Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1429880_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
3. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 56 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 7. november 2014.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte Erhvervsstyrelsens oplysninger i ministeren for
by-, bolig- og landdistrikters svar af 9. januar 2014 på (2013-14) ULØ alm.
del spørgsmål 61, hvoraf det fremgår, at et nyt fiberbaseret bredbåndsnet til
alle danskere koster 25 mia. kr., og at de udloddede midler fra TDC til
udenlandske kapitalfonde på 50 mia. kr. således kunne finansiere fiberba-
seret bredbånd til alle danskere 2 gange?
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at det er vanskeligt at estimere udgif-
terne til udrulning af et nyt landsdækkende fibernet. Der er store forskelle
på omkostningerne ved tilslutning i forskellige områder. Prisen for etable-
ring af en højhastighedsbredbåndsforbindelse til virksomheder eller hus-
stande placeret langt fra eksisterende infrastruktur kan således variere fra
100.000 kr. til mere end 1 mio. kr.
Erhvervsstyrelsens beregninger er baseret på en såkaldt LRAIC-model
(Long Run Average Incremental Cost), der modellerer, hvordan et fibernet
ville blive opbygget af en effektiv operatør, såfremt det skulle bygges i
dag.
Erhvervsstyrelsen har siden besvarelsen af ULØ alm. del spørgsmål 61
færdiggjort en ny LRAIC-model. Den er baseret på nye analyser, som gør
modellen mere præcis. Eksempelvis indregnes der nu ekstra omkostninger
til såkaldte kabelkamre og kabelkanaler. Erhvervsstyrelsen har oplyst mig
om, at man med en ny LRAIC-model estimerer de samlede anlægsomkost-
ninger for et nyt, landsdækkende fibernet til knap 60 mia. kr.
Styrelsen har desuden oplyst mig om, at der er foretaget en genberegning
af deres tidligere estimat på 25 mia. kr., der fremgår i deres bidrag til alm.
del. spørgsmål 61 fra Udvalget for Landdistrikter og Øer. Genberegningen
ud fra den tidligere LRAIC-model viser, at dette estimat retteligt skulle
have været ca. 40 mia. kr., hvilket skyldes en revurdering af forudsætnin-
gerne for beregningen fra Erhvervsstyrelsens side.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk