Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
6. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 6 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 9. oktober 2014 efter ønske fra Mette Hjermind
Dencker (DF).
Spørgsmål:
Hvad gør ministeren for at sikre forbrugerne i forbindelse med forhand-
lingerne om EU’s nye lovgivning om betalinger (PSD2)?
Svar:
Kommissionens oprindelige forslag til PSD2-direktivet indeholdte nogle
elementer, som ikke ville være til forbrugerens fordel i en dansk kontekst.
Forslaget indeholdt nogle bestemmelser, som vil gøre det vanskeligt at
videreføre dankortet i sin nuværende form.
Danmark har derfor lagt en stor indsats i forhandlingerne for at få en mere
fleksibel regulering, både hvad angår Kommissionens forslag til direktivet
og forslaget til forordningen om interbankgebyrer. Danmark har bl.a. arbej-
det for, at velfungerende og effektive nationale debetkortsystemer helt und-
tages Kommissionens forslag til forordning om interbankgebyrer. Som det
ser ud nu har drøftelserne omkring nationale kortsystemer ført til en række
kompromisforslag, der bl.a. giver medlemsstaterne mulighed for at tilpasse
reguleringen af interbankgebyrer til nationale kortsystemer. Det vurderin-
gen, at kompromisforslaget giver grundlag for, at dankortet kan videreføres
med visse tilpasninger af den nationale lovgivning.
Regeringen vil tage initiativ til, at foretage de nødvendige ændringer i den
danske regulering af dankortet for at sikre, at dankortet også fremover er et
udbredt og benyttet kort.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk