Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 31. oktober 2014 stillet mig føl-
gende spørgsmål 48 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 48
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31/10-14 fra Demonstrationsprojekt
Frederikshavn om billigere vindenergi og arbejdspladser, jf. ERU alm.
del - bilag 30.
Svar
Både jeg selv og Energistyrelsen har været i kontakt med Demonstrationsprojekt
Frederikshavn, der ønsker at overtage DONG Energys endnu ikke udnyttede hav-
vindmølletestsite ud for Frederikshavn. DONG Energy har aftalt at overdrage ret-
tighederne og etableringstilladelsen tilhørende sitet til Demonstrationsprojekt Frede-
rikshavn.
Energistyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Energistyrelsen har afholdt møder med Demonstrationsprojekt Frederikshavn for at
sikre en gnidningsfri overdragelse af etableringstilladelsen fra DONG. Derudover har
Energistyrelsen drøftet mulighederne for, at vindmøllerne kunne få en højere afreg-
ning end 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer.
En højere afregning kunne eventuelt opnås fra demonstrationspuljen, som er en del
af Energiaftalen fra 2012. Efter denne ordning kan der gives et højere pristillæg end
det, som sitet pt. er berettiget til. Det er dog ikke givet, at projektet kan opnå støtte
efter denne ordning, da det vil bero på en konkret vurdering. Det kan dog vise sig
vanskeligt i lyset af, at der allerede ved etableringstilladelsen er taget stilling til, hvil-
ken støtte projektet er berettiget til. Hertil kommer, at en ansøgning til denne pulje
kan forsinke projektet, idet puljen endnu ikke er etableret. Det kan i den forbindelse
oplyses, at EU-Kommissionen netop har truffet afgørelse om pristillægget, og at
Energistyrelsen er i gang med at vurdere afgørelsens rækkevidde i dialog med
Kommissionen. Når demonstrationspuljen kan sættes i gang, og der indkaldes an-
søgninger til puljen, kan konsortiet vælge at ansøge. I så fald vil projektet være i kon-
kurrence med andre projekter om støttepuljen.
Energistyrelsen har dertil bistået med oplysninger om støttemuligheder i andre pro-
grammer, herunder EUDP og Markedsmodningsfonden.”
Ministeren
19. november 2014
J nr. 2014-2779
/