ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra samrådet den 24/4-15 om den aktuelle situation for realkreditsektoren og udviklingen i størrelsen af bidragssatser, gebyrer og lign, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

24. april 2015

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

bidragssatser mv.

Besvarelse af spørgsmål E stillet efter ønske fra Kim Ander-

sen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Joachim B. Olesen

(LA).¨

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for den aktuelle situation for real-

kreditsektoren og udviklingen i størrelsen af bidragssatser, gebyrer og lign.,

herunder bedes ministeren konkret besvare følgende spørgsmål:

a) Ministeren bedes redegøre for udviklingen i bidragssatsernes størrelse,

låntageres udgifter til kursskæring, garantiprovisioner o.lign. i realkre-

ditsektoren i de sidste 7 år, og herunder for hvor stor en andel af forhø-

jelserne, der kan henføres til implementering af regler om øgede kapi-

tal- og sikkerhedskrav fra EU’s og danske myndigheders side.

b) Ministeren bedes for samme periode redegøre for udviklingen i og stør-

relsen af tabene i sektoren, for udviklingen i og størrelsen af egenkapi-

talen i sektoren samt for udviklingen i kreditforeningernes omkostnings-

niveauer over en 10-årig periode?

c) Hvilken betydning vurderes udviklingen i bidragssatserne m.v. at have

haft for boligejernes udgifter til deres bolig/størrelsen af ”huslejen”, og

hvad har udviklingen i bidragene betydet for prisen på et normalt par-

celhus med sædvanlig prioritering (dvs. en stor del med korte lån) i

henhold til nuværende renteniveau? Det bemærkes herved, at udviklin-

gen i bidragsstørrelserne betyder, at et hus, der handles på en ydelse,

presses meget ned i pris, fordi en uforholdsmæssig stor del af købers

budget går til bidragsomkostninger.

d) Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at der bliver stillet krav til real-

kreditsektoren om bedre gennemsigtighed i begrundelsen for forhøjelse

af bidragssatsforhøjelser og andre omkostninger for låntager, og vil

ministeren se på muligheden for at sikre, at bidragssatserne sættes ned,

når kapitalkrav m.v. ikke længere kræver bidragssatser på det nuvæ-

rende niveau?

e) Ministeren bedes redegøre for realkreditsektorens aktuelle soliditet og

herunder for, hvor stor en del af realkreditsektorens indtægter fra bi-

drag o.lign., der vurderes at være blevet overført som udbytte til de

banker, der har investeret i realkreditselskaberne?

f) Mener ministeren, at der eksisterer reel konkurrence på realkreditmar-

kedet, jf. at realkreditinstitutterne har været fælles om at sætte bidrags-

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra samrådet den 24/4-15 om den aktuelle situation for realkreditsektoren og udviklingen i størrelsen af bidragssatser, gebyrer og lign, til erhvervs- og vækstministeren

2/18

satser m.v. op, og at der er relativt få aktører på markedet, og hvad vil

ministeren gøre for at sikre en mere reel konkurrence på markedet?

Svar:

Indledning



Tak for invitationen til at komme herover i udvalget i dag.

Der er tale om et vigtigt emne. De danske realkreditinstitut-

ter står for mere end 60 pct. af udlånet i Danmark og spiller

en central rolle i den finansielle sektor og i samfundet som

helhed.



Det er derfor vigtigt, at vi værner om det danske realkredit-

system. Finanskrisen har lært os vigtigheden af, at vi har

sunde og velpolstrede kreditinstitutter, som markedet og in-

vestorerne har tillid til. Dermed muliggøres at danske bolig-

ejere og virksomheder kan få billig og konkurrencedygtig

finansiering. Det er de hensyn, som vores finansielle regule-

ring af realkreditsektoren retter sig mod.



Jeg har, som mange boligejere og virksomheder, konstate-

ret, at realkreditinstitutternes bidragssatser er steget de sene-

ste år.



Udgifter til bolig og boliglån udgør en pæn del af boligejer-

nes økonomi. Tilsvarende gælder for erhvervsvirksomheder.

Det er derfor vigtigt, at ændringer i bidragssatserne sker på

rimelig vis, så låntagerne kan tilpasse deres økonomiske

forhold til de øgede udgifter. Det vil jeg komme tilbage til.

3/18



Der er i samrådsspørgsmålet stillet en række detaljerede un-

derspørgsmål, som har krævet indsamling af en stor mæng-

de data fra realkreditinstitutterne. Institutterne har været be-

hjælpelige med at indsende de relevante data, hvor disse er

tilgængelige.



Jeg vil nu efter bedste evne besvare underspørgsmålene ét

efter ét.

a) Ministeren bedes redegøre for udviklingen i bidragssatsernes størrelse,

låntageres udgifter til kursskæring, garantiprovisioner o.lign. i realkre-

ditsektoren i de sidste 7 år, og herunder for hvor stor en andel af forhø-

jelserne, der kan henføres til implementering af regler om øgede kapital-

og sikkerhedskrav fra EU’s og danske myndigheders side.



Siden 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for hushold-

ninger steget fra 0,5 pct. til 0,83 pct. For erhverv er den

gennemsnitlige bidragssats steget fra 0,38 pct. til 0,76 pct.

Det svarer til en stigning på henholdsvis 66 pct. for hus-

holdninger og 100 pct. for erhverv.



Bidragssatserne er steget primært for risikable lånetyper,

såsom lån med afdragsfrihed og flekslån med kort rentebin-

dingsperiode. Stigningen i bidragssatsen på et fastforrentet

lån med afdrag har hos de fleste institutter været beskeden

siden 2008.



Således er den gennemsnitlige bidragssats på tværs af insti-

tutterne på et fastforrentet lån med afdrag steget fra 0,52 pct.

4/18

primo 2009 til 0,63 pct. primo 2015. Til sammenligning er

den gennemsnitlige bidragssats på et F1-lån uden afdrag

steget fra 0,54 pct. til 1,33 pct., dvs. mere end en fordobling.



Det afspejler, at realkreditinstitutterne har brugt bidragssat-

serne som et incitament til at sikre, at låntagerne optager

mindre risikable lån. D er ikke urimeligt, at der betales et re-

lativt højere bidrag til realkreditinstituttet, når der er tale om

lån med højere risiko.



Det har vi også fra politisk hold bakket op om, da det under-

støtter den finansielle stabilitet fremadrettet.



Et andet gebyr er kursskæring, som betales ved refinansie-

ring af variabelt forrentede lån. Kursskæringen er i dag mel-

lem 0,2 og 0,3 pct. afhængig af, hvor ofte lånene refinansie-

res. Den gennemsnitlige sats for kursskæring er steget fra

0,02 pct. i 2008 til 0,23 pct. i 2014 på tværs af institutter og

lånetyper.



Som tilfældet er med bidragssatserne, så anvender institut-

ternes også kursskæring til at give låntagerne incitament til

at optage mindre risikable lån, her konkret lån med længere

rentebinding.



Udvalget har også spurgt til udviklingen i låntagernes udgif-

ter til garantiprovision. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at

såfremt der stilles en garanti i forbindelse med en låneopta-

5/18

gelse, vil det være låntagerens pengeinstitut, som stiller en

sådan garanti.



Det har ikke været muligt at få fuldt overblik over brugen af

garantiprovisioner i banker. Nogle af realkreditinstitutterne

har dog oplyst, at deres kunder betaler op til 0,16 pct. af det

beløb, som låntageren ønsker at låne, i ”garantiprovision”.



Udvalget har også spurgt til betydningen af de øgede kapi-

talkrav for udviklingen i bidragssatserne.



Lad mig for det første bemærke, at det er et bredt flertal her

på Christiansborg, der gennem de senere år har vedtaget

skærpede krav til banker og realkreditinstitutter.



Hensigten har været at understøtte den finansielle stabilitet i

Danmark og mindske risikoen for fremtidige finansielle kri-

ser. Det er en målsætning, jeg tror, vi alle kan skrive under

på.



Det drejer sig bl.a. om skærpede kapitalkrav for SIFI’er i

forlængelse af Bankpakke 6 og den øvrige implementering

af de nye europæiske kapitalkravsregler. Reglerne indebærer

både, at kravene til kreditinstitutternes kapital forhøjes, og

at kapitalen skal have en højere kvalitet for at kunne tælle

med. Disse krav indfases frem til 2019.



Herudover har Folketinget netop – i forbindelse med im-

plementeringen af EU's krisehåndteringsdirektiv – vedtaget

6/18

krav om, at realkreditinstitutterne skal holde en gældsbuffer

på 2 pct. af deres uvægtede udlån. Dette krav vil blive ind-

faset gradvist frem mod 2020.



Endelig skal realkreditinstitutterne også betale til en afvik-

lingsfond til brug for krisehåndtering af danske kreditinsti-

tutter. De foreløbige beregninger viser, at det samlet set for

realkreditinstitutterne er en yderligere omkostning på i alt

3,3 mia. kr., som skal betales over de kommende ti år.



Der er således indført en række stramninger i reguleringen

af banker og realkreditinstitutter. Det centrale værktøj for

realkreditinstitutterne til at opbygge kapital til at efterleve

disse krav er at hæve bidragssatserne, hvilket også er afspej-

let i den udvikling i bidragssatserne, jeg har beskrevet.



Dertil kommer dog, at realkreditinstitutterne vil ønske at

have en selvvalgt "buffer" oven på de lovbestemte kapital-

krav, således at instituttet kan ligge i betryggende afstand

fra de lovfastsatte krav. Fx hvis konjunkturerne skifter eller

for at kunne håndtere uforudsete ændringer i lovgivning el-

ler myndighedspraksis. Bufferen kan også anvendes til at

øge udlånet uden at skulle rejse ekstra kapital.



Hvor stor en del af bidragsstigningerne, der kan henføres

lige nøjagtig til de skærpede lovkrav og institutternes frivil-

lige buffere, er vanskeligt at bestemme præcist. Institutterne

opgør således heller ikke bidragsindtægter 1-til-1 efter de

7/18

omkostninger, de skal dække, og som blandt andet også om-

fatter supplerende sikkerhedsstillelse, tab, nedskrivninger og

ikke mindst den grundlæggende drift.



Ud fra de foreliggende oplysninger er det desværre ikke mu-

ligt, at sætte præcise tal på, hvor meget kapitalkravene har

betydet for udviklingen i bidragssatserne i kroner og ører.



Vi kan dog se, at realkreditinstitutterne i perioden 2008 til

2014 har haft indtægter 101 mia. kr. fra bidrag. Institutterne

har herudover en indtjening på forrentning af deres kapital,

hvorfor den samlede nettoindtjening korrigeret for kursregu-

leringer m.v. har været 126 mia. kr.



Når vi kigger på hvad realkreditinstitutterne har haft af om-

kostninger, så er billedet, at knap 25 mia. kr. er brugt på at

dække nedskrivninger på lån. Omkring 25 procent af bi-

dragsindtægterne går således til at dække tab.



39,5 mia. kr. er gået til administrationsomkostninger i insti-

tutterne og 12 mia. kr. er betalt i gebyrer til typisk pengein-

stitutter for formidling af lån m.v.



Endelig har realkreditinstitutterne betalt selskabsskat på

samlet 12 mia. kr. i perioden.



Tilbage står. at 35,5 mia. kr. over den 7 årige periode er

brugt til kapitalisering i sektoren. I forhold til udbytter, så er

der både sket kapitalindskud fra ejerne og trukket udbytte

8/18

ud mv., men netto er der i perioden således kun gået 2,5

mia. kr. til udbytter mv.



En kapitaludvidelse på 35,5 mia. kr. er naturligvis et stort

beløb, men beløbet bør sættes i forhold til, at det samlede

udlånsomfang er i perioden vokset med 640 mia. kr. og ud-

gjorde i 2014 2.636 mia. kr. Nykredit har endvidere opgjort,

at de ved uændret aktivitetsniveau fortsat har behov for at

øge deres kapitalisering med et sted mellem 6 og 13 mia. kr.

over de kommende år.



Afslutningsvis vil jeg til dette punkt fremhæve, at det er en

fordel for låntagerne, at realkreditinstitutterne bliver bedre

polstrede. Udviklingen i bidragssatser og renter bør ses i

sammenhæng. Hvis ikke realkreditobligationerne og real-

kreditinstitutterne blev betragtet som solide af ratingbureau-

erne, ville det betyde lavere kurser på realkreditobligatio-

nerne og dermed højere renter.

b) Ministeren bedes for samme periode redegøre for udviklingen i og stør-

relsen af tabene i sektoren, for udviklingen i og størrelsen af egenkapita-

len i sektoren samt for udviklingen i kreditforeningernes omkostningsni-

veauer over en 10-årig periode?



Realkreditinstitutterne har generelt haft overskud siden

2008, hvilket har medvirket til, at den samlede egenkapital

i sektoren er steget med ca. 26 pct. fra 2008 til 2014.



Den samlede realkreditsektors egenkapitalforrentning har

svinget mellem 0,9 pct. og 4,5 pct. efter skat siden 2008.

9/18

Der er tale om en relativt lav egenkapitalforrentning sam-

menlignet med andre erhverv.



Der er således ikke tale om, at institutterne har haft meget

store overskud sammenlignet med den kapital, der er bun-

det i virksomhederne.



Jeg vil her bemærke, at realkreditinstitutterne som alle an-

dre virksomheder forventes at forrente den indskudte

egenkapital. Herunder er det et også et krav fra ratingbu-

reauerne, at en finansiel virksomhed skal have en sund ind-

tjening på længere sigt for at kunne opnå en god rating.

Denne rating kommer i sidste ende også låntagerne til gode

i form af et lavere renteniveau.



Realkreditinstitutterne har samtidig oplevet stigende ned-

skrivninger siden 2008. Realkreditinstitutternes årlige ned-

skrivninger er siden 2008 steget fra 0,06 pct. af udlånet til

0,18 pct. i 2014. Det svarer til nedskrivninger på i alt 24,6

mia. kr. siden 2008. Bidragsindtægter anvendes ligeledes

til at dække nedskrivninger.



Det har endvidere været fremført i debatten, at de stigende

bidragssatser er gået til højere lønninger i realkreditinsti-

tutterne. Det er korrekt, at lønudviklingen i den finansielle

sektor har været væsentligt højere end i andre erhverv i pe-

rioden fra 2008 til 2011.

10/18



Det kan dog ikke umiddelbart henføres til en "lønfest" ba-

seret på stigende indtægter fra bidrag, men skyldes blandt

andet, at der i foråret 2008 – lige inden krisen brød ud –

blev indgået en relativt dyr 3-årig overenskomst på det fi-

nansielle område med årlige lønstigninger på 4-5 pct. Fra

2011 og frem har lønudviklingen været mere parallel med

andre erhverv.



Jeg vil endelig fremhæve, at institutternes driftsomkost-

ninger har over perioden 2005-2014 været meget svagt sti-

gende. Hvis man tager højde for inflationen, er omkostnin-

gerne faldet med ca. 15 pct. Det vil sige, at indtægterne fra

bidragssatserne ikke er brugt på at øge udgifterne til perso-

nale og lignende.

c) Hvilken betydning vurderes udviklingen i bidragssatserne m.v. at have

haft for boligejernes udgifter til deres bolig/størrelsen af ”huslejen”, og

hvad har udviklingen i bidragene betydet for prisen på et normalt par-

celhus med sædvanlig prioritering (dvs. en stor del med korte lån) i hen-

hold til nuværende renteniveau? Det bemærkes herved, at udviklingen i

bidragsstørrelserne betyder, at et hus, der handles på en ydelse, presses

meget ned i pris, fordi en uforholdsmæssig stor del af købers budget går

til bidragsomkostninger.



Da bidragsstigningerne som tidligere nævnt varierer meget

i forhold til hvilken type lån, der er tale om, varierer for-

skellen i ”huslejen” også meget. Lad mig dog illustrere

udviklingen med et eksempel.

11/18



For et fastforrentet lån på 1 mio. kr. med afdrag betaler en

gennemsnitlig låntager nu ca. 90 kr. i bidrag mere om må-

neden i forhold til situationen primo 2009. Til sammenlig-

ning vil stigningen for et F1-lån uden afdrag være ca. 655

kr. inkl. udgifter til kursskæring, altså godt 7 gange så stor.



I den forbindelse bør man dog også gøre opmærksom på,

at renten på boliglån med refinansiering på under et år er

faldet fra 4,2 procent i starten af 2009 til 0,3 procent ved

starten af i år. Dvs. på et lån til en million kroner betales

der i dag ca. 3900 kr. mindre om året i rente.



Hvad angår udvalgets spørgsmål om bidragssatsernes be-

tydning for prisen på et normalt parcelhus, kan jeg bemær-

ke, at prissætning af boliger er en kompleks proces, der in-

flueres af mange forhold, herunder den generelle udvikling

på ejendomsmarkedet, omsætteligheden af boliger i det

pågældende område m.v. Jeg kan ikke på nuværende tids-

punkt give en nærmere vurdering af, hvad bidragsstignin-

ger isoleret set har betydet for prissætningen.

d) Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at der bliver stillet krav til real-

kreditsektoren om bedre gennemsigtighed i begrundelsen for forhøjelse

af bidragssatsforhøjelser og andre omkostninger for låntager, og vil mi-

nisteren se på muligheden for at sikre, at bidragssatserne sættes ned,

når kapitalkrav m.v. ikke længere kræver bidragssatser på det nuværen-

de niveau?



Jeg kan oplyse, at jeg allerede har taget initiativ til at stram-

me god skik reglerne, således at realkreditinstitutterne skal

12/18

varsle bidragsstigninger med 3 måneders varsel og sende

varslet til de kunder, der bliver berørt af ændringen. Det vil

også gælde, at varslingen af stigningen skal indeholde en be-

grundelse for bidragsstigningen.



Det skal sikre mod vilkårlige ændringer i bidragssatserne og

gøre det nemmere for låntagerne at forberede sig til og forstå

bidragsstigningerne.



Når institutterne har opnået en tilstrækkelig polstring, er det

min forventning, at bidragssatserne vil falde igen. Som jeg vil

komme ind på lidt senere, ser det dog ikke ud til, at alle insti-

tutterne er helt i mål endnu med opbygningen af den nødven-

dige kapital.



Jeg tror på, at konkurrencen mellem realkreditinstitutterne og

fra blandt andet pengeinstitutter vil sørge for, at bidragssat-

serne kommer ned igen, når institutterne har polstret sig til-

strækkeligt.



Samtidig må man også forvente, at konkurrencen fra uden-

landske udbydere af lån med pant i fast ejendom vil stige,

hvis indtjeningen bliver for stor.

e) Ministeren bedes redegøre for realkreditsektorens aktuelle soliditet og

herunder for, hvor stor en del af realkreditsektorens indtægter fra bi-

drag o.lign., der vurderes at være blevet overført som udbytte til de ban-

ker, der har investeret i realkreditselskaberne?

13/18



Jeg kan oplyse, at alle realkreditinstitutter på nuværende tids-

punkt opfylder de gældende kapitalkrav.



Som jeg tidligere nævnte, er det dog centralt for institutterne

at holde en vis frivillig ”buffer” til kravene for ikke at risikere

at komme i konflikt med disse. Denne frivillige buffer er der

flere institutter, der endnu ikke har opbygget.



Derudover er det fortsat uklart, i hvilket omfang kommende

EU-regulering vil pålægge institutterne yderligere kapital-

krav. Det skal således inden for de kommende år bl.a. drøftes,

om der skal indføres et såkaldt gearingskrav i EU, og om der

skal arbejdes med gulve under risikovægtene i institutternes

interne beregningsmodeller. Begge dele kan, afhængig af

kravenes udformning, lede til højere kapitalkrav for flere af

de danske realkreditinstitutter. Det skal i den forbindelse be-

mærkes, at realkreditinstitutter typisk er højere gearet end

banker. Derfor vil disse regler også kunne have en væsentligt

større betydning for realkreditinstitutterne kapitalkrav.



De nye kapitalkravsregler strammer endvidere definitionen af

kapital, således at færre kapitalinstrumenter kan tælles med.

Disse stramninger træder efter en overgangsperiode i kraft fra

2019. Det er ikke alle institutter, der konkret har tilkendegi-

vet, hvilken betydning disse stramninger får for deres kapita-

lisering.

14/18



Hvad angår udbetalingen af udbytte til investorerne, har det i

debatten været fremført, at stigningerne i bidragene blot har

til formål at øge udbyttet til institutternes ejere.



Jeg kan her konstatere, at det kun er Realkredit Danmark, der

siden 2008 har udbetalt større udbytter.



I perioden 2008 til 2014 har realkreditinstitutterne samlet set

udbetalt knap 9 mia. kr. i udbytte. Heraf har Realkredit Dan-

mark udbetalt ca. 7,9 mia. kr.



Der har derfor også været stort fokus på, at Realkredit Dan-

mark har udbetalt udbytte til sin ejer, Danske Bank.



Her skal man dog være opmærksom på, at Realkredit Dan-

mark af primært historiske grunde har været væsentligt over-

kapitaliseret. Således havde Realkredit Danmark ultimo 2014

en kapitaloverdækning på 14,8 pct. i forhold til det højest

bindende krav på dette tidspunkt. Det svarer til, at instituttet

havde ca. 71 pct. mere egenkapital end nødvendigt for at

overholde lovkravene, hvilket er væsentligt mere end tilfæl-

det for de øvrige institutter.



Realkredit Danmark har derfor ikke et sædvanligt behov for

at akkumulere overskud. Danske Bank har derfor valgt, at

Realkredit Danmark udbetaler udbytte til moderselskabet

Danske Bank. Her skal man også huske, at kravene til størrel-

sen af egenkapitalforrentningen i Realkredit Danmark må

15/18

forventes at falde, når der er mindre kapital bundet i institut-

tet.



Der er med Realkredit Danmark altså i høj grad tale om et

enkeltstående tilfælde. Jeg mener derfor ikke, at man kan tale

om generel tendens til, at realkreditinstitutterne udbetaler sto-

re udbytter til deres ejere.



Stigningen i bidragssatserne kan derfor heller ikke forklares

med, at bankerne trækker store overskud ud realkreditinstitut-

terne og sender regningen videre til låntagerne.

f) Mener ministeren, at der eksisterer reel konkurrence på realkreditmar-

kedet, jf. at realkreditinstitutterne har været fælles om at sætte bidrags-

satser m.v. op, og at der er relativt få aktører på markedet, og hvad vil

ministeren gøre for at sikre en mere reel konkurrence på markedet?



Det fremføres ofte, at der er tale om et marked med få aktører

og meget lidt konkurrence, samt at det er umuligt at skifte re-

alkreditinstitut for boligejerne.



Her synes jeg, der er brug for en mere nuanceret debat.



At realkreditinstitutterne generelt har været fælles om at sætte

bidragssatserne op, som det bemærkes i udvalgets spørgsmål,

er jo bl.a. et udtryk for, at hele realkreditsektoren er blevet

pålagt øgede kapitalkrav og grundlæggende har været udsat

for samme forhold som blandt andet faldende ejendomspri-

ser, der fordrer supplerende sikkerhedsstillelse.

16/18



Her vil jeg også bemærke, at realkreditvirksomhed er en virk-

somhedstype med udprægede stordriftsfordele. Investorerne

vægter højt, at der er meget store obligationsserier med stor

grad af likviditet. Antallet af realkreditinstitutter forekommer

på den baggrund ikke unaturligt.



Jeg kan endvidere konstatere, at der er en vedvarende pro-

duktudvikling i realkreditsektoren, og at institutterne ikke al-

tid vælger de samme løsninger. Det giver forbrugerne forskel-

lige valgmuligheder.



Jeg kan også konstatere, at selvom alle realkreditinstitutterne

har forhøjet bidragssatserne, så er der væsentlige prisforskelle

blandt institutterne. Der er således mulighed for, at forbruger-

ne kan søge efter det billigste tilbud på deres boliglån.



Herudover har pengeinstitutterne i de senere år vist øget inte-

resse for at udstede boliglån. Jyske Bank er det bedste ek-

sempel her. Det er et tegn på, at der er endnu mere konkur-

rence på vej til dette marked.



Så jeg mener ikke, at vi har en meget begrænset konkurrence

på markedet for boliglån, som kommer forbrugerne til skade.



Jeg kan også konstatere, at boliglån i Danmark er blandt de

allerbilligste i Europa – på trods af de stigende bidragssatser.



Der, hvor der kan være en udfordring, er i forhold til mobili-

teten og gennemsigtigheden på markedet for boliglån, som er

17/18

en vigtig forudsætning for et velfungerende marked.



Jeg har derfor taget initiativ til, at der etableres en prisportal

for boliglån. Den skal skabe mere gennemsigtighed omkring

penge- og realkreditinstitutternes priser på boliglån. Det vil

gøre det lettere for forbrugeren at få overblik over priserne på

markedet. Det vil understøtte konkurrencen.

Afslutning



Afslutningsvis vil jeg gerne henlede udvalgets opmærk-

somhed på, at realkreditinstitutterne har øget deres udlån

markant i perioden 2008-2014. Det har været til stor gavn

for dansk økonomi i en periode, hvor udlånet fra pengein-

stitutterne er faldet.



Men stigende udlån kræver grundlæggende også mere ka-

pital til at dække det ekstra udlån. Så selv om der er op-

bygget mere kapital over de senere år, er en del heraf an-

vendt til dækning af det øgede udlån og ikke alene til det

nye højere kapitalniveau som følge af nye højere kapital-

krav. Alle institutter er blandt andet derfor endnu ikke helt

i mål med at opbygge den ønskede kapital. Dette er en helt

central – men ofte overset – del af forklaring omkring de

stigende bidragssatser.



Det er derfor også glædeligt, at realkreditinstitutternes ge-

nerelle soliditet har medvirket til, at institutterne har kun-

net øge udlånet betydeligt siden 2008.

18/18



Låntagerne er således blevet mødt med større udgifter til

bidragssatser og gebyrer de seneste syv år, men samtidigt

er det værd at bemærke, at låntagerne har været begunsti-

get af et faldende renteniveau.



Jeg kan således konstatere, at vi i Danmark har nogle af de

billigste renter på boliglån i Europa – hvilket blandt andet

skal ses i sammenhæng med, at vi har nogle solide realkre-

ditinstitutter.



Jeg har nu redegjort for en række forhold, som kan forklare

udviklingen i bidragssatserne, og andre som ikke kan.



Jeg mener ikke, at der er forhold, som giver anledning til at

tro, at realkreditinstitutterne har brugt de senere år på tage

overnormale priser for deres udlån.



Men jeg følger naturligvis området meget tæt fremadrettet

for at se, om der skulle blive behov for yderligere initiati-

ver på området.



Og jeg ser i øvrigt også frem til, at realkreditinstitutterne

selv kommer mere på banen for forsøge at forklare bag-

grunden for de stigende bidragssatser.



Tak for ordet.