PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Sagsnr.

2014 - 21164

Doknr.

184668

Dato

04-12-2014

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har d. 2. december 2014 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 90 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 90:

Ministeren bedes give udvalget en skriftlig orientering om de relevante dagsordens-

punkter forud for det kommende rådsmøde (økonomi og finans) den 9/12-14.

Svar:

På dagsordenen for ECOFIN d. 9. december 2014 har fire punkter relevans for Er-

hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget: Direktivet om implementeringen af forstærket

samarbejde vedrørende afgiften på finansielle transaktioner (FTT), kreditinstitutternes

bidrag til afviklingsfonde, tiltag til fremme af investeringer, og revision af pensionskas-

sedirektivet.

Direktivet om implementeringen af forstærket samarbejde vedrørende afgiften på fi-

nansielle transaktioner (FTT)

Sagen har ikke udviklet sig siden sidst. Situationen er fortsat, at en gruppe af EU-

lande har til hensigt at indføre en skat på finansielle transaktioner (FTT) inden for

rammerne af et forstærket samarbejde.

ECOFIN skal have en ny statusdrøftelse af sagen. Det er fortsat uklart, hvilken form

for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om, og den seneste drøftelse på

ECOFIN d. 7. november gav ikke yderligere klarhed.

Vi lægger fra dansk side fortsat vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende med-

lemslandes interesser i arbejdet med FTT’en, og fremførte dette på sidste ECOFIN.

Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

Kommissionens forslag til Rådets implementerende retsakt vedr. kreditinstitutternes

bidrag til den fælles fond gælder kun de lande, der deltager i det styrkede banksamar-

bejde (som udvalget blev orienteret om sidst, da udvalget gav mandat vedr. sagen om

bidrag).

Alle lande er med til vedtagelsen af den implementerende retsakt, ikke kun de lande,

der deltager i banksamarbejdet. Rådet forhandler nu om forslaget. Der forventes en

drøftelse på ECOFIN, men ikke nødvendigvis en aftale før senere.

Forhandlingerne vedrører ikke den delegerede retsakt for beregning af bidrag for alle

EU28-lande, men alene de justeringer og overgangsperioder, som skal gælde for lan-

de i banksamarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De enkelte deltagerlandes institutter kan komme til at betale lidt mere eller lidt mindre

til den fælles fond end de skulle have bidraget til en national fond, hvis landet havde

stået uden for banksamarbejdet.

Kommissionens forslag indebærer, at sådanne forskelle gradvist udfases i løbet af

den 8-årige periode, hvori den fælles fond bygges op. Der er endnu ikke enighed om

overgangsordningerne, ligesom der er rejst tvivl om, hvorvidt disse i alle tilfælde er

tilstrækkeligt begrundet i den underliggende SRM-forordning.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, herunder de foreslåede over-

gangsordninger. Det forventes, at regeringen vil kunne støtte det kompromis, der kan

opnås enighed om.

Tiltag til fremme af investeringer

Sagen er hovedpunkt på det kommende ECOFIN og på DER d. 18.-19. december.

Regeringen vil forelægge sagen mhp. forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg

den 5. december.

Der er stor fokus i EU på at styrke investeringerne som grundlag for vækst, idet priva-

te og offentlige investeringer er faldet under krisen. I Danmark er de private investe-

ringer også faldet, mens de offentlige investeringer er øget siden krisen.

Kommissionens investeringsplan etablerer en ny europæisk investeringsfond, EFSI

(European Fund for Strategic Investments). Fonden oprettes i regi af Den Europæiske

Investeringsbank (EIB). Kommissionen vurderer, at der via fonden potentielt kan mobi-

liseres op til 315 mia. euro i nye investeringer i perioden 2015-17. Dette svarer til ca.

0,8 pct. af EU’s BNP for hvert af de tre år.

Midlerne foreslås målrettet langsigtede investeringer indenfor transport, energi, digital

infrastruktur, F&U og miljø (240 mia. euro), samt små og mellemstore virksomheder

(75 mia. euro). Fonden skal kunne finansiere projekter med højere risiko end EIB.

Kommissionen foreslår, at finansieringen af fonden baseres på garantier for i alt 21

mia. euro fra EU-budgettet og EIB (hhv. 16 og 5 mia. euro). Det skal tiltrække 15 gan-

ge så mange private midler, så fonden kan nå investeringsomfanget på 315 mia. euro.

Kommissionen lægger op til en model, hvor offentlige midler, for at tiltrække private

midler til fonden, skal kunne bære den største risiko og bære eventuelle tab før private

investorer.

Kommissionen foreslår endvidere, at der etableres en portefølje af investeringsprojek-

ter (en project pipeline). Der foreslås også en handlingsplan, bl.a. med initiativer vedr.

finansiel regulering, som skal fjerne barrierer og forbedre rammevilkårene for investe-

ringer.

Kommissionen foreslår, at fonden suppleres med tiltag til en bedre udnyttelse af mid-

ler under EU’s struktur- og investeringsfonde. Det skal skabe 20-35 mia. euro i nye

investeringer i 2015-17.

En arbejdsgruppe bestående af landene, Kommissionen og EIB ventes ifm. ECOFIN

at komme med en rapport med forslag til, hvordan investeringerne i EU kan styrkes.

Landene har i dette arbejde foreslået konkrete projekter. Det gælder også Danmark.

Der ventes lagt op til, at Det Europæiske Råd (DER) på sit møde d. 18.-19. december

overordnet skal endossere investeringsplanen og opfordre til, at Kommissionen hurtig

fremlægger forslag til den relevante lovgivning mhp. en endelig beslutning om fonden i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

juni 2015. DER ventes også at lægge vægt på strukturreformer og sikring af de rette

rammebetingelser som afgørende for at styrke investeringerne.

Der ventes på både ECOFIN og DER at være generel støtte til planen.

Planen skal herefter udmøntes og forhandles. Regeringen vil forelægge Europaudval-

get forslagene til udmøntning af investeringsplanen efterhånden som de måtte blive

aktuelle, herunder, hvis relevant, overvejelse om et evt. dansk indskud i fonden.

Det vil i det videre arbejde skulle afklares en række forhold. Det gælder bl.a. den of-

fentlige finansiering og anvendelsen af EU’s budget. Det gælder også vilkårene for

eventuelle yderligere bidrag fra landene til fonden. Det er således uklart, hvordan

eventuelle kapitalindskud fra landene i fonden vil påvirke opgørelsen af den offentlige

saldo. Det vil også skulle afklares, hvilke projekter fonden skal finansiere, og hvem og

hvordan der skal træffes beslutning herom.

Regeringen vil tage nærmere stilling til gennemførelsen af investeringsplanen i lyset af

afklaring af disse spørgsmål.

Regeringen støtter formålet med investeringsplanen, som er at fremme investeringer

og vækst i EU og kan støtte etableringen af en strategisk investeringsfond, og at der

arbejdes videre på baggrund af Kommissionens plan. Regeringen finder, at fremme af

investeringer først og fremmest handler om at sikre sund makroøkonomisk politik og

strukturreformer, som er afgørende for at sikre lave, stabile renter og skabe sunde

rammebetingelser for private investeringer. EU skal derfor holde fast i sin konsolide-

rings- og reformdagsorden parallelt med investeringsplanen.

Investeringsplanen indeholder positive elementer, fx et fokus på at investeringerne

hovedsageligt skal finansieres af private midler. EU-landene har et meget begrænset

finanspolitisk råderum, og investeringsplanen vil derfor på linje med andre tiltag skulle

prioriteres inden for dette begrænsede råderum. EU's budget finansieres af medlems-

landenes nationale budgetter. Flere udgifter til EU's budget betyder derfor alt andet

lige også flere udgifter for de nationale budgetter.

Fsva. anvendelse af EU-budgettet til garantistillelse, finder regeringen det helt centralt,

at der gælder de samme principper for sunde offentlige finanser for EU's budget, som

der gælder for Danmarks eget nationale budget.

Regeringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

fonden sker på sunde vilkår, herunder ift. risici. Regeringen finder det vigtigt at sikre,

at midler i fonden investeres i de projekter, som samlet set er de mest attraktive og

værdiskabende.

Revision af pensionskassedirektivet

Rådet forventes snarest at vedtage en generel indstilling om revision af direktivet om

arbejdsmarkedspensioner. Modsat hvad direktivets titel antyder, så berører det i

Danmark ikke vores tværgående arbejdsmarkedspensionsordninger, men alene fir-

mapensionskasser. De fylder kun lidt i Danmark (godt 2 pct. af det samlede pensi-

onsmarked), men meget i andre lande, som fx Storbritannien og Nederlandene (80-90

pct. af pensionsmarkedet).

Direktivrevisionen styrker beskyttelsen af pensionsopsparerne ved at øge minimums-

kravene til, hvilke informationer disse ordninger skal give til deres medlemmer. Firma-

pensionskasserne skal som følge af det nye direktiv sikre, at medlemmerne årligt har

adgang til personlige pensionsoplysninger (”Pension Benefit Statement”). Der er såle-

des krav om et dokument, der i letforståeligt sprog indeholder de væsentligste oplys-

ninger om medlemmets pensionsordning. Dokumentet skal indeholde oplysninger om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eventuelle garantier, balance, bidrag, omkostninger, pensions-prognoser, investe-

ringsprofil, performance og yderligere relevant information.

Direktivrevisionen styrker bl.a. også kravene til pensionskassernes selskabsledelse,

aflønning mv. Det vil styrke risikostyringen i pensionskasserne til gavn for medlem-

merne.

Direktivet er et minimumsdirektiv, og medlemslandene kan selv fastsætte strammere

krav for deres pensionskasser.

Fra dansk side støtter vi direktivrevisionen.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard