PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Dato: 19. november 2014

Opdateret notat om vandrende arbejdstageres rettigheder ef-

ter den lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forhold,

spørgsmål 10 (EUU Alm. del)

Notatet vedrører vandrende arbejdstageres rettigheder under MBLIS’s ressort,

og indeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger for vandren-

de arbejdstagere i Danmark i perioden 2009-2013.

I det følgende redegøres i afsnit 1 for det relevante EU-regelsæt for vandrende

arbejdstagere og EU/EØS-borgeres samt borgere fra Schweiz adgang til ydel-

ser. Herefter gennemgås i afsnit 2 regelgrundlaget for de enkelte ydelser sam-

men med opgørelser over antallet af modtagere og omkostninger herved for de

enkelte ydelser under MBLIS ’s ressort.

1. Grundlæggende EU-regler

Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig to grundlæggende retsak-

ter, der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:



Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning

492/11), der bl.a. fastlår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til

samme sociale fordele som danske arbejdstagere.

Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordnin-

ger (forordning 883/04), der fastslår et ligebehandlingsprincip og har

betydning for muligheden for at eksportere ydelser og forpligtelsen til

at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra andre EU-lande.



De samme regler og principper, som regulerer disse forhold, gælder også for

EØS-landene (Island, Lichtenstein, Norge) og for Schweiz.

1.1. Arbejdskraftens frie bevægelighed

Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrende

EU/EØS-arbejdstagere samt borgere fra Schweiz ret til samme sociale og skat-

temæssige fordele som indenlandske (fastboende) arbejdstagere. Heraf følger

bl.a. ret til adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et ønske

om at sikre borgere i EU/EØS-landene samt Schweiz reelle muligheder for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevæge sig mellem landene uden at risikere at havne i et rets tom rum med

hensyn til retten til sociale ydelser.

1.2. Koordination af sociale sikringsydelser

Forordning om koordination af sociale sikringsydelser (forordning 883/04)

koordinerer EU-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter

retten til fri bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne.

Der er ikke krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finan-

sieres på en bestemt måde.

Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS og

Schweiz ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-

landene, og der er krav om ligebehandling.

En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en social fordel

eller det mere snævre begreb en social sikringsydelse. Alle ydelserne er sociale

fordele, men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede og bin-

dende koordineringsregler i forordning 883/2004.

1.2.1. Sociale fordele

Efter EU-Domstolens praksis skal en social fordel fortolkes bredt, og begrebet

omfatter bl.a. børnepasning, kontanthjælp og SU mv. Sociale fordele har alle

vandrende arbejdstagere (og selvstændige) og deres familiemedlemmer ret til.

1.2.2. Sociale sikringsydelser

Social pension og børnetilskud er eksempler på sociale sikringsydelser. En

ydelse kan anses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen

individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbe-

stemte kriterier. Det forudsættes samtidig, at den vedrører én af de sikringsgre-

ne, der udtrykkeligt er anført i forordning 883. Koordineringen af sociale sik-

ringsydelser har sin egen hjemmel i EU-traktaten, og området har været regule-

ret siden 1958 med forordning nr. 3 og 4.

Forordning 883/04 koordinerer følgende sociale sikringsydelser:



ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og bar-

seldagpenge),



ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller

forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering),



ydelser ved alderdom (pension),



ydelser til efterladte (pension),



ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,



ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),



ydelser ved arbejdsløshed,



efterløn,



familieydelser.

Kontanthjælp og SU betegnes som en social fordel, men ydelserne er ikke soci-

ale sikringsydelser, og de er dermed heller ikke omfattet af koordineringsreg-

lerne i forordning 883/04.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordning 883/04, der både gælder for erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive

EU/EØS – borgere samt borgere fra Schweiz, og deres familiemedlemmer,

uanset nationalitet, hviler på følgende grundlæggende hovedprincipper, som er

blevet lagt til grund i en omfattende praksis fra EU-Domstolen:

Ligebehandlingsprincippet

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til

adgangen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med stats-

borgere i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder

omvendt også, at de skal bidrage til de ordninger, de er dækket af. Forordnin-

gen medfører derfor, at et eventuelt krav om statsborgerskab i de nationale

sikringslovgivninger ikke kan gøres gældende over for de personer, der er om-

fattet af forordningen.

Ligebehandlingsprincippet indebærer et forbud mod både direkte og indirekte

diskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier, som uanset at disse for-

melt fremstår som neutrale, reelt gør det lettere for statens egne statsborgere at

opfylde dem end for andre EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz.

Sammenlægningsprincippet

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de

flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Sam-

menlægningsprincippet anvendes både ved åbning af ret til ydelser og ved be-

regning af ydelser.

Sammenlægningsprincippet bidrager dermed til at sikre, at en familie ikke hav-

ner i en situation, hvor ydelser fra fraflytningslandet ophører, samtidig med at

der ikke er adgang til ydelser i det nye land.

Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et lands

lovgivning indeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret eller

beskæftiget i en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der,

ved afgørelsen af om disse betingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendes

bopæls-, forsikrings- eller beskæftigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i en

anden medlemsstat.

Eksportabilitetsprincippet

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at kontantydelser, som er social sikring,

kan udbetales overalt inden for EU/EØS samt Schweiz. Dette har fx relevans

for pensionister, som tager ophold i en anden medlemsstat. Reglen om eksport

sikrer, at de kan få udbetalt deres optjente pension, uanset i hvilket EU/EØS-

land eller Schweiz de tager ophold.

Eksportabilitetsprincippet beskytter erhvervede rettigheder og sikrer mod ind-

tægtstab som følge af flytning til eller ophold i en anden medlemsstat end den,

hvorfra ydelsen udredes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pro rata temporis-princippet

Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig

ydelse, hvis pågældende - fordi han eller hun skifter arbejdssted - ikke har nået

at optjene tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse.

Princippets anvendelse er hovedsageligt begrænset til pensioner, idet idéen er,

at en person, som arbejder successivt i flere lande indtil pensionsalderen ind-

træder, kan optjene brøkpensioner i de enkelte EU/EØS lande eller Schweiz.

Dette princip sikrer sammenholdt med eksportabilitetsprincippet, at en pensio-

nist kan sammenstykke sin pension fra de medlemsstater, i hvilke pågældende

har optjent rettigheder og efterfølgende få den således sammenstykkede pensi-

on udbetalt overalt i EU/EØS-området eller i Schweiz.

2. Adgang til de enkelte ydelser

EU/EØS - borgeres eller borgere fra Schweiz adgang til de forskellige ydelser

under MBLIS’s område er som udgangspunkt de samme som for danske stats-

borgere. Eksempelvis gælder for retten til folkepension, at den enkelte person

skal have boet eller været beskæftiget her i riget i mindst 3 år.

Det følger af forordning 883/04, at en person alene kan være omfattet af lov-

givningen om social sikring i én medlemsstat (lovvalg). Dette betyder også, at

det er al lovgivning om social sikring, der henføres til denne medlemsstat. Det-

te indebærer endvidere, at retten til ydelser i det enkelte medlemsland er betin-

get af, at personen opfylder betingelserne i medlemsstatens nationale lovgiv-

ning for ret til ydelser.

I det følgende afsnit er der for ydelserne under ministeriets område en opgørel-

se over det skønnede antal EU/EØS – borgere samt borgere fra Schweiz, der

modtager de forskellige ydelser. For hver af ydelserne er der skøn over antallet

af EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz, der modtager ydelsen i 2009-

2013. Der er tale om skønnet antal helårspersoner, der modtager ydelserne og

der kan følgelig være flere personer, der har modtaget ydelsen i en kortere pe-

riode i løbet af et kalenderår. Grundlaget for skønnene er lovmodellens årlige

modelbefolkninger.

Det bemærkes, at alle EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz, der har bo-

pæl i Danmark, indgår i datagrundlaget. Opgørelserne omfatter dermed

EU/EØS-statsborgere samt borgere fra Schweiz, der enten kan være født og

opvokset i Danmark eller som blot har boet i Danmark et kortere antal år.

Statsborgerskabet er opgjort ultimo året.

2.1. Folkepension

Overordnet formål med ydelsen

Folkepension er en varig forsørgelsesydelse, der udbetales til personer, som har

nået folkepensionsalderen. Folkepension sikrer personer over pensionsalderen

et løbende forsørgelsesgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Der kan endvidere

ydes supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Folkepensionister har herud-

over mulighed for at søge om forskellige udgiftsbestemte tillæg (personligt

tillæg, helbredstillæg, petroleumstillæg og varmetillæg) efter lov om social

pension. Disse tillæg er ikke omfattet af lovens optjeningsregler.

Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende

En person skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark for at

være berettiget til folkepension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her

i riget i 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dog

en række undtagelser herfor, jf. nedenfor.

Dansk indfødsret

Kravet om dansk statsborgerskab er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-

forordning 883/2004.

Bopæl i Danmark

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Dan-

mark både på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension og ved udbeta-

ling af pensionen. Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for perso-

ner omfattet af EF-forordning 883/04.

Mindst 3 års bopæl

Kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der er

omfattet af EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse eller

bopæl i Danmark, som følge af muligheden for at sammenlægge med optje-

ningsperioder fra andre lande (det gælder ikke visse personer, der aldrig har

været erhvervsaktiv i et medlemsland, bortset fra studerende og familiemed-

lemmer). Det skal bemærkes, at reglen om et års ophold i Danmark for åbning

af ret til pension fremgår direkte af forordningen og gælder alene for pensions-

optjening og ikke andre sikringsydelser.

Borgere i EU/EØS-lande og Schweiz med ophold i et andet EU/EØS-land og

Schweiz får udbetalt den danske pension med samme beløb, som udbetales

under bopæl i Danmark.

Optjeningsprincippet

Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, det vil sige, hvor mange år mod-

tageren har haft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optje-

ningsperioden.

Fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl her i riget i perioden fra det 15. år

til folkepensionsalderen (65 år i dag). Ved en kortere bopælsperiode fastsættes

folkepensionen efter forholdet mellem bopælsperioden og 40 år (brøkpension

eller pro rata pension). Førtidspensionister, der overgår til folkepension, får

beregnet folkepensionen efter samme brøk som deres hidtidige førtidspension

har været fastsat efter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For personer, der er omfattet af forordning 883/2004 ligestilles beskæftigelse i

Danmark med bopæl i landet. Det betyder, at en person, der fx bor i Tyskland,

men arbejder i Danmark, optjener ret til pension i Danmark.

Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pension

efter forordning 883/2004’s regler fra et andet EU/EØS – land eller Schweiz,

optjener ikke yderligere social pension fra Danmark.

Brug af ydelsen

I 2013 modtog knap 993.000 personer folkepension i Danmark. EU/EØS-

statsborgere eller statsborgere fra Schweiz udgjorde cirka 9.700 pensionister,

hvoraf godt 390 var statsborgere fra EU-10 lande. Dermed vurderes det, at der i

forhold til 2009 har været en stigning på knap 2.300 EU/EØS statsborgere og

statsborgere fra Schweiz samt godt 140 statsborgere fra EU-10 lande.

Tabel 1a. Antal modtagere af folkepension (bosiddende i Danmark)

Antal (helårspersoner)

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS/Schweiz i alt

7.368

7.836

8.403

8.986

9.666

- andel af alle modtagere (pct.)

0,85

0,87

0,90

0,93

0,97

Heraf EU-10

253

275

295

335

394

- andel af alle modtagere (pct.)

0,03

0,04

3. lande/uoplyst

7.130

7.581

7.830

8.255

8.686

- andel af alle modtagere (pct.)

0,82

0,84

0,85

0,88

Danske modtagere

855.502 885.487 915.906 948.302 974.220

Udenlandske modtagere

14.498

15.417

16.233

17.241

18.351

Alle modtagere

870.000 900.904 932.139 965.544 992.571

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.

De samlede offentlige udgifter i 2013 til folkepensionister i Danmark var 109,3

mia. kr. (2013-PL). Det skønnes, at udgifterne til ikke-danske EU/EØS-

statsborgere samt statsborgere fra Schweiz i Danmark udgjorde 850 mio. kr.,

hvoraf 27 mio. kr. var udgifter til statsborgere fra EU-10 lande. Disse tal er

vokset fra hhv. 641 mio. kr. og 18 mio. kr. i 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1b. Udbetalt folkepension (bosiddende i Danmark)

Mio. kr. (2013-niveau)

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS/Schweiz i alt

641

692

744

793

850

- andel af alle modtagere (pct.)

0,66

0,68

0,71

0,73

0,77

Heraf EU-10

- andel af alle modtagere (pct.)

0,02

3. lande/uoplyst

695

745

768

814

863

- andel af alle modtagere (pct.)

0,71

0,73

0,75

0,78

Danske modtagere

96.121 100.223 103.348 106.342 109.296

Udenlandske modtagere

1.336

1.437

1.512

1.607

1.713

Alle modtagere

97.457 101.660 104.860 107.949 111.009

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Anm.: Inkl. den supplerende pensionsydelse. Andelen (og dermed udgiftsskønnet) for

’3. lande/uoplyst’ i 2012 er korrigeret fra 0,85 til 0,75.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.

Figur 1 Antal modtagere af folkepension i udlandet med ophold i et EU/EØS-land

eller Schweiz

38.000

37.000

36.000

35.000

34.000

33.000

32.000

2011

Ophold i EU/EØS øvrige

2012

2013

Ophold i EU-10 land

Note:

Anm.:

Kilde:

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Opgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, der modta-

ger dansk folkepension i udlandet.

Udbetaling Danmark.

I 2013 var der cirka 37.000 pensionister – både danske og udenlandske stats-

borgere - med ophold i et andet EU/EØS land eller Schweiz, der modtog dansk

folkepension. Heraf knap 400 pensionister i et EU-10 land. Hovedparten af de

pensionister, der modtager folkepension i udlandet, opholder sig enten i Sveri-

ge, Norge, Tyskland eller i Spanien, jf. nedenstående tabel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1c. Antal modtagere af folkepension i udlandet -

i procent i forhold til opholdsland i 2013

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Holland

Irland

Island

Italien

Letland

Liechtenstein

Litauen

Luxembourg

Anm.:

Kilde:

Pct.

0,6

0,1

0,9

5,2

0,5

1,5

0,2

0,5

1,3

0,1

0,4

Land

Malta

Norge

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Storbritannien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

Schweiz

Pct.

0,1

12,0

0,4

0,1

8,7

5,5

28,2

0,1

12,8

0,1

0,8

2,1

Procentfordelt i forhold til samtlige modtagere af folkepension i udlandet.

Udbetaling Danmark.

Den supplerende pensionsydelse

Folkepensionen består af et grundbeløb, et pensionstillæg og den supplerende

pensionsydelse (ældrechecken).

Folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til

folkepension, får i januar måned uden ansøgning udbetalt en supplerende pen-

sionsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Retten til den supplerende pensionsydelse er bl.a. betinget af, at pensionistens

og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke oversti-

ger en formuegrænse på 80.300 kr. pr. 1. januar i det pågældende år.

Den supplerende pensionsydelse udgør 16.200 kr. Ydelsen nedsættes, hvis

pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster,

der overstiger fastsatte beløb. Den supplerende pensionsydelse udbetales efter

størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent for en enlig folkepensionist fastsættes til 100,

hvis pensionisten har supplerende indkomster på mindre end 19.100 kr. årligt.

For hver 474 kr. pensionistens indkomst overstiger 19.100 kr. nedsættes den

personlige tillægsprocent med 1. Ved en supplerende indkomst på mindst

66.500 kr. årligt er den personlige tillægsprocent 0, og dermed er ældrechecken

bortreguleret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis pensionisten ikke har optjent ret til en fuld folkepension, men alene en

brøkpension, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til

den fastsatte brøk.

De ovenfor nævnte tal, er gældende satser for 2014.

Efter lov om social pension er der ikke ret til den supplerende pensionsydelse

ved bopæl i udlandet.

Efter EU-forordning 883/04 kan den supplerende pensionsydelse dog udbetales

til pensionister, der modtager dansk folkepension ved bopæl i et andet

EU/EØS-land eller Schweiz. Ved bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz

skal der indgives ansøgning om den supplerende pensionsydelse til Udbetaling

Danmark.

Brug af den supplerende pensionsydelse

Tabel 1d. Antal modtagere af ældrechecken (bosiddende i Danmark)

Antal pensionister

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS/Schweiz i alt

2.100

2.500

2.900

3.000

- andel af alle modtagere (pct.)

0,9

1,0

1,1

Heraf EU-10

170

210

220

240

- andel af alle modtagere (pct.)

0,1

3. lande/uoplyst

5.200

5.700

5.800

6.000

6.200

- andel af alle modtagere (pct.)

2,3

Danske modtagere

220.600 239.800 246.000 252.400 261.500

Udenlandske modtagere

7.300

8.200

8.300

8.900

9.200

Alle modtagere

227.900 248.000 254.300 261.300 270.700

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Anm.: Skøn på baggrund af målgruppen for ældrechecksmodtagere.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

I 2013 modtog godt 270.000 folkepensionister den supplerende pensionsydelse

i Danmark og de samlede offentlige udgifter hertil var cirka 3,8 mia. kr. (2013-

pl.). Af de godt 270.000 ældrechecksmodtagere i 2013 udgjorde statsborgere

fra andre EU/EØS lande eller Schweiz 1,1 pct., svarende til knap 3.000 ældre-

checksmodtagere. Heraf var cirka 240 statsborgere fra EU-10 lande. Dette er

en stigning i forhold til 2009 på i alt cirka 900 pensionister fra andre EU/EØS

lande eller Schweiz, herunder 70 fra EU-10 lande. Procentuelt har gruppen af

modtagere været forholdsvis konstant over den 5-årige periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1e. Gennemsnitlig brøk-optjening for modtagere af ældrechecken i forhold til

statsborgerskab (bosiddende i Danmark)

Brøk-optjening ud af 40 år

2009

2010

2011

2012

2013

Danske modtagere

EU-10

Øvrige EU/EØS/Schweiz

3. lande

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Note: Den fulde ældrecheck udgjorde for årene 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 hhv.

10.300 kr., 10.700 kr., 10.900 kr., 11.200 kr. og 15.900 kr. (løbende pl.). 1/40-

brøk af den fulde ældrecheck for samme årrække udgjorde dermed hhv. 258

kr., 268 kr., 273 kr., 280 kr. og 398 kr.

Anm.: Skøn på baggrund af målgruppen for ældrechecksmodtagere.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

For at få udbetalt den fulde folkepension, herunder ældrechecken, skal man

have boet i Danmark i 40 år i optjeningsperioden fra det fyldte 15 år til folke-

pensionsalderen. Har man boet i Danmark i kortere tid, nedsættes pensionen

svarende til forholdet mellem bopælstiden og de 40 år, dvs. i henhold til pensi-

onistens brøk-optjening.

Modtagere af ældrechecken i Danmark, som er ikke-danske statsborgere, får

som følge af deres brøk-optjening i gennemsnit en lavere ældrecheck, jf. oven-

stående tabel. Heraf fremgår det, at ældrechecksmodtagere med et EU-10 stats-

borgerskab i gennemsnit har en brøk-optjening på godt 20 ud af 40 år, og at

statsborgere fra de øvrige EU/EØS lande eller Schweiz i gennemsnit har en

brøk-optjening på cirka 30 ud af 40 år.

Tabel 1f. Antal modtagere af ældrechecken i forhold til opholdsland (Pensionister i

udlandet)

Antal pensionister

2009

2010

2011

2012

2013

EU-10 lande

119

Øvrige EU/EØS/Schweiz

2.444

2.791

2.886

3.152

EU/EØS i alt

2.494

2.855

2.975

3.271

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Data for 2009 er mangelfulde og fremgår derfor ikke i opgørelsen.

Anm.: Opgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, der modta-

ger dansk folkepension i udlandet.

Kilde: Udbetaling Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1g. Udbetalt ældrecheck i forhold til opholdsland (Pensionister i udlandet)

Mio. kr. (2013-niveau)

2009

2010

2011

2012

2013

EU-10 lande

0,3

0,4

0,6

1,1

Øvrige EU/EØS/Schweiz

13,4

15,1

15,7

24,3

EU/EØS/Schweiz i alt

13,7

15,5

16,3

25,3

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Data for 2009 er mangelfulde og fremgår derfor ikke i opgørelsen.

Anm.: Opgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, der modta-

ger dansk folkepension i udlandet. Stigningen i udgiftsniveauet fra 2012 til 2013

kan først og fremmest henføres til forhøjelsen af ældrechecken i 2013 med

4.500 kr.

Kilde: Udbetaling Danmark.

Tabel 1f og 1g viser hhv. udviklingen i antal modtagere af ældrechecken og det

udbetalte beløb til pensionister i udlandet (både danske og udenlandske stats-

borgere). Det fremgår heraf, at der i alt var knap 3.300 pensionister med ophold

i et andet EU/EØS land eller Schweiz, der modtog den supplerende pensions-

ydelse i 2013. Heraf 119 pensionister i EU-10 lande og 3.152 pensionister i et

af de øvrige EU/EØS lande samt Schweiz. De samlede offentlige udgifter hertil

var i 2013 cirka 25,3 mio. kr., heraf 1,1 mio. kr. til ældrechecksmodtagere i

EU-10 lande (2013-pl.).

Fra 2010 til 2013 har der været en stigning på cirka 800 ældrechecksmodtagere

med ophold i et andet EU/EØS land og Schweiz. Denne udvikling afspejler en

generel udvikling i antallet af pensionister, der får udbetalt deres folkepension i

udlandet. Herudover bemærkes det, at den betydelige stigning i udgiftsniveauet

fra 2012 til 2013 på 9,0 mio. kr. først og fremmest kan henføres til forhøjelsen

af ældrechecken i 2013 med 4.500 kr.

2.2. Førtidspension

Overordnet formål med ydelsen

Førtidspensionen skal sikre personer med væsentlig og varig nedsat arbejdsev-

ne et forsørgelsesgrundlag frem til folkepensionsalderen.

For at blive tilkendt førtidspension skal personens arbejdsevne være varigt

nedsat i et sådant omfang, at den pågældende, uanset mulighederne for støtte

efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke

vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Per-

soner under 40 år kan ikke tilkendes førtidspension, medmindre det er helt

åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Kriterier, der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.

En person skal have dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark for at være be-

rettiget til førtidspension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i riget

i 3 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af førtidspensio-

nen. Der gælder dog en række undtagelser herfra.

Dansk indfødsret

Kravet om dansk indfødsret er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-

forordning 883/2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bopæl i Danmark

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Dan-

mark både på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension, og ved udbeta-

ling af pensionen. Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for perso-

ner omfattet af EF-forordning 883/04.

Mindst 3 års bopæl

Kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der er

omfattet af EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse eller

bopæl i Danmark som følge af muligheden for at sammenlægge med optje-

ningstider fra andre lande (det gælder ikke visse personer, der aldrig har været

erhvervsaktiv i et medlemsland, bortset fra studerende og familiemedlemmer).

Optjeningsprincippet

Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, dvs. af, hvor mange år modtage-

ren har haft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjenings-

perioden. Optjeningsperioden for førtidspensionister begynder ved det fyldte

15. år og slutter på det tidspunkt, hvorfra der ydes førtidspension. Personen

skal have boet her i riget i mindst 4/5 af optjeningsperioden. Hvis bopælstiden

er mindre, fastsættes en brøkpension, der svarer til forholdet mellem bopælsti-

den og 4/5 af optjeningsperioden.

For personer omfattet af EF-forordning 883/2004 ligestilles beskæftigelse i

Danmark med bopæl.

Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pension

efter forordning 883/2004’s regler fra et andet EU/EØS-land og Schweiz, op-

tjener ikke yderligere social pension fra Danmark. Statsborgere fra EU/EØS-

lande og Schweiz med ophold i et andet EU/EØS-land og Schweiz får udbetalt

førtidspensionen med samme beløb, som udbetales under bopæl i Danmark.

Brug af ydelsen

I 2013 var der knap 234.000 førtidspensionister i Danmark, og de samlede of-

fentlige udgifter var 40,1 mia. kr. (2013-pl).

De herboende førtidspensionister med et ikke-dansk EU/EØS-statsborgerskab

eller statsborgerskab i Schweiz er faldet med godt 0,9 pct. de seneste 5 år, nem-

lig fra 2.272 i 2009 til 2.251 personer i 2013. Gruppen udgør knap 1 pct. af

samtlige førtidspensionister bosiddende i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2a. Antal modtagere af førtidspension (bosiddende i Danmark)

Antal (helårspersoner)

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS/Schweiz i alt

2.272

2.325

2.370

2.380

2.251

- andel af alle modtagere (pct.)

0,95

0,97

0,98

0,99

0,96

Heraf EU-10

312

325

352

375

398

- andel af alle modtagere (pct.)

0,13

0,14

0,15

0,16

0,17

3. lande/uoplyst

12.198

13.337

14.218

14.730

14.856

- andel af alle modtagere (pct.)

5,11

5,54

5,90

6,15

6,35

Danske modtagere

224.141 225.060 224.294 222.439 216.763

Udenlandske modtagere

14.470

15.662

16.588

17.110

17.107

Alle modtagere

238.611 240.722 240.882 239.549 233.870

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.

En stigning i antallet af førtidspensionister med udenlandsk statsborgerskab ses

dog blandt EU10-landene. Denne gruppe omfatter i 2013 cirka 400 modtagere,

knap 100 flere pensionister sammenlignet med 2009. Forholdsmæssig udgør

gruppen imidlertid en ret beskeden størrelse på under 0,2 pct. af samtlige før-

tidspensionister bosiddende i Danmark.

Udviklingen i udgifter for herboende førtidspensionister afspejler ovenstående

udvikling i antallet af modtagere med et ikke-dansk EU/EØS-statsborgerskab

eller statsborgerskab i Schweiz. Siden 2009 har der samlet set målt på denne

gruppe været en nedgang på 4 pct., nemlig fra 300 mio. kr. i 2009 til 288 mio.

kr. i 2013. For gruppen af førtidspensionister med et EU10-land statsborgskab

har der været en mindre stigning i udgiftsniveauet fra 40 mio. kr. i 2009 til 47

mio. kr. i 2013.

Tabel 2b. Udbetalt førtidspension (bosiddende i Danmark)

Mio. kr. (2013-niveau)

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS/Schweiz i alt

300

311

316

312

288

- andel af alle modtagere (pct.)

0,73

0,74

0,72

Heraf EU-10

- andel af alle modtagere (pct.)

0,10

0,11

0,12

3. lande/uoplyst

1.954

2.155

2.298

2.373

2.312

- andel af alle modtagere (pct.)

4,74

5,12

5,41

5,66

5,77

Danske modtagere

38.976

39.636

39.894

39.236

37.480

Udenlandske modtagere

2.253

2.465

2.614

2.684

2.599

Alle modtagere

41.229

42.102

42.509

41.920

40.079

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.

2.3. Børnetilskud

Overordnet formål med ydelsen

Børnetilskud tilkommer barnet og udbetales som hovedregel til moderen.

Udbetaling af ydelser efter reglerne om børnetilskud har til formål at udjævne

forskelle i børnefamiliers økonomiske muligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen

De væsentligste ydelser efter børnetilskudsloven er:



Ordinært børnetilskud til børn af enlige forsørgere og af forældre,

der begge modtager folkepension (eller førtidspension efter ordnin-

gen fra før 1. januar 2003);



Ekstra børnetilskud, der sammen med det ordinære børnetilskud

ydes til enlige forsørgere, der har barnet hos sig;



Særligt børnetilskud, der bl.a. ydes, hvis kun den ene eller ingen af

forældrene lever, hvis faderskabet ikke kan fastslås, eller hvis den

ene eller begge forældre modtager folkepension (eller førtidspensi-

on efter ordningen fra før 1. januar 2003).

Desuden findes en række specielle børnetilskudsydelser i form af flerbørnstil-

skud, adoptionstilskud og særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre.

Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.

Barnet eller den, der skal have børnetilskud udbetalt, skal have dansk indføds-

ret eller have haft fast bopæl her i landet i 1 år (for ordinært og ekstra børnetil-

skud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud) eller 3 år (for særligt børnetilskud).

Modtageren skal endvidere have fast bopæl i Danmark. Barnet skal som ud-

gangspunkt opholde sig i Danmark, og barnet må ikke være forsørget af det

offentlige eller have indgået ægteskab.

Endvidere er der pr. 1. januar 2012 indført et optjeningsprincip for retten til

børnetilskud. Optjeningsprincippet medfører, at mindst en af de personer, der

har forsørgelsespligten over for barnet, skal have haft bopæl eller beskæftigelse

her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som

udbetalingen vedrører, for at der er ret til fuldt børnetilskud. Hvis kravet om en

to-årsperiode inden for de seneste 10 år ikke er opfyldt, vil ydelsen blive udbe-

talt med et forholdsmæssigt beløb.

Kravene om indfødsret, bopæl og ophold gælder ikke for personer fra EU/EØS-

lande og Schweiz og deres familiemedlemmer, når disse er omfattet af forord-

ning 883/04

Disse personer har således ret til børnetilskud uden forudgående bopælstid,

ligesom de kan have ret til børnetilskud, mens de eller deres familiemedlemmer

og børn opholder sig eller bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Disse

personer har endvidere ret til at sammenlægge bopæls- og beskæftigelsesperio-

der fra andre EU/EØS-lande og Schweiz ved opgørelsen af optjeningsperioden

på 2 år efter optjeningsprincippet.

Kravet om fast bopæl og kravet om forudgående bopælstid i Danmark kan her-

udover være fraveget i en række andre tilfælde, f.eks. hvis en person har ret til

at modtage dansk folkepension under bopæl i et andet EU/EØS-land eller

Schweiz.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brug af ydelsen

Blandt ikke-danske EU/EØS-statsborgere eller statsborgere fra Schweiz bosid-

dende i Danmark var der i 2013 cirka 4.000 modtagere af det almindelige bør-

netilskud til enlige, og det var 800 flere end i 2009 (+25 pct.). Antallet af

EU10-borgere, der modtager børnetilskuddet, tegner sig for den største del af

stigningen med 500 flere modtagere, jf. tabel 3a.

Tabel 3a. Antal modtagere af børnetilskud (herboende EU/EØS-borgere)

Antal (helårspersoner)

2009

2010

2011

2012

2013

EU-10

900

1.000

1.600

1.000

1.400

Øvrige EU/EØS/Schweiz

2.300

2.600

2.300

2.500

2.600

EU/EØS/Schweiz i alt

3.200

3.600

3.900

3.500

4.000

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Børnetilskud kan kun udbetales til modtagere med bopæl i et andet EU/EØS-

land eller i Schweiz, hvis modtageren har arbejde i Danmark, eller der udbeta-

les social pension fra Danmark.

Udbetaling Danmark har nu oplyst, at der i 2013 udbetales børnetilskud til ca.

100 borgere, som har et udenlandsk statsborgerskab, og bor i et andet EU/EØS-

land eller Schweiz. Det kan fx være enlige forsørgere, som er svenske statsbor-

gere og bor i Sverige, men arbejder i Danmark. Derudover er der ca. 300 dan-

ske statsborgere, der bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som modta-

ger børnetilskud. Udbetaling af børnetilskud til borgere fra andre EU-lande

eller Schweiz, som ikke bor i Danmark, er således yderst begrænset.

Det er ikke muligt at skønne tilstrækkeligt kvalificeret over tilgangen af mod-

tagere i udlandet over den omhandlede 5-års periode, idet Udbetaling Danmark

først overtog myndighedsansvaret 1. oktober 2012.

Udbetalingerne af almindeligt børnetilskud til enlige (ordinært og ekstraordi-

nært) fremgår af tabel 3b, der omfatter alle modtagere, der er bosiddende i

Danmark uanset statsborgerskab.

Tabel 3b. Udbetalt almindeligt børnetilskud (bosiddende i Danmark)

Mio. kr. (2013-niveau)

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS/Schweiz i alt

- som andel af alle (pct.)

2,1

2,2

2,6

2,1

2,9

Heraf EU-10

- Som andel af alle (pct.)

0,5

0,6

0,9

0,6

0,8

3. lande/uoplyst

181

196

168

167

146

- Som andel af alle (pct.)

7,5

8,2

7,2

7,4

6,9

Danske modtagere

2.195

2.137

2.095

2.051

1.912

Udenlandske modtagere

232

249

228

214

208

Alle modtagere

2.426

2.386

2.323

2.266

2.120

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev i 2013 udbetalt 2.120 mio. kr., heraf 208 mio. kr. til modtagere med

udenlandsk statsborgerskab. Udbetalingerne viser samlet set faldende tendens

målt i 2013-priser, dette gælder også for modtagere med et udenlandsk stats-

borgerskab, hvor der ses et fald fra 232 mio. kr. i 2009 til 208 mio. kr. i 2013.

I tabel 3c er andelen af EU/EØS-modtagere og borgere fra Schweiz fordelt ud

på de enkelte EU/EØS-lande. Der er tale om skøn baseret på en stikprøve på

33,3 pct. af befolkningen opregnet til hele befolkningen. Skønnene er derfor

behæftet med en grad af usikkerhed, fordi der er tale om små tal, når man ser

på de ”små” lande.

Tabel 3c. Udbetalt børnetilskud i 2013 til borgere med visse uden-

landske statsborgerskaber - procentfordelt på lande

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Holland

Irland

Island

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Pct.

0,6

2,2

1,1

2,6

0,3

3,2

0,9

7,6

1,5

0,7

3,5

4,4

Land

Malta

Norge

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Storbritannien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

Schweiz

Pct.

10,4

16,6

0,8

4,6

0,4

0,1

2,2

8,3

11,3

0,5

13,0

0,7

0,6

0,4

100

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

*EU/EØS-lande indeholder EU’s medlemslande (inkl. Kroatien) samt Island,

Norge og Schweiz.

Det bidrager til usikkerheden i den landeopdelte tabel 3c, at børnetilskud oftest

udbetales kvartalsvist. Vandrende arbejdstagere vil således kun få udbetalt

børnetilskud for et helt år, såfremt de arbejder eller opholder sig i Danmark i

hele året.

2.4. Boligstøtte

Overordnet formål med ydelsen

Det overordnede formål boligstøtten er at bidrage med hjælp til en lejeres ud-

gifter til husleje.

Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.

Boligstøtte kan udbetales til en person, der har fast bopæl her i landet og bor i

en lejebolig. Visse ansøgere i ejerboliger og andelsboliger kan få boligstøtte

som lån. Boligstøtte kan ikke udbetales til personer med bopæl i udlandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brug af ydelsen

Der er 3.100 herboende EU10-borgere, der modtager boligstøtte i 2013 mod

1.750 i 2009, jf. tabel 4a, dvs. en stigning på 1.350. Antallet af øvrige herboen-

de EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz er steget fra 6.350 til 6.800, dvs.

en stigning på 450 husstande eller 7 pct.

Tabel 4a. Antal modtagere af boligstøtte (herboende EU/EØS-borgere samt borgere fra

Schweiz)

Antal (helårspersoner)

2009

2010

2011

2012

2013

EU-10

1.750

2.550

2.600

3.150

3.100

Øvrige EU/EØS/Schweiz

6.350

7.050

6.850

6.800

EU/EØS og Schweiz i alt

8.100

8.900

9.650

10.000

9.900

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.

Samlet set skønnes der i Danmark i 2013 at bo cirka 9.900 familier som mod-

tager boligstøtte, og hvor støtten udbetales til en ikke-dansk EU/EØS-

statsborger eller en statsborger fra Schweiz. Sammenlignet med 2009 er der

1.800 modtagere flere, hvilket svarer til en stigning på 22 pct.

Udgifterne til boligstøtte ligger på cirka 13,9 mia. kr. i 2013, jf. nedenstående

tabel. Over de seneste fem år er udgifterne, opgjort i faste 2013-priser, steget

fra 12,6 mia. kr. til 13,9 mia. kr., svarende til en stigning på 1,3 mia. kr. eller

knap 10 pct. Stigningen er i det væsentlige sket blandt borgere med dansk

statsborgerskab.

Tabel 4b. Udbetalt individuel boligstøtte (bosiddende i Danmark)

Mio. kr. (2013-niveau)

2009

2010

2011

2012

2013

EU/EØS/Schweiz i alt

173

191

193

211

204

- som andel af alle (pct.)

1,4

1,5

1,6

1,5

Heraf EU-10

- Som andel af alle (pct.)

0,3

0,4

3. lande/uoplyst

538

562

598

596

598

- Som andel af alle (pct.)

Danske modtagere

11.890

12.097

12.338

12.585

13.049

Udenlandske modtagere

711

753

792

807

802

Alle modtagere

12.601

12.850

13.130

13.392

13.851

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovaki-

et, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.