Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1416328_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Sagsnr.
2014 - 20094
Doknr.
175796
Dato
04-11-2014
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har d. 28. oktober 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 32 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 32:
Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet
den 7. november 2014, som er relevante for udvalgets ressortområde.
Svar:
På dagsordenen for ECOFIN d. 7. november 2014 har et punkt relevans for Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget: forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktio-
ner. Derudover er der en række sager, som ikke er på dagsordenen, men bliver fore-
lagt, da der ventes snarlig enighed på teknisk niveau. Det drejer sig om betalingstje-
nestedirektivet og forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransakti-
oner, revision af direktiv om forsikringsformidling (IMD) og forordning vedr. rapporte-
ring og gennemsigtighed for værdipapir-finansieringstransaktioner. Endelig forelæg-
ges kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde.
Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner
Situationen er fortsat, at en gruppe af EU-lande har til hensigt at indføre en skat på
finansielle transaktioner (FTT) inden for rammerne af et forstærket samarbejde. ECO-
FIN skal have en ny statusdrøftelse af sagen. Det er fortsat uklart, hvilken form for
FTT, der evt. vil kunne opnås endelig enighed om.
De deltagende lande fremsatte ifm. ECOFIN i maj en fælles erklæring. Den udtrykker
bl.a., at en FTT i de deltagende lande skal indføres trinvist og først omfatte aktier og
nogle derivater (dvs. finansielle instrumenter hvis værdi afhænger af et andet værdi-
papir, fx en aktie). Dette første trin skal være gennemført i de deltagende lande senest
den 1. januar 2016.
De deltagende landes udmøntning af erklæringen udestår. Et centralt spørgsmål er,
hvilke principper afgiften skal bygge på. Det har betydning for, hvordan afgiften kan
påvirke de lande, der ikke deltager. De deltagende lande drøfter desuden principper
for fordeling af et provenu fra afgiften.
Udstedelsesprincippet betyder, at transaktioner med finansielle aktiver udstedt i et
FTT-land som udgangspunkt er omfattet af beskatning. Etableringsprincippet betyder
ifølge forslaget, at finansielle institutioner udenfor FTT-landene anses som etableret i
et FTT-land, når de handler med finansielle institutioner i et FTT-land, og derfor skal
betale afgift til dette FTT-land. Rådet Juridiske Tjeneste vurderer, at denne del af
etableringsprincippet ikke er i overensstemmelse med EU-traktaten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416328_0002.png
Regeringen lægger fortsat vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende medlems-
landes interesser i arbejdet med FTT’en.
Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankgebyrer for kortbaserede beta-
lingstransaktioner
Forslaget til nyt direktiv om betalingstjenester skal ses i lyset af de seneste års udvik-
ling med stigende anvendelse af kort, internet og fx smartphones til at foretage beta-
linger.
Direktivet stiller skrappere krav til de virksomheder, som udbyder betalingstjenester.
Kravene vedrører gennemsigtighed om fx priser og gebyrer, innovation og sikkerhed
ved brug af betalingstjenester.
Direktivet lader udbydere af de såkaldte tredjepartsbetalingstjenester omfatte af regu-
leringen. Det er tjenester, der opererer mellem betalingsmodtageren og betalers kon-
to. Hensigten med at lade sådanne udbydere omfatte af direktivet er at gøre det lette-
re og mere sikkert at bruge sådanne betalingstjenester.
Ifølge formandskabets kompromisforslag skal den europæiske banktilsynsmyndighed,
EBA, fastlægge sikkerhedsstandarder mhp. at imødegå sikkerhedsmæssige brister i
situationer, hvor brugeren har udleveret sine brugeroplysninger til tredjepartsbetalings-
tjenester. Det kan fx være uautoriserede handlinger i en brugers netbank, som stan-
darderne skal forhindre.
Direktivet skal gøre det nemmere for nye aktører at komme ind på markedet for beta-
lingstjenester. Derfor foreslås, at eksisterende aktører skal tillade nye aktører adgang
til eksisterende betalingssystemer, dvs. adgang til de IT-systemer som fx betalingskort
benytter, på ikke-diskriminerende og lige vilkår.
Hensigten med forordningen om interbankgebyrer er at skabe lige vilkår for alle aktø-
rer på kortmarkedet, dvs. kortudstedere (fx et pengeinstitut), kortindløsere (den virk-
somhed som sikrer, at betalingsmodtager får sine penge ved en kortbetaling), kortsel-
skaber (den virksomhed som ejer rettighederne til det pågældende kort), og andre
leverandører af kortydelser.
Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering på området, fordi konkurrencen
i markedet for interbankgebyrer ikke i sig selv indebærer, at gebyrerne svarer til om-
kostningerne.
Forordningen introducerer lofter over interbankgebyrer for betalingskort, og forordnin-
gen forbyder såkaldte tillægsgebyrer for betalingskort. Interbankgebyrer er et gebyr,
der betales af kortindløser til kortudsteder, for at kortudsteder kan få dækket sine om-
kostninger ved udstedelse og brugerens brug af kortet. De foreslåede lofter er 0,2 pct.
af transaktionens værdi for debetkort og 0,3 pct. for kreditkort.
I kompromisforslaget er der på dansk foranledning lagt op til væsentligt større fleksibi-
litet for medlemsstaterne til at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale
forhold, end der var indeholdt i Kommissionens forslag.
Kompromisforslaget giver således mulighed for, at medlemsstaterne (som et alternativ
til gebyrloftet på en fast pct.-sats af hvert enkelt transaktionsbeløb) kan vælge at ind-
føre et loft over det gennemsnitlige gebyr pr. transaktion. En betingelse er, at det sam-
lede nominelle gebyr set over et helt år for alle foretagne transaktioner med det på-
gældende debetkort for alle brugere af kortet ikke overstiger 0,2 pct. af værdien af alle
de foretagne transaktioner med debetkortet. Det er vurderingen, at kompromisforsla-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416328_0003.png
get om lofter over interbankgebyrer samlet set ikke forhindrer, at dankortet fortsat kan
udvikles og udbydes.
Kommissionens forslag indeholder også bestemmelser om co-badgede betalingskort.
Det kaldes co-badging, når et betalingskort indeholder flere kort (fx Visa/dankortet).
Ifølge kompromisforslaget vil forretninger have mulighed for at forudindstille korttermi-
naler til at vælge det billigste betalingskort, når en forbruger betaler med et co-badged
betalingskort, f.eks. dankort når der betales med Visa/dankort.
Kommissionens forslag indeholder et krav om en juridisk adskillelse af kortselskaber
og de selskaber, som står for gennemførelsen (processer) af en transaktion. Det bety-
der, at der skal være er en juridisk adskillelse mellem den aktør, som ejer rettigheder-
ne til et betalingskort, og den aktør, der driver den såkaldte betalingsinfrastruktur.
I kompromisforslaget er der ikke tale om et krav om juridisk adskillelse, men alene
krav om en organisatorisk adskillelse, dvs. adskilt organisation og adskilt regnskabsaf-
læggelse.
Forslagene vil have nogle konsekvenser for den nuværende dankortmodel, men det er
vurderingen, at kompromisforslaget samlet set ikke forhindrer, at dankortet fortsat kan
udvikles og udbydes til gavn for forbrugerne.
Regeringen lægger vægt på, at tredjepartsbetalingstjenesteudbyderes aktiviteter skal
foregå på en sådan måde, at betalingssystemerne fortsat er sikre, og på en måde
hvor betalernes oplysninger er sikret mod misbrug.
Regeringen kan støtte kompromisforslaget til forordning om interbankgebyrer. Rege-
ringen lægger vægt på og har arbejdet for større fleksibilitet i forhold til bestemmelser-
ne vedrørende loft over interbankgebyrer, adskillelse af betalingskortkortselskab og
processingselskab og bestemmelser om co-badgede betalingskort i forhold til det op-
rindelige forslag fra Kommissionen. Denne fleksibilitet vurderes at være indeholdt i
kompromisforslaget.
Revision af direktiv om forsikringsformidling (IMD)
Sagen er ikke (længere) på ECOFIN’s dagsorden, men ventes vedtaget af Rådet på
et kommende møde.
Forslaget opdaterer direktiv om forsikringsmægling (IMD), som bl.a. skal sikre forbru-
gerinteresser i forhold til forsikringsformidling og gøre det lettere at udbyde forsik-
ringsmægling over grænserne.
Opdateringen udbreder direktivets regler, så ikke kun forsikringsmæglere, men også
fx forsikringsselskabernes eget salg af forsikringer vil blive omfattet. Også aktører, der
udbyder forsikringer ved siden af en anden hovedaktivitet (fx biludlejning), vil blive
omfattet, hvis præmierne overstiger nærmere bagatelgrænser. Direktivet indebærer
bl.a., at alle omfattede distributører skal opfylde kompetencekrav, og leve op til øgede
krav om de informationer, der skal gives til kunden på forhånd inden kontraktunder-
skrivelse.
Danmark støtter forslaget. Det er eksplicit sikret, at vi kan bevare det eksisterende
danske forbud mod provisioner fra forsikringsselskaber til forsikringsmæglere.
Det er også sikret, at nye krav til forhåndsinformation af kunder er fleksible i forhold til
obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Disse ordninger har typisk også forsikrings-
elementer, og i praksis kan kunden ikke nødvendigvis informeres inden medlemskab,
som typisk udløses af, at man underskriver en ansættelseskontrakt el. lign. Kompro-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416328_0004.png
miset er, at kunderne i stedet skal have den relevante information hurtigst muligt her-
efter.
Regeringen støtter revisionen af direktivet.
Forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipapir-
finansieringstransaktioner
Kommissionen har fremsat forslag vedrørende såkaldte værdipapirfinansieringstrans-
aktioner. Sagen er ikke på det kommende ECOFIN, men der ventes snarlig enighed
på teknisk niveau.
Forslaget har til formål at øge gennemsigtigheden med værdipapirfinansieringstrans-
aktioner. Forslaget skal også imødegå de risici, som følger af den skærpede finansiel-
le regulering af det almindelige banksystem, fx at nogle aktiviteter flytter over i andre
og mindre regulerede dele af det finansielle system.
Værdipapirfinansieringstransaktioner er fx såkaldte genkøbstransaktioner og værdipa-
pirlån. En genkøbstransaktion er en transaktion, hvor en part sælger et værdipapir til
en anden part, og hvor der ved aftalens indgåelse aftales en genkøbspris og dato.
Værdipapirudlån er en transaktion, hvor en part låner et aktiv til en anden part med
aftale om, at vedkommende returnerer et tilsvarende aktiv på et aftalt tidspunkt i frem-
tiden.
Forslaget fastlægger et nyt krav om, at parter i sådanne transaktioner skal rapportere
oplysninger til transaktionsregistre. Dette krav gælder med nogle undtagelser alle
parter, fx kreditinstitutter og pengemarkeds-, kapital- og hedgefonde, samt ikke-
finansielle virksomheder. Forslaget stiller desuden krav om samtykke ved genanven-
delse af finansielle instrumenter i andre transaktioner med værdipapirer, når de er
modtaget som sikkerhed.
Transaktionsregistrene og de indberettede oplysninger vil være tilgængelige for myn-
dighederne. Oplysningerne vil skulle offentliggøres løbende i overordnet form, hvor de
enkelte parter ikke kan identificeres.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Kommissionens for-
slag gav Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, hvor Kommissi-
onen kunne tilføje nye værdipapirfinansieringstransaktioner. Denne mulighed er udgå-
et i kompromisforslaget, som fastlægger en mere præcis definition af værdipapirfinan-
sieringstransaktioner.
Kompromisforslaget indfører derudover valgfrihed mellem administrative og strafferet-
lige sanktioner ved brud på forordningen, fx manglende overholdelse af rapporterings-
krav. Kommissionens forslag indebar krav om administrative sanktioner.
Regeringen støtter generelt kompromisforslaget. Det vil kunne øge gennemsigtighe-
den med transaktioner og aktiviteter både i og uden for det almindelige banksystem.
Det er vigtigt, at der er en passende balance mellem kravene om rapportering og de
administrative byrder for parter i sådanne transaktioner. Det vurderes at være imøde-
kommet.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at valgfriheden mellem administrative sankti-
oner og strafferetlige sanktioner fastholdes.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416328_0005.png
Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde
Der skal nu fastsættes regler for kreditinstitutternes bidrag til de nye afviklingsfonde.
Det gælder bidragene til de nationale fonde, som følger af direktivet for alle 28 EU-
lande (BRRD). Og det gælder bidragene til den fælles fond for landene i det styrkede
banksamarbejde, som følger af afviklingsforordningen (SRM).
Kommissionen har siden forrige ECOFIN fremlagt de konkrete forslag. Hovedparten af
bidragsreglerne er udstedt i en delegeret retsakt for alle EU28-lande. De nødvendige
præciseringer for bidragene til den fælles fond følger af Kommissionens separate for-
slag til Rådets implementerende retsakt.
Den delegerede retsakt vedtages, med mindre Rådet (med kvalificeret flertal) eller
Europa-Parlamentet (med almindeligt flertal) afviser den. Rådets implementerende
retsakt skal nu forhandles mellem landene (ikke Parlamentet) før den vedtages. Der
skal således ikke tages politisk stilling til sagen nu på ECOFIN.
Konstruktionen med to retsakter sikrer, at reglerne for bidrag bliver stort set de samme
og understøtter lige konkurrencevilkår inden for og uden for banksamarbejdet.
Den konkrete delegerede retsakt er mere detaljeret end oprindeligt forventet pga.
hensyn til lige konkurrence. Regeringen har særlig fokus på vilkårene for realkreditin-
stitutterne, som skal bidrage til en afviklingsfond uanset om Danmark deltager i bank-
samarbejdet eller ej.
Hovedmodellen er, at et institut betaler bidrag ud fra dets andel af de samlede passi-
ver (indlån, gæld osv. fraregnet egenkapital og indskud dækket af indskydergaranti)
for alle institutter, der skal bidrage. Denne base ganges med en risikojustering på
mellem 0,8 og 1,5, afhængigt af, hvordan det enkelte institut rangerer på en lang ræk-
ke sammenvejede risikofaktorer, som fx instituttets gearing, likviditet, kapital, andel af
de samlede indlån mv. Et institut, som er mere risikabelt vil således betale et højere
bidrag end et mindre risikabelt institut af samme størrelse. Bidragene vil blive genbe-
regnet hvert år.
For små banker vil der være en simplere model med lavere, faste gebyrer. Der vil
være en skala med seks trin afhængigt af bankens størrelse. Ca. 70 pct. af de danske
pengeinstitutter (63 af 89) ventes at skulle bidrage efter denne model.
Dertil kommer det væsentlige for Danmark, at der tages hensyn til realkreditinstitutter-
nes særlige forhold. Der introduceres en specifik rabat på disses bidrag på 50 pct. af
det bidrag, deres balance tilsiger. Regeringen er tilfreds med den løsning.
Regeringen er derfor tilfreds med den delegerede retsakt. Der har været en meget tæt
dialog mellem Kommissionen og alle landenes eksperter undervejs. Branchen er så
vidt muligt blevet informeret om disse konsultationer.
Kommissionens forslag til Rådets implementerende retsakt tilføjer relativt få elementer
til de fælles regler, herunder praktiske forhold om den fælles afviklingsinstans’ op-
krævning af bidrag osv.
Kommissionens forslag til Rådets implementerende retsakt indeholder imidlertid en
overgangsordning på 8 år, svarende til perioden det tager at opbygge den fælles fond.
Overgangen fra nationale afviklingsfonde til en fælles afviklingsfond for lande i bank-
samarbejdet indebærer nemlig, at nogle landes banker kommer til at bidrage lidt mere
og andre lidt mindre til den fælles fond, end de skulle have bidraget til den nationale
fond. Kommissionen foreslår at indfase denne tilpasning gradvist i overgangsperioden.
Det forventes at være hoveddiskussionen i de kommende forhandlinger i Rådet om
den implementerende retsakt.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416328_0006.png
Udvalget vil blive orienteret om sagen på et senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
6