PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

NOTAT

6. februar 2015

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Be-

skæftigelsesministeriets ressort

Beskæftigelsesministeriet har som opfølgning på møde i Folketingets Europaud-

valg den 22. november 2013 udarbejdet et notat vedrørende vandrende arbejdstage-

res rettigheder i forhold til ydelser, der hører under Beskæftigelsesministeriets res-

sort. Notatet blev oversendt til Europaudvalget den 19. december 2013. Dette notat

er blevet opdateret efter ønske fra Europaudvalget.

Notatet indeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger til ydelser

for vandrende arbejdstagere i Danmark i perioden 2008-2013, og hvor muligt for

2014.

I forhold til den tidligere version af notatet oversendt til Europaudvalget den 19.

december 2013 er der foretaget følgende væsentlige ændringer:

- Uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse er medtaget i opgørelsen af

dagpengemodtagere, ligesom uddannelseshjælp er medtaget i opgørelsen af

kontanthjælpsmodtagere fra 1. januar 2014.

- Der er lavet en opgørelse af EU/EØS-borgere på barseldagpenge.

- Det er i afsnit 2.5. præciseret, at barseldagpenge også dækker dagpenge

udbetalt under forældreorlov, hvor der i tillæg er henvist til de eksisterende

regler i barselbekendtgørelsen om ret til dagpenge ved forældreorlov, når

kun den ene forælder er omfattet af dansk lovgivning.

- Der indgår et nyt afsnit om ressourceforløbsydelse under jobafklaring.

- Der er lavet en opgørelse af EU/EØS-borgere på ressourceforløbsydelse

under ressourceforløb.

- Schweiz og Kroatien indgår i opgørelserne, jf. nedenfor.

- Regeringens initiativer til styrket kontrol med EU-borgere på danske ydel-

ser indgår sidst i notatet.

I det følgende redegøres i

afsnit 1

for det relevante EU-regelsæt for vandrende ar-

bejdstagere og EU/EØS-borgeres adgang til ydelser. Herefter gennemgås i

afsnit 2

regelgrundlaget for de enkelte ydelser sammen med opgørelser over antallet af

modtagere og omkostninger herved for de enkelte ydelser under Beskæftigelsesmi-

nisteriets ressort. Det bemærkes, at EU/EØS-borgere har samme rettigheder og

pligter, som andre ydelsesmodtagere i forhold til at stå til rådighed og til deltagelse

i aktivering.

Det bemærkes generelt, at når der i forbindelse med opgørelserne refereres til

EU/EØS, omfatter dette også EFTA-landet Schweiz, med mindre andet er angivet.

EU11 omfatter de østeuropæiske medlemslande Bulgarien, Polen, Rumænien, Slo-

venien, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen og Kroatien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I notatet indgår

alle

EU/EØS-borgere, der har ophold i Danmark. Opgørelserne

omfatter dermed også EU/EØS-borgere, der kan være født og opvokset i Danmark

eller har boet i Danmark i mange år. For sammenlignelighedens skyld indgår stats-

borgere fra alle EU/EØS-landene i alle år, også hvis de først er blevet EU-

medlemmer i løbet af den viste periode. Statsborgerskabet er opgjort ultimo året.

1. Grundlæggende EU-regler

Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende retsakter,

der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:



Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning nr.

492/11), der bl.a. fastslår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til

samme sociale fordele som danske arbejdstagere, jf. afsnit 1.1.

Forordningen om koordinering af EU-landenes sociale sikringsordninger

(forordning nr. 883/04), der har betydning for muligheden for at eksportere

ydelser og muligheden for at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra an-

dre EU-lande, jf. afsnit 1.2.

Opholdsdirektivet (2004/38/EF), som ligger under Justitsministeriets res-

sort, fastlægger betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og op-

holde sig lovligt i andre medlemslande.



Opholdsdirektivet har indirekte betydning for, hvor længe personer kan have ret til

kontanthjælp, da opholdsdirektivet indeholder bestemmelser om bevarelse af ar-

bejdstagerstatus og dermed ret til de fordele, der følger af arbejdstagerstatus, jf. ne-

denfor. Bortset fra dette aspekt af opholdsdirektivet, berøres direktivet ikke i dette

notat.

De samme regler og principper, som regulerer disse forhold, gælder også for EØS-

landene (Island, Lichtenstein, Norge) og for borgere fra Schweiz.

1.1. Arbejdskraftens frie bevægelighed

Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning nr. 492/11) giver vandrende

EU/EØS-arbejdstagere ret til samme sociale og skattemæssige fordele som inden-

landske (fastboende) arbejdstagere.

Heraf følger bl.a. adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et øn-

ske om at sikre borgere i EU/EØS-landene reelle muligheder i forhold til at bevæge

sig mellem landene uden at risikere at miste ret til sociale fordele, herunder sociale

ydelser.

Arbejdstagerstatus afhænger af en konkret vurdering. Det er afgørende, om der er

tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af, om der er ta-

le om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at den pågældende præste-

rer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Det anses nor-

malt som en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse i minimum 10-12

timer ugentligt. I sidste ende er det dog op til en konkret vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2. Koordination af sociale sikringsydelser

Forordning om koordinering af de sociale sikringsydelser (forordning nr. 883/04)

koordinerer EU-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter retten

til fri bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne. Der er ikke

krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en be-

stemt måde.

Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS ikke må

miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene, og krav om lige-

behandling.

En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en

social fordel

eller

det mere snævre begreb

en social sikringsydelse.

Alle ydelserne er sociale fordele,

men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsregler i

forordning nr. 883/04.

1.2.1. Sociale fordele

Kontanthjælp er en social fordel. Efter EU-Domstolens praksis skal en social fordel

fortolkes bredt, og det omfatter udover kontanthjælp fx SU og ret til pasning af

børn. Sociale fordele har alle

vandrende arbejdstagere (og selvstændige) og deres

familiemedlemmer

ret til.

Spørgsmål om krav om bopæl, mulighed for eksport m.v., afgøres efter EU-rettens

almindelige principper (som sagligt formål og proportionalitet).

Retten til en social fordel opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus, jf. afsnit 1.1.

1.2.2. Sociale sikringsydelser

Arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge er eksempler på sociale sikringsydelser.

En ydelse kan anses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen

individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestem-

te kriterier og forudsat, at den vedrører én af de risici, der udtrykkeligt er anført i

forordning nr. 883/04. Koordineringen af sociale sikringsydelser har hjemmel i

EU-traktaten, og området har været reguleret siden 1958.

Forordningen koordinerer følgende sociale sikringsydelser:



ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og bar-

seldagpenge),



ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller

forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering),



ydelser ved alderdom (pension),



ydelser til efterladte (pension),



ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,



ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),



ydelser ved arbejdsløshed,



efterløn,



familieydelser.

Følgende principper regulerer koordinationen af de sociale sikringsydelser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligebehandlingsprincippet

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til ad-

gangen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere

i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt og-

så, at de skal bidrage til den ordning, de er dækket af. Forordningen medfører der-

for, at krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgivninger ikke kan gøres

gældende over for de personer, der er omfattet af forordningen.

Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte og indi-

rekte diskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier som statens egne stats-

borgere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere.

Sammenlægningsprincippet

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de

flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat.

Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et lands lovgiv-

ning indeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret eller beskæftiget

i en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der ved afgørelsen

af, om disse betingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendes bopæls-, forsik-

rings- eller beskæftigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i en anden medlemsstat.

Eksportabilitetsprincippet

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at de sociale sikringsydelser kan udbetales

overalt inden for EU/EØS.

Princippet går ud på at sikre de berettigede mod indtægtstab som følge af flytning

til (eller ophold i) en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udbetales. Ek-

sportabilitetsprincippet beskytter således erhvervede rettigheder. Der kan være

undtagelser fra dette princip, hvilket er særligt relevant for arbejdsløshedsdagpen-

ge. Disse kan alene eksporteres i 3-6 måneder og under særlige betingelser.

Pro rata temporis-princippet

Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse,

hvis pågældende - fordi han eller hun skifter arbejdssted - ikke har nået at optjene

tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse.

Princippets anvendelse er begrænset til pensionsordninger og fordelingen af udgif-

terne til visse erstatninger efter lovgivningen om erhvervssygdomme.

2. Regelgrundlag for og EU/EØS-borgeres adgang til de enkelte ydel-

ser under Beskæftigelsesministeriets ressort

EU/EØS-borgeres adgang til forskellige ydelser under Beskæftigelsesministeriets

ressort er i udgangspunkt de samme, som for andre borgere. Eksempelvis gælder

for dagpenge, at borgeren skal være forsikret i en arbejdsløshedskasse og have haft

1.924 timers beskæftigelse inden for de seneste 3 år mv. Og for kontanthjælp, at

der er et behov, der er udløst af en social begivenhed. Gennemgangen i dette afsnit

fokuserer på de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til EU/EØS-

borgere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de følgende afsnit vil der for hver af ydelserne på Beskæftigelsesministeriets res-

sort blive præsenteret opgørelser over antallet af EU/EØS-borgere, der modtager

ydelsen. Tallene for de enkelte ydelser er opgjort for 2008-2013 (2014 hvor det er

muligt). Der er tale om absolutte tal opgjort for antal helårspersoner på ydelserne.

Disse tal kan dække over flere berørte personer.

Udviklingen i befolkning og beskæftigede fra EU/EØS i Danmark

EU/EØS-borgeres adgang til ydelser i Danmark har ofte sammenhæng til deres be-

skæftigelse i Danmark, da ret til ydelser under Beskæftigelsesministeriets ressort

typisk er betinget af krav om en form for tilknytning til det danske arbejdsmarked,

herunder status som arbejdstager og påbegyndt beskæftigelse.

Tabel 1viser udviklingen i antallet af beskæftigede i Danmark fra EU/EØS og

EU11 fra 2008 til 2013. Tabellen viser en stigning i antallet af beskæftigede, sær-

ligt fra EU11.

Tabel 1. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med EU/EØS statsborgerskab,

fordelt på herboende og pendlere uden dansk adresse samt antallet af EU/EØS-

statsborgere i aldersgruppen 16-66 år med dansk adresse ultimo året – samt antallet

for Danmark i alt

2008

Danmark i alt

Befol kni ng 16-66 å r*

Bes kæftigede (l ønmodtagere) i a l t

-Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Bopæl i DK (16-66 å r)*

-Hera f bes kæfti gede

Pendl ere

Bes kæfti gede i a l t

-Heraf EU11 i alt

Bopæl i DK (16-66 å r)*

-Hera f bes kæfti gede

Pendl ere

Bes kæfti gede i a l t

30.657

13.437

8.249

34.730

16.265

4.954

40.310

17.771

5.019

47.014

20.726

5.607

54.456

24.166

6.096

62.238

27.097

7.464

108.723

38.635

30.827

69.463

114.496

42.197

23.479

65.677

122.413

44.081

21.699

65.779

131.255

48.279

21.438

69.717

141.716

52.944

20.955

73.899

152.974

57.408

22.069

79.477

3.674.080

2.294.707

3.682.815

2.203.476

3.691.782

2.155.334

3.697.016

2.143.706

3.697.813

2.142.712

3.702.747

2.129.697

2009

2010

2011

2012

2013

21.687

21.218

22.791

26.332

30.260

34.562

Anm.: Ekskl. udstationerede i Danmark for udenlandske virksomheder registreret i Registeret for Uden-

landske Tjenesteydere (RUT).

Kilde: Jobindsats.dk, CPR-registeret.

Ultimo 2013 var der knap 153.000 EU/EØS borgere i aldersgruppen 16-66 år, der

var bosat i Danmark, heraf ca. 62.200 fra EU11. Siden 2008 er der kommet ca.

44.000 flere borgere fra EU/EØS til Danmark, svarende til en stigning på ca. 41

pct., heraf er ca. 31.600 fra EU11, svarende til en stigning på ca. 103 pct.

2.1. Arbejdsløshedsdagpenge, herunder midlertidig arbejdsmarkedsydelse

og uddannelsesydelse

Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning, der administreres af

de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og finansieres dels ved obligatoriske med-

lemsbidrag fra medlemmerne, dels ved skattebetaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsløshedsdagpenge udbetales ved ledighed, og formålet er at dække en del af

det indkomsttab, der følger af ledigheden.

2.1.1. Kriterier, der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Dagpenge karakteriseres som en social sikringsydelse og dermed gælder EU-

forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger. I det følgende gen-

nemgås derfor de rettigheder og pligter, der følger af koordinationsreglerne på dag-

pengeområdet.

Mulighed for sammenlægning af forsikrings- og arbejdsperioder fra hjemland

EU/EØS-borgere kan under visse betingelser medregne tidligere forsikrings- og ar-

bejdsperioder fra andre EU/EØS-lande ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskas-

se. Det er en betingelse, at EU/EØS-borgeren søger om optagelse i en dansk ar-

bejdsløshedskasse inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor pågældende ophørte med at

være forsikret i det andet EU/EØS-land.

Det er yderligere en betingelse, at EU/EØS-borgeren inden for de 8 uger påbegyn-

der arbejde i Danmark af mindst 296 timers varighed i løbet af 3 måneder.

Eksport af arbejdsløshedsdagpenge

Det er muligt for et medlem af en a-kasse at tage til et andet EU/EØS-land for at

søge arbejde og samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark (eksport

af EØS-dagpenge) i en periode på 3 måneder.

Perioden med danske EØS-dagpenge kan ikke forlænges ud over 3 måneder. For-

ordningen giver medlemslande mulighed for at tillade eksport ud over 3 måneder

op til 6 måneder, men denne mulighed benytter Danmark ikke.

Rådighed og pligter for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge

Alle ledige, der får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, skal stå til rådig-

hed for arbejdsmarkedet i Danmark, herunder kunne overtage job med dags varsel,

og have bopæl i Danmark. Der gælder samme krav til ret og pligt for alle modtage-

re af arbejdsløshedsdagpenge.

Det skal bemærkes, at personer, der har medtaget/eksporteret dagpenge til et andet

EU/EØS-land i op til tre måneder, er underlagt de kontrolforanstaltninger, som

gælder i det pågældende land, hvor dagpengene er eksporteret til.

2.1.2.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse til ledige, som opbruger deres dag-

pengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse. Midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse,

hvis pågældende

1) Opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med

den 3. juli 2016, og

2) Opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesordning for

ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december

2013 til og med den 5. januar 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af højeste dagpenge for ikke-

forsørgere og 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere. Ydelsen er ikke afhængig

af ægtefælleindkomst og familieformue.

Den samlede periode med arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse og

midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 208 uger.

Som absolut hovedregel finder dagpengereglerne anvendelse. Der henvises derfor

også til afsnit 2.1.1 om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsløshedsdagpenge.

Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Det er en betingelse, at pågældende har bopæl og ophold i Danmark, som hovedre-

gel er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen og har tilknytning til ar-

bejdsløshedskassens faglige område.

Eksport af arbejdsmarkedsydelse

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sidestilles med arbejdsløshedsdagpenge i

forhold til reglerne i forordning nr. 883/04. På baggrund heraf får modtagere af

ydelsen samme ret som dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måne-

der til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde.

Rådighed og pligter for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Ledige, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal stille sig til rådighed

for fuldtidsarbejde, herunder kunne overtage job med dags varsel, og have bopæl i

Danmark.

Borgere fra EU/EØS-lande, der modtager arbejdsmarkedsydelse, indgår i opgørel-

sen af arbejdsløshedsdagpenge i afsnit 2.1.4.

2.1.3.

Uddannelsesydelse

Uddannelsesydelse er en arbejdsmarkedsydelse til ledige, som har opbrugt deres

dagpengeret.

Personer, som har opbrugt deres dagpengeret efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. fra den 30. december 2012 og senest den 5. januar 2014, har fra det tidspunkt,

hvor dagpengeretten er opbrugt, ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse,

hvis de er ledige og i øvrigt opfylder betingelserne i loven.

Retten til uddannelse eller opkvalificering for ovennævnte gruppe af ledige gælder

i 26 uger efter udløbet af dagpengeperioden. Perioden med ret til uddannelse kan

forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af

beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Retten til forsørgelse på 60 pct. af den maksimale dagpengesats for ikke-forsørgere

og 80 pct. af den maksimale dagpengesats for forsørgere i de 26 uger er betinget af,

at den ledige i perioden står til rådighed for job og relevant uddannelse under ord-

ningen, der øger mulighederne for beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det indebærer, at ledige skal tage imod de job, som den enkelte bliver tilbudt, her-

under akutjob. Det er således alene ledige, som ikke har været i stand til at opnå

ordinær beskæftigelse, som kan benytte ordningen. Retten til forsørgelse i 6 måne-

der efter dagpengeperiodens ophør gælder også, hvis der ikke kan tilbydes relevant

uddannelse, eller hvis uddannelsen ikke fører til beskæftigelse umiddelbart efter

færdiggørelsen.

Formue og ægtefælles indkomst har ingen indflydelse for retten til og størrelsen af

uddannelsesydelsen.

Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Det er en betingelse, at pågældende har bopæl og ophold i Danmark. Ydelsen kan

således ikke eksporteres.

Rådighed og pligter for modtagere af uddannelsesydelse

Ledige, der overgår til uddannelsesordning, skal stå til rådighed for arbejde og ak-

tivt udnytte sin ret til uddannelse for at modtage uddannelsesydelse.

Borgere fra EU/EØS-lande, der modtager uddannelsesydelse, indgår i opgørelsen

af arbejdsløshedsdagpenge i afsnit 2.1.4.

2.1.4.

Brug af arbejdsløshedsdagpenge

Antallet af borgere fra EU/EØS og EU11, der modtager dagpenge, er steget i de

senere år, og de udgør en stigende andel af alle dagpengemodtagere, jf. tabel 2.

Tabel 2. Dagpenge (inkl. uddannelsesydelse for alle grupper)

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

53.277

1.433

2,7%

242

2009

99.119

2.689

2,7%

484

2010

130.758

3.842

2,9%

911

2011

128.022

4.249

3,3%

1.340

2012

128.676

4.975

3,9%

2.067

1,6%

2013

118.529

5.739

4,8%

2.919

2,5%

- som andel af alle modtagere

0,5%

0,7%

1,0%

Anm.: Både passiv ledighed og aktivering indgår. Inkl. uddannelsesydelse.

Kilde: RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

Stigningstakten skal blandt andet ses i lyset af, at der var relativt få personer fra

EU/EØS-lande, der modtog dagpenge i 2008. Udviklingen afspejler også, at der er

kommet flere borgere fra EU for at arbejde i Danmark.

I tabel 3 fremgår udgifter til dagpenge i perioden 2008-2013.

Dette afviger fra opgørelsen af den registrerede ledighed i Danmarks Statistik, hvor ud-

dannelsesydelse indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. Udgifter dagpenge inkl. uddannelsesydelse (mio. kr. 2014- priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

8.102

219

2009

16.415

440

2010

22.689

671

159

2011

21.808

730

230

2012

22.783

880

361

2013

21.191

1.019

513

Kilde: RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

Brug af dagpenge i forhold til arbejdsstyrke

Stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØS skal ses i lyset af, at flere

EU-borgere bidrager til den danske arbejdsstyrke, og bør derfor ses i forhold til

denne.

Arbejdsstyrken for EU11- og øvrige EU/EØS-borgere er opgjort på baggrund af

Danmarks Statistiks opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Der er

usikkerhed omkring de beregnede ledighedsprocenter for EU/EØS-borgere fra

2013 og frem. Det skyldes, at senest kendte tal for arbejdsstyrken af EU/EØS-

borgere er opgjort ultimo 2012. Der er derfor foretaget skøn for arbejdsstyrken på

baggrund af den kendte befolkningsudvikling. Især udviklingen for EU11-borgere

er følsom over for de anvendte antagelser i fremskrivningen.

Antallet af dagpengemodtagere fra EU11 er i forhold til arbejdsstyrken steget fra at

udgøre 1,3 pct. i 2008 til at udgøre 7,2 pct. i 2013. Andelen af arbejdsstyrken på

arbejdsløshedsdagpenge for alle EU/EØS-borgere var i 2013 på 6,0 pct., mens an-

delen for alle i Danmark var 4,4 pct.

Tabel 4. Antal dagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrke (inkl. uddannelses-

ydelse )

Pct.

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2008

1,9%

2,1%

2009

3,6%

2010

4,8%

5,0%

2011

4,7%

5,2%

2012

4,8%

5,6%

2013

4,4%

6,0%

Heraf EU11

1,3%

2,1%

3,5%

4,5%

5,9%

7,2%

Anm: Arbejdsstyrken er opgjort efter principperne i Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke

(RAS), som dækker beskæftigede plus de ledige, der betragtes som arbejdsmarkedsparate, og som

anvendes til de officielle ledighedstal. For alle ydelsesmodtagere er RAS-arbejdsstyrken opgjort ultimo

året anvendt for det pågældende år og fastholdt på 2012-niveau i 2013. For EU/EØS borgere (herunder

også EU11) er arbejdsstyrken kraftigt stigende i de seneste år, og der er derfor for disse grupper an-

vendt en ”medioficeret” arbejdsstyrke, som er et gennemsnit af ultimo-opgørelserne for to på hinanden

følgende år. Desuden er der foretaget skøn for EU11- og EU/EØS-arbejdsstyrken ultimo 2013.

Kilde: RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

For så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge er desuden opgjort de senest mulige tal

for 2014. De er opgjort som fuldtidspersoner på baggrund af perioden januar til

september 2014. For at kunne sammenligne den senest tilgængelige udvikling i

2014 med niveauet i 2013, er antallet af fuldtidspersoner opgjort på samme måde

for 2013. Tallene er ikke direkte sammenlignelige med helårstallene i tabel 2, idet

der er tale om foreløbige opgørelser.

Tallene i tabel 5 viser, at stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØS

og EU11 er fortsat ind i 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5. Antal dagpengemodtagere opgjort januar-september 2013 og 2014 (inkl. ud-

dannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse)

Jan-sep 2013 Jan-sep 2014

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

120.868

5.680

2.843

107.249

6.031

3.340

Anm.: Inkl. uddannelsesydelse og inkl. arbejdsmarkedsydelse i 2014. Der er taget udgangspunkt i RAM-

udbetalingsåret og bruttoledigheden. Sidstnævnte betyder, at både passiv ledighed og aktivering indgår.

Opgjort som fuldtidspersoner.

Kilde: RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

Eksport af arbejdsløshedsdagpenge

Det er, som beskrevet i afsnit 2.1.1., muligt at medtage arbejdsløshedsdagpenge i

forbindelse med jobsøgning i et andet EU/EØS-land i op til 3 måneder.

I tabel 6 herunder ses antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget arbejdsløs-

hedsdagpenge fra Danmark til et andet EU/EØS-land og i tabel 7 fremgår, hvortil,

der er medtaget dagpenge.

Tabel 6. Antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget dagpenge fra Danmark

til et andet EU/EØS-land, fordelt på statsborgerskab

2010

2011

2012

2013 1. halvår 2014

EU/EØS-borgere i alt

- Heraf EU11-

borgere

Danske statsborgere

241

802

297

107

810

432

203

933

576

354

718

368

242

274

Anm: Ledige a-kassemedlemmer kan efter en vis periode søge arbejde i et andet EU/EØS-land på dan-

ske dagpenge.

Kilde: STAR udstedte PD U2 tilladelser.

Tabel 7. Antallet af EU/EØS-borgere, der opholder sig i et andet EU/EØS-land med

danske dagpenge, fordelt på opholdsland

2010

2011

2012

2013 1 halvår 2014

Ophold i EU/EØS-lande i alt

Heraf ophold i EU11

1.043

1.108

122

1.365

226

1.300

354

643

227

Anm: Som til tabel 6. Den lille uoverensstemmelsen i antallet af personer imellem tabel 6 og 7 skyldes

registrering som ”ukendt” eller registrering som ikke-EU/EØS-statsborger (der kan evt. være tale om

personer med dobbelt statsborgerskab).Kilde: STAR udstedte PD U2 tilladelser.

Medlemskab af a-kasse

Der er krav om at være medlem af en a-kasse i forhold til at kunne modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge. I tabel 8 ses antallet af a-kassemedlemmer for de forskelli-

ge grupper. Antallet af medlemmer fra EU/EØS og særligt EU10 er steget hvert år

siden 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8. A-kasse-tilknytningen for EU/EØS borgere i årene 2009-2012

2009

2010

2011

2012

A-kassemedlemmer i alt

Heraf EU/EØS i alt

Heraf EU10

41.283

9.229

45.289

12.286

49.838

15.842

56.466

20.617

2013

62.544

24.763

2.065.140 2.055.036 2.107.286 2.121.184 2.125.133

Anm: A-kasse medlemskabet er opgjort ultimo året. Opgørelsen omfatter dagpengeforsikrede herunder

kontingentfritagede medlemmer, men er ekskl. efterlønsmodtagere. Fsva. ”a-kassemedlemmer i alt” er

der tale om databrud, da antallet af kontingentfritagede først indgår i tallene fra 2011 og frem. De kon-

tingentfritagede medlemmer udgjorde ca. 64.000 medlemmer i 2011 og ca. 111.000 i 2013.Opgørelsen

er endvidere ekskl. Kroatien og EFTA-landet Schweiz i alle årene.

Kilde: CPR-registeret, Hamr-registeret og STAR (a-kassernes afregnede medlemsbidrag).

2.2. Kontanthjælp, herunder uddannelseshjælp.

Formålet med kontanthjælp er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer for-

sørgelse til den, der ikke kan forsørge sig selv. Ret til kontanthjælp kommer af et

objektivt kriterium, der alene bygger på, om vedkommende har mistet sit forsørgel-

sesgrundlag eller ej. Der skal med andre ord være indtrådt en social begivenhed,

der bevirker, at den pågældende ikke længere kan forsørge sig selv.

2.2.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Modtageren skal desuden som altovervejende hovedregel opholde sig lovligt i

Danmark. Kontanthjælpen er i forhold til EU-retten kategoriseret som en social

fordel og forsørgelsesydelse, der ikke er eksportabel. Der skal i forhold til

vandrende arbejdstageres ret til kontanthjælp være godtgjort status som ”arbejdsta-

ger”, jf. definition i afsnit 1.1.

Kontanthjælpsmodtagere skal udnytte deres arbejdsmuligheder (stå til rådighed for

arbejdsmarkedet) for at have ret til kontanthjælp. Dette gælder også EU/EØS-

statsborgere.

Hvis der er tvivl om rådighed for arbejdsmarkedet, kan kontanthjælpsmodtagerens

rådighed afprøves fx ved indkaldelse til møder, aktivering, eller der kan pålægges

at søge job.

Hvor længe en EU-statsborger, der mister sit arbejde, kan opretholde status som

arbejdstager, beror på en konkret vurdering af, om den pågældende opfylder de

EU-retlige betingelser herfor. Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2 kan en

EU-statsborger bevare sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-

vende i tilfælde af midlertidig sygdom, overgang til erhvervsuddannelse og i tilfæl-

de af uforskyldt arbejdsløshed. I tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed efter beskæf-

tigelse af under 12 måneders varighed bevares status som arbejdstager eller selv-

stændig erhvervsdrivende i 6 måneder.

En EU-statsborger, der har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år, har ret til

tidsubegrænset ophold her i landet. Det vil derfor ikke længere være relevant at un-

dersøge, om vedkommende har bevaret sin status som arbejdstager.

2.2.2. Brug af kontanthjælp

Antallet af EU/EØS-borgere på kontanthjælp er steget i perioden fra 2008 til 2013.

EU11-borgeres brug af ydelsen er også steget set over hele perioden, jf. tabel 9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9. Kontanthjælp

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

92.681

2.231

2,4%

502

2009

109.044

3.291

3,0%

889

2010

120.470

3.961

3,3%

1331

2011

127.466

4.099

3,2%

1.408

2012

137.570

4.480

3,3%

1.622

2013

147.110

4.921

3,3%

1.878

- som andel af alle modtagere

0,5%

0,8%

1,1%

1,2%

1,3%

Anm: Både passiv ledighed og aktivering indgår.

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPR-

registeret.

I tabel 10 fremgår udgifter forbundet med kontanthjælp i perioden 2008-2013.

Tabel 10. Udgifter kontanthjælp (mio. kr. 2014-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2008

12.366

297

2009

14.294

427

2010

15.551

504

2011

16.267

513

2012

17.907

586

2013

19.161

644

Heraf EU11

116

170

176

208

239

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFO-

RA samt CPR-registeret.

Brug af kontanthjælp i forhold til befolkningen (16-66 år)

Antallet af EU11 og EU/EØS-borgere med kontanthjælp er steget i perioden fra

2008 til 2013, ligesom antallet af kontanthjælpsmodtagere under ét er steget.

Set i forhold til hele befolkningen i aldersgruppen 16-66 år er andelen af EU/EØS-

borgere og herunder EU11-borgere på kontanthjælp i 2013 dog fortsat lavere end

den generelle andel for alle kontanthjælpsmodtagere i Danmark, ligesom andelen

siden 2010 har været omtrent uændret modsat en stigning for alle ydelsesmodtage-

re, jf. tabel 11.

Tabel 11. Antal kontanthjælpsmodtagere som andel af befolkningen 16-66 år

Pct.

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2008

2,5%

2,2%

2009

3,0%

2,9%

2010

3,3%

2011

3,4%

3,2%

2012

3,7%

3,3%

2013

4,0%

3,3%

Heraf EU11

1,9%

2,7%

3,5%

3,2%

Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen 16-66 år, der har dansk adresse ultimo

året. Befolkningen er medioficeret for EU11 og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4.

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

For så vidt angår kontanthjælp er der desuden opgjort de seneste mulige tal for

2014.

Disse er opgjort som fuldtidspersoner på baggrund af perioden januar til september

2014. Der er til brug for sammenligning ligeledes opgjort antal fuldtidspersoner på

baggrund af samme periode i 2013. Tallene er ikke direkte sammenlignelige med

helårstallene i tabel 9, idet der er tale om foreløbige opgørelser.

Som det fremgår af tabel 12, ses der en tendens til et svagt stigende antal modtage-

re af kontanthjælp for alle grupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 12. Kontanthjælpsmodtagere opgjort januar-september 2013 og 2014

Jan-sep 2013 Jan-sep 2014

146.275

148.508

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

4.863

1.852

5.024

1.921

Anm.: Inkl. uddannelseshjælp i 2014. Der er taget udgangspunkt i kalenderåret og bruttoledigheden.

Sidstnævnte betyder, at både passiv ledighed og aktivering indgår. Opgjort som fuldtidspersoner.

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPR-registeret.

2.3. Sygedagpenge

Det overordnede formål med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensati-

on ved fravær fra beskæftigelse på grund af sygdom samt at medvirke til, at den

sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hur-

tigt som muligt.

2.3.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

I kraft af sammenlægningsprincippet i forordning nr. 883/04 vil kravet om en til-

knytning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kommer

direkte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de er påbegyndt arbejde i

Danmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om sygedagpenge før

sygdommen.

Tilsvarende vil en periode, hvor den sygemeldte EU/EØS-borger eventuelt har

modtaget sygedagpenge i udlandet, også tælle med ved opgørelsen af varighedsbe-

grænsningen i forhold til sygedagpenge.

Eksportabilitet af sygedagpenge

EU/EØS-borgere, der har opnået ret til sygedagpenge i Danmark, kan i medfør af

reglerne i forordning nr. 883/04 medtage sygedagpenge fra Danmark under ophold

i et andet EU/EØS-land.

Der er i sygedagpengeloven fastsat regler om opfølgning på sager om sygedagpen-

ge til personer, der bor i udlandet. Opfølgningen sker som

hovedregel

i det

EU/EØS-land, hvor den sygemeldte opholder sig, og der kan ikke generelt stilles

krav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning, el-

ler at den sygemeldte bliver her i landet i hele sygeperioden.

Efter sygedagpengeloven kan kommunen dog efter en konkret vurdering af oplys-

ningerne om sygeforløbet indkalde en sygemeldt, der opholder sig eller har bopæl i

udlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan

medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Det forudsættes, at

deres sygdom ikke forværres. Kommunen skal afholde udgifterne ved at indkalde

sygemeldte til samtale her i landet. Det vil være i strid med EU-rettens krav om

mulighed for eksportabilitet, hvis kommunen stiller krav om, at sygedagpengemod-

tageren selv skal afholde denne udgift.

Det er desuden fastsat, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan yde

kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelsen af opfølg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningen overfor en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved

bopæl i et andet EU/EØS-land.

Krav til sygemeldte, der modtager sygedagpenge

Det forudsættes generelt, at den sygemeldte medvirker i opfølgningen, ikke mod

lægens opfordring afviser nødvendig lægebehandling

eller genoptræning eller ved

sin adfærd forhaler helbredelsen. I modsat fald bortfalder ydelsen.

2.3.2 Brug af sygedagpenge

Antallet af EU/EØS-borgere på sygedagpenge har været relativt stabilt over hele

perioden, men er dog faldet en smule siden 2009, jf. tabel 13.

Tabel 13. Sygedagpenge

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

92.837

2.247

2,4%

378

2009

90.119

2.348

2,6%

451

2010

89.629

2.345

2,6%

495

0,6%

2011

86.292

2.310

2,7%

597

0,7%

2012

81.287

2.246

2,8%

667

0,8%

2013

75.604

2.195

2,9%

713

0,9%

- som andel af alle modtagere

0,4%

0,5%

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

I tabel 14 fremgår udgifter til sygedagpenge i perioden 2008-2013.

Tabel 14. Udgifter sygedagpenge (mio. kr. 2014-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2008

16.767

411

2009

16.234

429

2010

16.058

421

2011

15.504

418

2012

14.539

404

2013

13.770

398

Heraf EU11

108

120

131

Anm. 1: Sygedagpengeudgifterne er ikke direkte sammenlignelige med udgiftstallene på jobindsats på

grund af forskellige opgørelsesmetoder. De årlige udgifter til sygedagpenge er foreløbige og vil kunne

blive revideret efterfølgende ifm overgang til ny datakilde, hvor der gives mulighed for mere korrekt pe-

riodisering af sygedagpengeudgifterne.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

Brug af sygedagpenge i forhold til befolkningen (16-66 år)

Det overordnede billede er, at EU/EØS-borgere er forholdsmæssigt sjældnere på

sygedagpenge end andre på det danske arbejdsmarked.

Det gælder især EU11-borgere, der i mindre grad er på sygedagpenge end både

EU/EØS-borgere og alle sygedagpengemodtagere under ét, jf. tabel 15.

I en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 har en sygemeldt ret til at afslå

den foreslåede lægebehandling uden at det får den konsekvens, at udbetaling af sygedag-

penge ophører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 15. Antal sygedagpengemodtagere som andel af befolkningen 16-66 år (pct.)

Pct.

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2008

2,5%

2,2%

2009

2,4%

2,1%

2010

2,4%

2,0%

2011

2,3%

1,8%

2012

2,2%

1,6%

2013

2,0%

1,5%

Heraf EU11

1,4%

1,3%

1,4%

1,3%

1,2%

Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen 16-66 år, der har dansk adresse ultimo

året. Befolkningen er medioficeret for EU11 og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4.

Kilde: CPR-registeret.

Der er for 2014 opgjort de seneste mulige tal for sygedagpengemodtagere. Disse er

opgjort som fuldtidspersoner på baggrund af perioden januar til september 2014.

Der er til brug for sammenligning med 2013 ligeledes opgjort antal fuldtidsperso-

ner på baggrund af samme periode januar-september. Tallene er således ikke direk-

te sammenlignelige med helårstallene i tabel 13, idet der er tale om foreløbige op-

gørelser.

Tallene for sygedagpenge viser en stigning for EU11 og et mindre fald for alle sy-

gedagpengemodtagere under ét.

Tabel 16. Sygedagpengemodtagere opgjort januar-september 2013 og 2014

Jan-sep 2013 Jan-sep 2014

75.310

73.323

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2.166

692

2.259

796

Anm.:Opgjort som fuldtidspersoner.

Kilde: KMD’s sygedagpengeregister og CPR-registeret.

Eksport af sygedagpenge

Det er, som beskrevet i afsnit 2.3.1., muligt at medtage sygedagpenge til et andet

EU/EØS-land.

I tabel 17 herunder ses antallet af sygedagpengemodtagere, der har modtaget syge-

dagpenge uden at de ifølge CPR-registeret har en samtidig registreret bopæl i

Danmark.

Tabel 17. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget sygedagpenge og ikke har en

samtidig registreret bopæl i Danmark

Helårspersoner

2008

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS i alt

445

426

405

375

311

270

heraf EU11

Anm.1: Opgørelsen af antallet af helårspersoner, der har modtaget sygedagpenge uden en samtidigt

registreret bopæl i DK er foretaget juni 2014. Opgørelsen af ekskl. Schweiz.

Anm.2: Statsborgerskab og bopæl er opgjort den første hver måned.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

2.4. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring

Formålet med reglerne om ressourceforløbsydelse er at syge personer skal have

økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge pe-

rioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Derfor har sy-

gemeldte personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er

uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse og med en tværfaglig indsats rettet mod at bringe personen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsørge sig selv og sin fa-

milie.

2.4.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Ressourceforløbsydelse under jobafklaring gives efter lov om aktiv socialpolitik og

stiller efter lovens § 5 krav om ophold her i landet. Det betyder, at borgere bosat i

et andet EU/EØS land som udgangspunkt ikke har ret til ressourceforløbsydelse

under et jobafklaringsforløb, da ydelsen ikke er eksportabel.

En person, som bor i et andet EU/EØS-land, kan dog under visse omstændigheder

være berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder,

hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold hos en ar-

bejdsgiver i Danmark.

2. Aktiviteterne i jobafklaringsforløbet skal foregå i Danmark.

3. Den sygemeldte skal deltage aktivt i jobafklaringsforløbet i

Danmark.

Dermed stilles der samme krav til en sygemeldt, der fortsat er i et ansættelsesfor-

hold i Danmark, men som har bopæl uden for Danmark, som der stilles til andre

sygemeldte med bopæl i Danmark.

Når den sygemeldte med bopæl i et andet land ikke længere er i et ansættelsesfor-

hold hos en arbejdsgiver i Danmark, er personen ikke længere berettiget til et job-

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og kommunen skal derfor stoppe med

at udbetale ressourceforløbsydelse.

Krav til sygemeldte, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaring

Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at personen deltager

aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager

imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder

til som led i jobafklaringsforløbet.

Da reglerne om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb først er trådt i

kraft pr. 1. juli 2014, foreligger der endnu ikke tal på området.

2.5. Barseldagpenge

Det overordnede formål med barseldagpengeloven er at sikre forældre ret til fravær

i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption og forældreorlov samt at sikre foræl-

dre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær i for-

bindelse med graviditet, fødsel og adoption samt under forældreorlov.

2.5.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

I kraft af sammenlægningsprincippet i forordning nr. 883/04 vil kravet om en til-

knytning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kommer

direkte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de blot er påbegyndt arbejde

i Danmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om barseldagpenge

før fødslen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksportabilitet af barseldagpenge

Alle, der ved barselorlovsperiodens start har opnået ret til barseldagpenge, har ret

til at tage disse med til udlandet. Retten fremgår af barsellovens § 3, stk. 5, og er

ikke begrænset til EU/EØS-lande.

Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågæl-

dende ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis denne efter forordning nr. 883/04 er

omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a. være tilfældet,

hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark.

Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have

ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter forordning nr.

883/04 er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, f.eks. fordi den

pågældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land.

Hvis en kvinde forud for en fødsel tager ophold i Danmark for at føde her, er retten

til barseldagpenge fra Danmark betinget af, at hun ved orlovsperiodens start opfyl-

der barsellovens beskæftigelseskrav, som for lønmodtagere indebærer 13 ugers

forudgående beskæftigelse i Danmark eller, at den pågældende er berettiget til ar-

bejdsløshedsdagpenge i Danmark. Ved opgørelse af 13-ugers perioden kan beskæf-

tigelse i et andet EU/EØS-land tælles med, jf. afsnittet ovenfor om øvrige kriterier.

Retten til barseldagpenge fra Danmark forudsætter imidlertid, at den pågældende

umiddelbart forud for orlovens start har været beskæftiget i Danmark.

I bekendtgørelsen om barsel er der fastsat nærmere regler for ret til dagpenge ved

forældreorlov, når kun den ene forælder er omfattet af dansk lovgivning. Perioden

med dagpenge afhænger bl.a. af, hvem der har barnet boende, og hvad den anden

forælder har ret til i det andet land.

Krav til forældre, der modtager barseldagpenge

Det forudsættes, at forælderen har barnet hos sig og ikke genoptager arbejdet i det

omfang, der modtages fulde barseldagpenge.

2.5.2. Brug af barseldagpenge

Antallet af EU/EØS-borgere på barseldagpenge er steget i perioden 2008-2013.

Den relative andel ift. det samlede antal modtagere er også steget set over hele pe-

rioden. Det samme gør sig gældende for EU11-borgere, jf. tabel 18.

Tabel 18. Barseldagpenge

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

60.147

2.063

3,4%

460

2009

60.136

2.336

3,9%

640

2010

60.099

2.587

4,3%

770

1,3%

2011

57.552

2.606

4,5%

859

1,5%

2012

54.461

2.684

4,9%

981

1,8%

2013

54.274

2.938

5,4%

1.150

2,1%

- som andel af alle modtagere

0,8%

1,1%

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

I tabel 19 fremgår udgifter forbundet med ydelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 19. Udgifter barseldagpenge (mio. kr. 2014- priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2008

11.214

394

2009

11.101

447

2010

11.110

493

148

2011

10.428

491

161

2012

9.856

502

181

2013

9.089

508

199

Heraf EU11

125

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

Brug af barseldagpenge i forhold til befolkning

Det overordnede billede er, at EU/EØS-borgere og herunder EU11-borgere er for-

holdsmæssigt oftere på barseldagpenge end andre på det danske arbejdsmarked, jf.

tabel 20. Dette hænger bl.a. sammen med, at alderssammensætningen blandt

EU/EØS-borgere adskiller sig fra øvrige borgere, idet EU/EØS-befolkningen gene-

relt er yngre. For alle grupper er andelen omtrent uændret i perioden.

Tabel 20. Antal barseldagpengemodtagere som andel af befolkning

Pct.

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2008

1,6%

2,0%

2009

1,6%

2,1%

2010

1,6%

2,2%

2011

1,6%

2,1%

2012

1,5%

2,0%

2013

1,5%

2,0%

Heraf EU11

1,8%

2,0%

2,1%

2,0%

1,9%

2,0%

Anm. 1: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen 16-66 år, der har dansk adresse ulti-

mo året. Befolkningen er medioficeret for EU11og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4.

Anm. 2: Statsborgerskab og bopæl er opgjort præcist i forhold til registreringerne i CPR-registeret, dvs.

at skift af statsborgerskab eller bopæl markerer et nyt forløb.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

Eksport af barseldagpenge

Det er, som beskrevet i afsnit 2.5.1., muligt at medtage barseldagpenge til et andet

EU/EØS-land.

I tabel 21 herunder ses antallet af barseldagpengemodtagere, der har modtaget bar-

seldagpenge uden, at de ifølge CPR-registeret har en samtidig registreret bopæl i

Danmark.

Tabel 21. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget barseldagpenge og ikke har

en samtidig registreret bopæl i Danmark

Helårspersoner

2008

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS i alt

364

436

485

498

454

463

heraf EU11

Anm.: Opgørelsen af antallet af helårspersoner, der har modtaget barseldagpenge uden samtidigt regi-

streret bopæl i DK er foretaget juni 2014. Opgørelsen af ekskl. Schweiz.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registreret.

2.6. Ledighedsydelse

Formålet med ledighedsydelse er at give hjælp til forsørgelse under ledighed efter

visitation til et fleksjob eller ved ledighed mellem to fleksjob. Der kan udbetales

ledighedsydelse med en sats på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb

til en person, der er visiteret til fleksjob, afhængig af hvad personen har været be-

rettiget til forud for visitationen til fleksjob. Hvis en person ikke opfylder kriterier-

ne herfor, modtager den pågældende ledighedsydelse på henholdsvis kontant-

hjælpssatsen for forsørgere eller ikke-forsørgere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Hvis EU/EØS-borgeren opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, ud-

betales dette i lighed med hvad der ellers gælder.

Ledighedsydelse er i princippet omfattet af samme regler i forordning nr. 883/04,

som gælder for arbejdsløshedsdagpenge, men ifølge bilag XI til forordningen, kan

ledighedsydelsen kun tages med til jobsøgning i et andet land (i op til 3 måneder),

hvis det andet medlemsland har en lignende beskæftigelsesordning for den samme

personkategori.

Der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kan

få ledighedsydelse, men det er et krav, at man er visiteret til fleksjob for at kunne

modtage ydelsen.

2.6.2 Brug af ledighedsydelse

Antallet af EU/EØS-borgere på ledighedsydelse er steget i perioden 2008-2013.

Den relative andel ift. det samlede antal modtagere er også steget en smule set over

hele perioden. Det samme gør sig gældende for EU11-borgere, jf. tabel 22.

Tabel 22. Ledighedsydelse

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

10.698

160

1,5%

2009

13.002

206

1,6%

2010

14.571

231

1,6%

2011

16.034

249

1,6%

2012

16.513

264

1,6%

0,3%

2013

16.772

287

1,7%

0,4%

- som andel af alle modtagere

0,2%

0,3%

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

I tabel 23 fremgår udgifter forbundet med ydelsen.

Tabel 23. Udgifter ledighedsydelse (mio. kr. 2014-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2008

2.008

2009

2.440

2010

2.738

2011

3.032

2012

3.115

2013

3.060

Heraf EU11

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

2.7 Revalidering

Revalideringsydelse som indkomsterstattende ydelse gives i forbindelse med delta-

gelse i revalidering. Formålet er, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen,

hvis problemer ikke kan løses gennem deltagelse i andre erhvervsrettede aktivite-

ter, kan hjælpes til at blive fastholdt på eller komme ind på arbejdsmarkedet, såle-

des at pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Udgangspunktet er således at kvalificere revalidenden til – efter endt revaliderings-

forløb – at klare et job på normale vilkår eller, hvis det ikke er muligt, til et fleks-

job.

2.7.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af § 3 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver, der opholder sig lovligt her

i landet, har ret til hjælp efter denne lov – herunder også til revalidering med reva-

lideringsydelse – hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er en således en

betingelse for at modtage hjælpen, at man opholder sig i landet, dvs. at man er bo-

siddende i landet.

Der er ikke mulighed for at gennemføre en revalidering i udlandet efter danske re-

valideringsregler, og ydelsen er således ikke eksportabel.

En person, som anses som lønmodtager i forhold til forordning nr. 492/11 om ar-

bejdskraftens frie bevægelighed, kan dog under visse omstændigheder være beret-

tiget til revalidering, hvis pågældende opfylder de almindelige betingelser herfor,

og revalideringen skal foregå i Danmark. Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens

principafgørelse D-17-02.

Opholdskommunen vil dog kunne beslutte, at en revalidend, der bor i Danmark, vil

kunne bevare revalideringsydelsen under kortere ophold i udlandet, såfremt ophol-

det er et led i revalideringen. Det er en betingelse, at personen er bosat her i landet

på det tidspunkt, hvor uddannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddan-

nelsesforløbet under udlandsopholdet.

Der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kan

få revalideringsydelse. Der er til gengæld krav om visitation til ydelsen.

2.7.2. Brug af revalidering

Antallet af EU/EØS-borgere på revalidering er fra 2008-2013 faldet, jf. tabel 24.

Da det samlede antal modtagere dog er faldet mere, er andelen af EU/EØS-borgere

på revalidering dog steget en smule.

Det absolutte antal EU11-borgere på revalidering er faldet i perioden, mens den re-

lative andel har været nogenlunde konstant.

Tabel 24. Revalidering

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

14.307

232

1,6%

2009

13.570

228

1,7%

2010

12.729

221

1,7%

2011

11.229

197

1,8%

2012

9.688

176

1,8%

0,2%

2013

8.657

156

1,8%

0,3%

- som andel af alle modtagere

0,3%

0,2%

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tabel 25 fremgår udgifter forbundet med revalidering 2008-2013.

Tabel 25. Udgifter revalideringsydelse (mio. kr. 2014-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

2.786

2009

2.661

2010

2.507

2011

2.196

2012

1.865

2013

1.653

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

2.8 Efterløn

Efterløn giver personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed

for via a-kassemedlemskab helt eller delvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarke-

det 5 år før folkepensionsalderen.

2.8.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Man skal have bopæl i Danmark eller i et andet EU/EØS-land for at modtage efter-

løn.

I særlige tilfælde kan arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet

EU/EØS-land medregnes i anciennitetskravet – mod efterbetaling af efterlønsbi-

draget – men generelt er efterlønsordningen undtaget fra sammenlægning, jf. arti-

kel 66 i forordning nr. 883/04.

Efter overgang til efterløn kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og få

udbetalt efterløn.

Det er muligt at få udbetalt efterløn, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-land i

sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for

EU/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages efterløn for den pe-

riode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til efterløn ved op-

hold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.

Hvis en efterlønsmodtager tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan perso-

nen ikke modtage efterløn.

2.8.2. Brug af efterløn

Antallet af EU/EØS-borgere på efterløn er faldet i perioden 2008-2013, jf. tabel 26.

Andelen af EU/EØS-borgere på efterløn har været konstant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 26. Efterløn

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Kilde: RAM og CPR-registeret.

140.550

1.237

0,9%

0,0%

2009

134.429

1.168

0,9%

0,0%

2010

126.696

1.093

0,9%

0,0%

2011

117.110

1.056

0,9%

0,0%

2012

106.489

985

0,9%

0,1%

2013

99.874

932

0,9%

0,1%

I tabel 27 fremgår udgifter forbundet med ydelsen.

Tabel 27. Udgifter efterløn (mio. kr. 2014-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

Kilde: RAM og CPR-registeret

2008

24.757

227

2009

23.298

211

2010

22.083

199

2011

20.437

193

2012

18.557

180

2013

17.248

170

Eksport af efterløn

Det er, som beskrevet i afsnit 2.8.1., muligt at medtage efterløn til et andet

EU/EØS-land.

I tabel 28 herunder ses antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget efterløn uden

at de ifølge CPR-registeret har en samtidig registreret bopæl i Danmark.

Tabel 28. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget efterløn og ikke har en sam-

tidig registreret bopæl i Danmark

Helårspersoner

2008

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS i alt

heraf EU11

Anm. 1: Opgørelsen af antallet af helårspersoner, der har modtaget efterløn uden samtidigt registreret

bopæl i DK er foretaget juni 2014. Opgørelsen af ekskl. Schweiz.

Anm.2: Statsborgerskab og bopæl er opgjort den første hver måned.

Kilde: RAM og CPR-registeret

2.9. Fleksydelse

Formålet med fleksydelsesordningen er så vidt muligt at give personer, der er visi-

teret til fleksjob, samme muligheder for frivilligt at trække sig tilbage fra arbejds-

markedet som personer på det ordinære arbejdsmarked.

Fleksydelsesordningen svarer derfor som overvejende hovedregel til efterlønsord-

ningen.

2.9.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Alle, uanset nationalitet, kan få fleksydelse, hvis de opfylder de almindelige betin-

gelser herfor.

Arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet EU/EØS-land (før visi-

tationen til fleksjob) medregnes kun i anciennitetskravet, hvis den a-kasse, man var

medlem af på tidspunktet for tilbagevenden til Danmark, har medregnet den uden-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landske forsikringsperiode til anciennitetskravet i efterlønsordningen. Generelt er

fleksydelsesordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i forordning nr.

883/04.

Efter overgang til fleksydelse kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og

få udbetalt fleksydelse.

Det er muligt at få udbetalt fleksydelse, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-

land i sammenlagt op 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for

EU/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages fleksydelse for den

periode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til fleksydelse ved

ophold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.

Hvis man tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan man ikke modtage

fleksydelse.

2.9.2. Brug af fleksydelse

Det er ikke muligt at opgøre udgifterne til fleksydelse på baggrund af de forelig-

gende data. Det skyldes dels, at flere kommuner slet ikke registrerer fleksydelses-

modtagere i det kommunale sagsbehandlings- og økonomistyringssystem, KMD

Aktiv, dels at flere kommuner kun registrerer bevillingen af fleksydelse i KMD

Aktiv, men ikke selve udbetalingen.

3.0. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse – ressourceforløbsydelse – på

samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får

et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.

Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra kontant-

hjælp eller sygedagpenge, og hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for

at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at

understøtte vejen mod job eller uddannelse.

3.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Ressourceforløbsydelse er en kontanthjælpslignende ydelse, og dette afspejles også

i, at ydelsen i videst muligt omfang følger samme regler som kontanthjælp. Dette

understøttes af, at sanktionsreglerne følger kontanthjælp, at den ydelse man hidti-

digt har modtaget ophører, når man bliver visiteret til ressourceforløb, samt at res-

sourceforløbsydelsen tildeles på baggrund af en individuel skønsmæssig vurdering,

hvor der lægges vægt på den enkelte persons problemer og behov.

Ressourceforløbsydelsen må derfor i EU-retlig sammenhæng karakteriseres som en

forsorgsydelse i lighed med kontanthjælp, og den er således ikke omfattet af for-

ordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger og er derfor ikke ek-

sportabel.

3.1.2. Brug af ressourceforløbsydelse

Ressourceforløbsydelsen blev indført 1. januar 2013 som en del af reformen af før-

tidspension og fleksjob.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antallet af EU/EØS-borgere på ressourceforløbsydelse var i 2013 på 727 helårs-

personer, heraf var 4 helårspersoner fra EU11, jf. tabel 29.

Tabel 29. Ressourceforløbsydelse

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2013

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

727

1,5%

0,6%

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret

4.0. Regeringens initiativer til styrket kontrol med EU-borgere på danske

ydelser

Statsministeren fremlagde den 11. marts 2014 på vegne af regeringen fem initiati-

ver vedr. styrket kontrol med EU/EØS-borgere på kontanthjælp eller dagpenge. Ini-

tiativerne er løbende blevet gennemført i 2014, jf. punkt 4.1. nedenfor

Regeringen har desuden skærpet kontrollen og registreringen i forbindelse med ek-

sport af danske dagpenge til et andet EU/EØS-land, jf. punkt 4.2. nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1. Status på de fem forslag om skarpere kontrol med EU-borgere på danske

ydelser

Status på de fem initiativer

Forslag

Forslag 1

Øget kontrol af arbejdstagersta-

tus for kontanthjælpsmodtagere

Bemærkninger

I princippet vil EU/EØS-borgere med beskæftigelse i en samlet periode på under et

år ikke have arbejdstagerstatus efter seks måneder på kontanthjælp og dermed ikke

længere have ret til kontanthjælp.

Regeringen har foreslået, at Statsforvaltningen efter anmodning fra kommunen skal

foretage en konkret vurdering af, om den pågældende EU/EØS-borger reelt har ar-

bejdet i et omfang, der berettiger til arbejdstagerstatus.

Forslaget er trådt i kraft per 1. juli 2014.

Forslag 2

Oprettelse af særlig enhed med

henblik på styrket kontrol af op-

lysninger om borgere fra andre

EU/EØS-lande

I dag rejses der ofte tvivl om, hvilke muligheder kommuner har, og om de er tiltræk-

kelige til at kontrollere, om de oplysninger om indtægt og formue, som borgere fra

andre EU/EØS-lande opgiver ved en ansøgning om fx kontanthjælp, er korrekte.

Regeringen har foreslået, der oprettes en central enhed, som fra dansk side kan

samarbejde med eventuelle centrale samarbejdsmyndigheder i de relevante lande

og videregive de indhentede oplysninger til kommunerne.

Forslaget er trådt i kraft per 1. januar 2015, idet enheden er nedsat. Der arbejdes

fortsat på udarbejdelse af lovforslag, som tilvejebringer den nødvendige hjemmel til

indhentning af udenlandske registeroplysninger.

Forslag 3

Målrettet indsats for kontant-

hjælpsmodtagere med kort til-

knytning til det danske arbejds-

marked og dårlige danskkund-

skaber

For borgere med en kort tilknytning til det danske arbejdsmarked kan der dog være

særlige udfordringer med at finde et arbejde, især hvis borgerne samtidig har ringe

danskkundskaber. Derfor kan der være brug for en målrettet indsats, der kan styrke

denne gruppes muligheder for at komme i arbejde og sikre, at de står til rådighed.

Regeringen har derfor foreslået, at der bliver indført et krav om, at borgere på kon-

tanthjælp med kort tilknytning til det danske arbejdsmarked og dårlige danskkund-

skaber skal deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk) og have

en øget indsats i form af hyppige samtaler i jobcentret.

Forslaget er trådt i kraft per 1. oktober 2014.

Forslag 4

Øget fokus på EU/EØS-borgeres

bopæl ved ledighed på dagpenge

A-kasserne får øget adgang til at kontrollere medlemmernes bopælsoplysninger.

Ændringen kræver lovændring. Lovforslaget indgår i L 58, der udmønter beskæfti-

gelsesreformen, og som forventes endeligt vedtaget ultimo december 2014.

Forslaget er trådt i kraft per 1. januar 2015.

Forslag 5

Målrettet indsats for dagpenge-

modtagere med kort tilknyt til det

danske arbejdsmarked og dårlige

danskkundskaber

Samme som forslag 3 men målrettet dagpengemodtagere.

Forslaget er trådt i kraft per 1. oktober 2014.

4.2. Øget registrering og kontrol med medlemmer af danske a-kasser på EØS-

dagpenge

Fra og med 1. januar 2015 har danske a-kasser, der har medlemmer, som har ek-

sporteret dagpengene til et andet EU/EØS-land under arbejdssøgning i op til 3 må-

neder, pligt til at anmode den kompetente myndighed i opholdslandet om en må-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nedlig opfølgning for at sikre sig, at medlemmet lever op til gældende kontrolfor-

anstaltninger i opholdslandet.

Fra og med 1. januar 2015 har danske a-kasser ydermere pligt til særskilt at regi-

strere alle underretninger fra udenlandske myndigheder angående medlemmer, der

har eksporteret dagpengene i op til 3 måneder under arbejdssøgning i et andet

EU/EØS-land. A-kasserne har nu ligeledes pligt til at registrere resultatet af even-

tuelle efterfølgende rådighedsvurdering, samt hvilke lande underretningerne kom-

mer fra.