Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1439691_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 96 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 5. december 2014 efter ønske fra Joachim B.
Olsen (LA).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at Nationalbanken og Finanstilsynet i samar-
bejde vil oprette et kreditregister med oplysninger om alle danskernes
kreditter og forskellige tilhørende oplysninger om debitor, sikkerhed
m.v., sådan som nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen oplyste i en tale
på Finansrådets direktørkonference den 8. september 2014?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Nationalbanken, som har oplyst følgen-
de, hvilket jeg i det hele kan henholde mig til:
"Nationalbanken har besluttet at oprette et kreditregister i samarbejde
med Finanstilsynet. Kreditregisteret har til formål at forbedre det statisti-
ske grundlag for Nationalbankens overvågning af den finansielle stabilitet
og Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Det er hensigten, at kreditregistret
vil skulle indeholde detaljerede oplysninger om penge- og realkreditinsti-
tutternes udlån til alle typer af låntagere.
Eurolandene har tidligere besluttet at oprette et tilsvarende kreditregister
med virkning fra januar 2018. Med oprettelsen af det danske register vil
de danske overvågnings- og tilsynsredskaber bringes på niveau med det
øvrige Europa og dermed bidrage til at øge tilliden til det danske finan-
sielle system.
Beslutningen om at oprette et kreditregister blev meddelt den finansielle
sektor i brev af 18. august 2014, der også er inddraget i det igangværende
arbejde med den nærmere udformning af registret."
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk