Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1416736_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
5. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 2 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 9. oktober 2014 efter ønske fra Lisbeth Bech Poul-
sen (SF).
Spørgsmål:
Sker der i situationer med nødlidende banker en systematisk gennemgang
af, hvilke forretninger/dispositioner bestyrelsesmedlemmer og andre per-
soner med insiderviden har foretaget i det pågældende pengeinstitut i ti-
den op til bankkrakket – herunder navnlig i forhold til disse personers
egne værdier/indeståender i banken - med henblik på at få afdækket, om
nogen af disse personer har anvendt deres insiderviden i strid med regler-
ne? I benægtende fald vil ministeren så tage initiativ til at få indført så-
danne kontrolfunktioner med sigte på at forebygge, at lignende situationer
kan opstå fremover?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finansiel Stabilitet A/S, der har oplyst
følgende, som jeg i det hele kan henholde mig til:
”I forbindelse med Finansiel Stabilitet A/S’ overtagelse af aktiviteterne i
et nødlidende pengeinstitut foretages en række undersøgelser af forholde-
ne op til instituttets krak.
Finansiel Stabilitet A/S iværksætter altid en ekstern advokatundersøgelse
af forholdene i et nødlidende pengeinstitut, som er blevet overdraget til
afvikling. Kommissoriet for advokatundersøgelserne er som udgangs-
punkt at identificere de væsentligste årsager til det økonomiske sammen-
brud og at vurdere, om der er begrundet mistanke om, at pengeinstituttets
tidligere ledelse, revision eller nærtstående har begået ansvarspådragende
og/eller strafbare handlinger. Hvis det sidste er tilfældet, så vurderes det,
om disse handlinger har medvirket til det økonomiske sammenbrud – og
om der således foreligger et økonomisk erstatningsansvar.
Finansiel Stabilitet A/S foretager ikke en systematisk gennemgang af,
hvilke dispositioner bestyrelsesmedlemmer og andre personer, der har
haft adgang til fortrolige oplysninger, har foretaget. Bliver Finansiel Sta-
bilitet A/S i forbindelse med øvrige undersøgelser og afviklingen af de
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
overtagne aktiviteter i øvrigt opmærksom på forhold, hvor der kan være
misbrugt fortrolige oplysninger i pengeinstituttet, undersøger Finansiel
Stabilitet A/S forholdene nærmere. Vurderer Finansiel Stabilitet A/S, at
der kan være handlet i strid med lovgivningen, videregives sagen til rette
myndighed, typisk Finanstilsynet.
I forbindelse med Garantifonden for Indskydere og Investorers udbetaling
af dækkede indskud foretages en efterprøvning af, om modtagerne er be-
rettiget til dækning. Fonden dækker i medfør af de gældende regler ikke
indskud, midler og værdipapirer tilhørende et instituts direktører eller
bestyrelsesmedlemmer, hvorfor Fonden foretager en identificering af dis-
se personers konti.
Endelig bemærkes, at kurator i forbindelse med behandlingen af et kon-
kursbo undersøger, om der er foretaget omstødelige dispositioner. Finder
kurator i forbindelse med sine undersøgelser, at de foreliggende oplysnin-
ger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller
andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.
Finansiel Stabilitet A/S har i ovenstående alene forholdt sig til situatio-
nen, hvor aktiviteterne i det nødlidende pengeinstitut overtages af Finan-
siel Stabilitet A/S.”