan som det kræves i traktaten. Derfor foreslås der

oprettet en europæisk anklagemyndighed, som traktaten giver mulighed

for, med henblik på at rette op på manglerne i det nuværende

håndhævelsessystem og sikre større ensartethed og en bedre koordinering

af denne indsats. Det anføres endvidere i forslaget, at Den Europæiske

Anklagemyndighed nødvendigvis skal have selvstændige beføjelser til

efterforskning og retsforfølgning, herunder mulighed for at udføre

efterforskning i grænseoverskridende eller komplekse sager. Det

bemærkes, at efterforskning mv. i praksis som udgangspunkt vil blive

udført af delegerede anklagere i de enkelte medlemsstater.

1.4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

(KOM(2013) 535).

Kommissionen har med forslaget lagt op til en

gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Eurojust. Formålet er

bl.a. at modernisere Eurojust ved at give det en ny forvaltningsstruktur

samt at forbedre Eurojusts operationelle effektivitet ved at sikre en fælles

definition af de nationale medlemmers status og beføjelser. Forslaget skal

desuden sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelse

med den fælles tilgang til EU’s decentraliserede agenturer. Kommissionen

har som en del af baggrunden for det foreliggende forordningsforslag

peget på, at det i TEUF, artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-

Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige

lovgivningsprocedure skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde,

indsatsområde og opgaver. Kommissionen har endvidere henvist til, at der

i løbet af det seneste årti er sket en eksplosion i den grænseoverskridende

kriminalitet. Hvis grænse-overskridende kriminalitet skal bekæmpes

effektivt, er der efter Kommissionens opfattelse behov for en koordineret

europæisk indsats. Eurojust skal – ligesom i dag – have til opgave at støtte

og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale

myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov

kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver

retsforfølgning på fælles basis.

1.5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om

fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare

handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene

herfor for så vidt angår definitionen af narkotika (KOM(2013) 618).

Formålet med direktivforslaget er at udvide anvendelsesområdet for

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse

af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse

med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor til også at omfatte nye

psykoaktive stoffer. Direktivforslaget er fremsat sammen med Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om nye psykoaktive stoffer

(KOM(2013) 619). Forslaget tilsigter at ændre definitionen af narkotika i

rammeafgørelsen, så rammeafgørelsen tillige vil omfatte alle nye

psykoaktive stoffer, der udgør alvorlige sundhedsmæssige, sociale og

sikkerhedsmæssige risici, og som i medfør af det fremsatte

forordningsforslag vil blive underlagt permanente markedsrestriktioner.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at det – for effektivt at begrænse

adgangen til skadelige nye psykoaktive stoffer, der udgør en alvorlig risiko

for enkeltpersoner og samfundet, og for at forebygge ulovlig handel med

disse stoffer og kriminelle organisationers produktion eller distribution

heraf – er nødvendigt, at de nye psykoaktive stoffer omfattes af de samme

strafferetlige bestemmelser, som gælder for kontrollerede stoffer

(eksempelvis kokain og cannabis).

1.6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i

straffesager (KOM(2013) 822).

Rådet vedtog i 2009 en såkaldt køreplan

med henblik på at styrke mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i

straffesager, hvorefter der skal vedtages foranstaltninger vedrørende de

mest grundlæggende processuelle rettigheder. I Stockholm-programmet fra

2009 omtales køreplanen som en integreret del af det flerårige program, og

Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til gennemførelse heraf

samt til at undersøge flere aspekter af mistænktes og tiltaltes processuelle

minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål, f.eks.

uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samarbejde.

Direktivforslaget, der er en del af en lovgivningspakke om processuelle

rettigheder i straffesager, er fremsat som led i gennemførelsen af

køreplanen. Direktivforslaget sigter til at fastsætte minimumsregler om

processuelle rettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager,

og børn, der er omfattet at reglerne om europæiske arrestordrer. Forslaget

indeholder således bl.a. regler om børns ret til information,

advokatbistand, lægeundersøgelse, individuel vurdering, adgang til

retsmøder, rettidig og omhyggelig sagsbehandling samt beskyttelse af

privatlivet. Forslaget indeholder endvidere nærmere regler om børns

rettigheder i forbindelse med afhøring og frihedsberøvelse.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

1.7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foreløbig

retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i

sager angående europæiske arrestordrer (KOM(2013) 824).

Direktivforslaget er en del af ovennævnte lovgivningspakke om

processuelle rettigheder i straffesager, der er fremsat som led i

gennemførelsen af køreplanen fra 2009 med henblik på at styrke

mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget

sigter til at fastsætte minimumsregler om adgangen til retshjælp. Forslaget

indeholder således bl.a. regler om, at mistænkte og tiltalte, der

frihedsberøves, og eftersøgte personer, der er genstand for sager om

europæiske arrestordrer har ret til adgang til retshjælp uden unødig

forsinkelse efter frihedsberøvelse og forud for enhver afhøring. Forslaget

indeholder endvidere regler om foreløbig retshjælp til personer, der er

genstand for sager om europæiske arrestordrer. Forslaget har til formål at

sikre en effektiv udøvelse af retten til adgang til advokatbistand. Forslaget

skal således ses i sammenhæng med direktiv 2013/48/EU om ret til adgang

til advokatbistand i straffesager og i sager angående den europæiske

arrestordre og om ret til at få en tredjemand underrettet ved

frihedsberøvelse og til at kommunikere med konsulære myndigheder under

frihedsberøvelsen.

1.8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse

af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede

under retssagen i straffesager (KOM(2013) 822).

Direktivforslaget er en

del af ovennævnte lovgivningspakke om processuelle rettigheder i

straffesager, der er fremsat som led i gennemførelsen af køreplanen fra

2009 med henblik på at styrke mistænktes og tiltaltes processuelle

rettigheder i straffesager. Forslaget sigter til at fastsætte minimumsregler

bl.a.

uskyldsformodningen,

offentlige

udtalelser

skyldsspørgsmålet, bevisbyrde og beviskrav, retten til ikke at inkriminere

sig selv og til ikke at udtale sig samt retten til at være til stede under

retssagen.

1.9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af Den Europæiske Unions agentur for uddannelse inden

for retshåndhævelse (Cepol) og om ophævelse og erstatning af Rådets

afgørelse

2005/681/RIA (KOM(2014) 465).

Formålet

med

forordningsforslaget er at oprette EU’s agentur for uddannelse inden for

retshåndhævelse (Cepol) og erstatte den eksisterende rådsafgørelse om

Cepol. Cepol pålægges ifølge forslaget dels at udbyde relevant uddannelse

og udveksling på EU-plan af retshåndhævende personale, dels at

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

koordinere gennemførelsen af den europæiske ordning for udannelse i

retshåndhævelse (LETS). Det fremgår af Kommissionens forslag, at

forslaget afspejler opfordringen i Stockholm-programmet fra 2009 om at

intensivere uddannelsen inden for retshåndhævelse og Europa-

Parlamentets efterspørgsel efter en europæisk uddannelsespolitik for

retshåndhævende personale. Desuden skal forslaget forbedre forvaltningen

af Cepol og bringe den i overensstemmelse med bestemmelserne i den

fælles tilgang til EU’s decentraliserede agenturer fra 2012. Det fremgår

endelig af Kommissionens forslag, at det tager sigte på at udstyre

retshåndhævende personale på alle niveauer med den viden og de

færdigheder, de behøver for effektivt at forebygge og bekæmpe

kriminalitet på tværs af landegrænserne gennem et effektivt samarbejde

med kolleger i andre medlemsstater.

2. Civil-, familie- og handelsretligt samarbejde

2.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM(2011)

126).

Forslaget indeholder regler om international kompetence, lovvalg og

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller. Det fremgår af Kommissionens

forslag, at baggrunden for forslaget er TEUF, artikel 67, stk. 4, hvorefter

Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet

om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om

civilretlige spørgsmål. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig

ramme i Unionen for kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og fremme udveksling af

afgørelser og dokumenter herom mellem medlemsstaterne.

2.2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede

partnerskaber (KOM(2011) 127).

Forslaget indeholder regler om

international kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af

registrerede partnerskaber. Det fremgår af Kommissionens forslag, at

baggrunden for forslaget er TEUF, artikel 67, stk. 4, hvorefter Unionen

letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet om

gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om

civilretlige spørgsmål. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig

ramme i Unionen for kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

vedrørende formueforholdet i registrerede partnerskaber og fremme

udveksling af afgørelser og dokumenter herom mellem medlemsstaterne.

2.3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs

(revision

af konkursforordningen)

(KOM(2012) 744).

Det fremgår af

Kommissionens forslag, at formålet med forslaget er at modernisere

konkursforordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for

økonomiske krisetider. Forslaget præciserer herudover en række

bestemmelser i den nuværende forordning og lægger op til at udvide

forordningens anvendelsesområde med henblik på fremover at flytte fokus

fra likvidation af insolvente virksomheder til rekonstruktion.

2.4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

tilpasning af en række retsakter indenfor retlige anliggender, der

indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med

kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (KOM(2013) 452).

Forslaget har til hensigt at tilpasse

fem basisretsakter inden for området for retlige og indre anliggender, der

delegerer beføjelser til Kommissionen, og som hidtil har været omfattet af

forskriftsproceduren med kontrol til delegerede retsakter efter TEUF

artikel 290 i henhold til Lissabon-Traktaten.

2.5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk

småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en

europæisk betalingspåkravsprocedure (KOM(2013) 794).

Forslaget er

fremsat på baggrund af Kommissionens rapport om anvendelsen af

forordningen om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Forslaget

har til hensigt at gøre småkravsproceduren mere anvendelig og udbredt i

medlemsstaterne ved at præcisere en række bestemmelser i den

oprindelige forordning. Dette gælder bl.a. reglerne om retsgebyrer og

betalingsmåder, regler om bistand til udfyldning af formularer, ændring af

beløbsgrænsen for anvendelse af småkravsproceduren, indførelse af

elektronisk forkyndelse, og i højere grad anvendelse af elektronisk post og

fjernkommunikationsmidler. Forslaget indeholder bestemmelser, der

regulerer forholdet mellem småkravsproceduren og forordningen om den

europæiske betalingspåkravsprocedure. Forslaget indeholder bl.a. en

ændring, som medfører, at den part, der har fremsat indsigelse over for et

europæisk betalingspåkrav, kan anvende småkravsproceduren i stedet for

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

den almindelige civilretlige procedure, hvis sagen falder inden for

anvendelsesområdet for småkravsproceduren.

3. Samarbejdet på udlændingeområdet

3.1. Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om

betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med

henblik på forskning, studier, elevudveksling, lønnet og ulønnet

praktik, volontørtjeneste og au pair-ansættelse (omarbejdning)

(KOM(2013) 151).

Direktivforslaget har til formål at tiltrække unge,

studerende og forskere til EU og indeholder forslag til at harmonisere

betingelserne for indrejse og ophold, idet der er forskellig praksis i de

forskellige medlemsstater med hensyn til visum og opholdstilladelse. Det

nye direktiv vil omfatte tredjelandsstatsborgere, der vil opholde sig i over

tre måneder i et EU-land. Direktivforslaget har til formål at understøtte

udvikling af fælles politikker for effektiv og retfærdig håndtering af lovlig

migration for tredjelandsstatsborgere til EU. Forslaget har desuden til

formål at bidrage til implementeringen af EU's 2020-strategi. Der

eksisterer i dag to direktiver på området: direktiv 2004/114/EC om ophold

til studerende fra tredjelande, hvori også indgår mulighed for

medlemsstaterne til at lade direktivet gælde for skoleelever, frivillige og

ulønnede trainees, samt direktiv 2005/71/EC om ”fast-track” regler for

adgang til forskere fra tredjelande. Det nye direktivforslag sigter til at

forbedre reglerne for ophold for de nævnte grupper, samt derudover at

inkludere lønnede trainees og au pairs. Direktivforslaget skal ses i

sammenhæng med EU's ønske om at tiltrække højt kvalificeret

arbejdskraft, hvor forskere og studerende fra tredjelande kan bidrage til

øget udbud af velkvalificerede potentielle arbejdstagere. Desuden vil

forslaget understøtte ”cirkulation af kompetencer” og samarbejde med

tredjelande.

Direktivet

skal

fastsætte

betingelser

for

tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning,

studie, elevudveksling, lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og

au pair. Det er tiltænkt at forslagene skal forenkle procedurerne for

indrejse- og ophold for persongrupperne omfattet af direktivet, således at

fælles regulering af adgangsregler udvikles samt at der sker en fælles

regulering af autorisation og længde af ophold, afvisningsregler,

rettigheder, mobilitet i EU samt procedurer og gennemsigtighed.

3.2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår

fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle

en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

uledsagede mindreårige uden familiemedlemmer, søskende eller

slægtninge med lovligt ophold i en medlemsstat (KOM(2014) 382).

Med forordningsforslaget lægges der op til at ændre Dublin III-

forordningens artikel 8, stk. 4, om medlemsstaternes ansvar for behandling

af asylansøgninger fra uledsagede mindreårige, som ikke har

familiemedlemmer med lovligt ophold i en medlemsstat. Forslaget, som er

en konsekvens af EU-Domstolens dom i sag C-648/11, præciserer, at det

som udgangspunkt er den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreårige

befinder sig, som har ansvaret for behandlingen af den pågældendes

ansøgning om international beskyttelse, forudsat at dette tilgodeser

hensynet til den mindreåriges tarv. Det fremgår af Kommissionens forslag,

at forslaget skal afhjælpe den nuværende tvetydighed i bestemmelsen om

uledsagede mindreårige, og at forslaget tager størst muligt hensyn til

dommen i sag C-648/11.

4. Forslag til videreudvikling af Schengen-samarbejdet

4.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger med henblik på forebyggelse, efterforskning,

opdagelse eller retsforfølgning af strafbare forhold eller fuldbyrdelse

af straf og om fri udveksling af sådanne oplysninger (KOM(2012) 10).

Forslaget vedrører politiets behandling af personoplysninger i forbindelse

med f.eks. forebyggelse og efterforskning af lovovertrædelser. Endvidere

indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om den registreredes rettigheder,

udveksling

personoplysninger

med

tredjelande

samt

tilsynsmyndigheder. Det er anført i kommissionens forslag, at den

gældende rammeafgørelse fra 2008, som kun finder anvendelse på

databehandling på tværs af grænserne, og som giver medlemsstaterne et

meget stort råderum til at gennemføre bestemmelserne i national

lovgivning, vil kunne skabe vanskeligheder for politiet og andre

myndigheder, idet det ikke altid med lethed kan sondres mellem rent

national databehandling og databehandling på tværs af grænserne.

Forslaget vil eksempelvis finde anvendelse, når politiet og andre

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark har imidlertid en

parallelaftale i forhold til Dublin-forordningerne, der giver Danmark ret til fortsat at

være tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt

Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse om, at man vil gennemføre

ændringerne i national lovgivning. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne

ændringer, betragtes parallelaftalen som udgangspunkt som opsagt.

Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold. Da retsakterne imidlertid vil udgøre

en videreudvikling af Schengen-reglerne, kan Danmark inden 6 måneder efter

vedtagelse af retsakterne beslutte at gennemføre dem i dansk ret

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

myndigheder i forbindelse med f.eks. forebyggelse og efterforskning af

lovovertrædelser behandler personoplysninger, herunder oplysninger om

vidner, forurettede samt mistænkte.

4.2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og

udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den

Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser (intelligente

grænser

(KOM(2013) 95).

Med forordningsforslaget lægges der op til at etablere

et system til registrering af ind- og udrejseoplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der passerer EU’s ydre grænser. Ifølge forslaget er

baggrunden et ønske om at forbedre forvaltningen af og kontrollen med

rejsestrømme ved grænserne. Ind- og udrejsesystemet skal kunne beregne

længden af hver rejsendes tilladte ophold inden for EU’s område og skal i

forbindelse med udrejse gøre det muligt at kontrollere, om denne periode

er overskredet. Endvidere skal systemet via biometriske oplysninger

bidrage til identifikation af personer, der ikke (længere) opfylder

betingelserne for indrejse i eller ophold på EU’s område samt indsamle

data til brug for statistik om migration.

4.3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår brugen af

ind- og udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende

(intelligente

grænser II)

(KOM(2013) 96).

Forordningsforslaget

indeholder de konsekvensændringer af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en

fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks),

der er nødvendige som følge af forordningsforslaget om oprettelse af et

ind- og udrejsesystem (KOM(2013) 95) og forordningsforslaget om

indførelse af et program for registrerede rejsende (KOM(2013) 97).

Ændringerne vedrører navnlig definitioner, registrering af oplysninger,

kontrol af de rejsende samt indretning af grænse-overgange.

4.4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af et program for registrerede rejsende (intelligente

grænser

III)

(KOM(2013) 97).

Med forordningsforslaget lægges der op til at

indføre et program for registrerede rejsende, der skal lette hyppigt rejsende

og forhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgeres passage af EU’s ydre

grænser. Det fremgår af Kommissionens forslag, at baggrunden herfor er

et ønske om at sikre, at hyppigt rejsende og forhåndsgodkendte

tredjelandsstatsborgere hurtigere kan passere EU’s ydre grænser efter

indførelse af et ind- og udrejsesystem som foreslået ved

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om opfølgning på oversigt vedr. retsforbeholdet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

forordningsforslaget herom (KOM(2013) 95). Programmet for registrerede

rejsende skal muliggøre, at den registrerede rejsende kontrolleres ved ind-

og udrejse til EU’s område af en automatiseret kontrolpost ved indlæsning

af rejsedokumenter, biometriske oplysninger samt en unik identifikator.

4.5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af et rundrejsevisum og om ændring af konventionen om

gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 og

(EF) nr. 767/2008 (KOM(2014) 163).

Med forordningsforslaget lægges

der op til at indføre en ny type visum (”rundrejsevisum”) til både

visumfritagne og visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der har planer om

at rejse i to eller flere medlemsstater i mere end 90 dage, og som ikke har

til hensigt at opholde sig i den samme medlemsstat i mere end 90 dage

inden for en periode på 180 dage. Det nye visum giver de pågældende

mulighed for at opholde sig i Schengen-området i en periode på op til et år

med mulighed for forlængelse op til to år (uden at opholde sig i ét

medlemsland længere end 90 dage inden for en periode på 180 dage). Det

fremgår af Kommissionens forslag, at den omstændighed, at der ikke

findes en tilladelse, som gør det muligt for rejsende at opholde sig i

Schengen-området i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage

(uden at opholde sig i ét medlemsland længere end 90 dage inden for en

periode på 180 dage), medfører et betydeligt tab for EU. Det er specielt

optrædende kunstnere, der oplever problemer, når de skal organisere

turnéer i EU, men også studerende, forskere, pensionister, forretningsfolk,

tjenesteydere og turister kan have et ønske om at opholde sig i Schengen-

området i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage (uden at

opholde sig i ét medlemsland længere end 90 dage inden for en periode på

180 dage).

4.6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-

kodeks for visa (visumkodeks) (omarbejdning) (KOM(2014) 164).

Forordningsforslaget udgør en omarbejdning og ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om

en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks). Formålet med forslaget er at

videreudvikle og forbedre betingelserne og procedurerne for udstedelse af

visa for planlagte ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage

inden for en periode på 180 dage. Det fremgår af Kommissionens forslag,

at ændringerne bygger på en evaluering af forordningen, som

Kommissionen har foretaget i henhold til artikel 57 i den gældende

visumkodeks.