PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

18. december 2014

Besvarelse af spørgsmål 80 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 26. november 2014 efter ønske fra Kim Ander-

sen (V).

Spørgsmål:

I forlængelse af samrådet den 4. november 2014 om alm. del - samråds-

spørgsmål B og C (forordning om interbankgebyrer og Dankortet) bedes

ministeren redegøre for det juridiske grundlag efter national lovgivning

og EU-lovgivning for, at ministeren/regeringen har pligt til henholdsvis

har mulighed for at gribe ind i og regulere privatretlige aftaler.

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til det juridiske grund-

lag bag reguleringen af dankortet.

Dankortet er langt det billigste betalingskort i Danmark for såvel forret-

ninger som forbrugere og for samfundet som helhed. Det er derfor vigtigt,

at rammerne for et velfungerende dankortsystem sikres bl.a. gennem lov-

givning på området.

Den første dankortaftale blev indgået i 2003 og omfatter dels en politisk

aftale mellem den daværende regering (Venstre og det Konservative Fol-

keparti) og forligspartierne (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk

Folkeparti og Kristeligt Folkeparti), dels en aftale mellem den daværende

regering (økonomi- og erhvervsministeren), Forbrugerrådet, Finansrådet

og Dansk Handel og Service.

Den overfornævnte aftale introducerede det chipbaserede dankort, som af

hensyn til sikkerheden og tilliden til dankortsystemet skulle erstatte det

magnetstribebaserede dankort. Aftalen betød samtidig en modernisering

af den dagældende betalingsmiddellov, hvori der blev indført gebyrregler,

som bl.a. betød, at bankerne kunne opkræve et gebyr på 50 øre hos for-

retningerne, når der blev betalt med det chipbaserede dankort, og at for-

retningerne kunne vælge at overvælte dette gebyr på forbrugerne.

Gebyrreglerne blev hurtigt genstand for massiv mediedækning. Den da-

værende regering frygtede, at forretningernes mulighed for at overvælte

gebyret på forbrugerne ville betyde et faldende brug af dankortet. Man

besluttede derfor, at det var nødvendigt med et hurtigt indgreb.

I 2005 indgik den daværende regering (Venstre og det Konservative Fol-

keparti) derfor en aftale med Finansrådet og Forbrugerrådet om at justere

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr.

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/2

dankortaftalen fra 2003. Forligspartierne tilsluttede sig dette.

Som erstatning for den tidligere gebyrstruktur, introducerede den nye

aftale en såkaldt abonnementsmodel, hvorefter forretningerne skulle beta-

le til driften af dankortinfrastrukturen gennem et årligt abonnement til

bankerne. Forretningerne skulle dog maksimalt dække 50 pct. af de sam-

lede omkostninger ved driften af dankortsystemet. Abonnementsmodellen

er i dag reguleret i bekendtgørelse nr. 1475 af 22. september 2009 om

beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om

betalingstjenester.

I 2013 indgik Nets og Dansk Erhverv en kommerciel aftale om de fremti-

dige rammer for dankortets omkostningsstruktur og videreudvikling, idet

bankerne udelukkende ville fortsætte med at tilbyde tidssvarende dankort

til forbrugerne under forudsætning af fuld omkostningsdækning.

Forligspartierne bag dankortaftalerne godkendte efterfølgende aftalen,

som medførte en ændring af den gældende bekendtgørelse om beregnin-

gen af det årlige abonnement. Ændringen betyder, at forretningerne i

2018 kommer til at bære 100 pct. af omkostningerne ved driften af dan-

kortsystemet i den fysiske handel.

Den eksisterende dankortmodel er således reguleret i bekendtgørelse nr.

1475 af 22. september 2009 om beregning af det årlige abonnement som

blev ændret i 2013. Bekendtgørelsen skal læses i sammenhæng med § 80,

stk. 2 og 3, i betalingstjenesteloven.

Betalingstjenestelovens § 80, stk. 2, udgør den bagvedliggende hjemmel

til den nuværende udformning af dankortmodellen, mens § 80, stk. 3 ud-

gør ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvorle-

des prisen i dankortmodellen skal beregnes.

Betalingstjenesteloven implementer EU’s betalingstjenestedirektiv

(2007/64/EF af 13. november 2007). Direktivet er et totalharmonise-

ringsdirektiv hvilket betyder, at medlemsstaterne som udgangspunkt ikke

kan indføre eller bevare andre bestemmelser end dem, der fremgår af

direktivet. På en række områder kan medlemsstaterne dog fravige direk-

tivets bestemmelser. Direktivet giver bl.a. mulighed for at bevare national

regulering af udbyderens adgang til at opkræve gebyr af betalingsmodta-

gere og betalere. De danske gebyrregler, der som nævnt ovenfor er et

resultat af dankortaftalen fra 2005 blev dermed videreført uændret i beta-

lingstjenesteloven.

Betalingstjenestedirektivet er på nuværende tidspunkt under revision i

EU.