Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1423705_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. november 2014
Politikontoret
Samina Munir Lanewala
2014-0032-1554
1336990
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del), som Folketingets
Erhvervs, - Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren den 9.
oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen
(SF).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs, - Vækst- og Ek-
sportudvalg:
”Mener ministeren, at Bagmandspolitiet (SØIK) har tilstrække-
lige ressourcer til at efterforske alle relevante sager om ulovlig
anvendelse af insiderviden, jf. pressens omtale af sagen med et
bestyrelsesmedlem anvendelse af insiderviden i Amagerbank-
sagen?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
en udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”Jeg
har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som oplyser
følgende:
”Det følger af retsplejelovens § 742, stk. 2, at politiet efter
anmeldelse om strafbare forhold eller af egen drift
iværksætter efterforskning, når der er en rimelig
formodning om, at et strafbart forhold, der forfølges af det
offentlige, er begået.
Der vil kun blive rejst en straffesag, hvis anklage-
myndigheden vurderer, at der er en tilstrækkelig
formodning om, at en sag både bevismæssigt og juridisk
set vil kunne føre til domfældelse. Anklagemyndigheden
kan derfor ikke rejse en straffesag for f.eks. at få testet
forskellige grænser i lovgivningen, hvis anklage-
myndigheden vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt
grundlag for at antage, at den konkrete sag vil kunne føre
til domfældelse.
Anklagemyndigheden skal samtidig ligesom alle andre
offentlige myndigheder prioritere sine opgaver og
ressourcer. Særligt når det gælder behandlingen af de
enkelte straffesager, er det fastsat i retsplejeloven, at
anklagemyndigheden
kan
lade
ressourcemæssige
betragtninger indgå, sådan at man i nogle tilfælde f.eks.
kan skære et sagskompleks til og koncentrere kræfterne
om det, der i den konkrete sammenhæng strafferetligt
anses for at være sagens hovedkerne.
For at kunne håndtere meget store økonomiske
straffesager inden for rimelig tid er det således afgørende
at kunne foretage den rette beskæring af sagerne, og
målsætningen for behandlingen af straffesagerne er
samtidig, at det sker med kvalitet og i et tilstrækkeligt højt
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tempo. Det er også en forudsætning for at sikre en
retfærdig rettergang for den mistænkte person efter Den
Europæiske Menneskerettigheds-konvention.
Det er min opfattelse, at statsadvokaturens anvendelse af
retsplejelovens muligheder for at lade ressourcemæssige
betragtninger indgå i behandlingen af straffesagerne
løbende medvirker til, at SØIK både kan behandle sagerne
hurtigere og samtidig kan behandle flere sager end ellers.
Det ovennævnte gælder også for SØIK’s efterforskning og
strafforfølgning af sager om mulig ulovlig anvendelse af
insider-viden.”
For så vidt angår den konkrete sag, som der henvises til i
spørgsmålet, henvises til vedlagte bilag, som er SØIK’s nær-
mere beskrivelse af sagen. Bilaget indeholder fortrolige oplys-
ninger.”
Det omtalte bilag er samtidig med denne besvarelse oversendt særskilt i
fortrolig form.
2.
I forlængelse af ovennævnte udtalelse har Rigsadvokaten oplyst i en
supplerende udtalelse, at SØIK nu har rejst sigtelse for overtrædelse af
straffeloven og lov om finansiel virksomhed mod 11 personer med tilknyt-
ning til konkursen i Amagerbanken A/S.
3