Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
København, den 22. december 2014
Sagsnr.: 28462
FVM 358
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 27. november 2014 stillet følgende
spørgsmål (spørgsmål nr. 35 (EUU alm. del)) efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V):
Spørgsmål nr. 35:
”Ministeren bedes dokumentere, i hvilket omfang ministeren har fulgt Justitsministeriets vej-
ledning om lovkvalitet, pkt. 2.3.3.i. Her fremgår det, at hvor der er tale om ”overopfyldelse”
af EU-retlige minimumsforpligtelser, bør dette anføres. Lovforslagets bemærkninger om kon-
sekvenser bør i fornødent omfang omtale konsekvenserne af den foreslåede ”overopfyldelse”.
Ovenstående bedes dokumenteret ved at fremlægge eksemplerne på dette fra de sidste tre
år.”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet et bidrag fra Fødevarestyrelsen:
”Fødevarestyrelsen har forstået, at spørgsmålet er relateret til besvarelsen af spørgsmål nr.
26 (EUU alm. del).
Af de i punkt 2 i bilag til besvarelsen af spørgsmål 26 nævnte lovforslag er det kun lovforslag
nr. L 88 forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, der er
fremsat inden for de seneste tre år. Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2013 af den
tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Karen Hækkerup og blev førstebehandlet
den 5. december 2013. Den nuværende fødevareminister tiltrådte den 12. december 2013 og
der vedlægges derfor i bilag 1 indarbejdede citater fra lovforslag L 88 som dokumentation
for, at lovforslaget fremsat af den tidligere fødevareminister har fulgt Justitsministeriets vej-
ledning om lovkvalitet, pkt. 2.3.3.”
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk