Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 99 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 5. december 2014 efter ønske fra Joachim B.
Olsen (LA).
Spørgsmål:
Bakker ministeren op om et dataregister, hvor detaljerede oplysninger om
alle danskers finansielle forhold opbevares og er tilgængelige for Natio-
nalbanken og Finanstilsynet?
Svar:
Nationalbanken og Finanstilsynet har i samarbejde besluttet at arbejde
henimod at oprette et kreditregister. Det er hensigten, at kreditregisteret
vil skulle indeholde en række detaljerede og relevante oplysninger om
penge- og realkreditinstitutternes udlån til danske husholdninger, virk-
somheder og andre låntagere. Formålet hermed er at forbedre National-
bankens overvågning af den finansielle stabilitet samt Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed, herunder med henblik på at sikre tidligere indgriben
og holdbarheden af institutternes forretningsmodel og dermed bidrage til
at sikre den finansielle stabilitet.
I den forbindelse kan det blandt andet nævnes, at det nye kreditregister vil
muliggøre et bedre indblik i husholdningernes robusthed, bedre analyser
af virksomhedernes adgang til bank- og realkreditlån, bedre overvågning
af systemiske risici og stærkere kobling mellem virksomhedernes kon-
kurssandsynlighed og kreditinstitutternes sundhedstilstand. For så vidt
angår Finanstilsynets tilsynsarbejde vil det nye kreditregister blandt andet
være med til at forbedre overvågning af udviklingen i kreditgivning og
forstærke grundlaget for identifikation af institutternes kredit- og kunde-
profiler.
Eurolandene har allerede iværksat arbejdet med et tilsvarende kreditregi-
ster.
Det nye kreditregister vil styrke Nationalbankens og Finanstilsynets
overvågnings- og tilsynsmæssige muligheder for at sikre den finansielle
stabilitet og er efter min opfattelse et hensigtsmæssigt tiltag.
I forbindelse med udformningen og oprettelsen af det nye kreditregister,
skal der dog ikke herske tvivl om, at det er vigtigt at alle relevante IT-
sikkerhedsmæssige foranstaltninger iagttages for at sikre en betryggende
håndtering af og omgang med de indberettede data. Det er jeg sikker på,
at Nationalbanken og Finanstilsynet er fuldt ud opmærksom på, ligesom
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk