Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1530729_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Erhvervs-, Vækst og Ek-
sportudvalget af 23. april 2015 til handels-
og udviklingsministeren. ERU alm. del –
spørgsmål 196 stillet af Karin Gaardsted
(S) på vegne af udvalget.
ERU alm. del spørgsmål 196:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23/4-2015 fra Håndværksrådet om SMV-venlig eksportfremme,
jf. ERU alm. del - bilag 216.
Svar:
Regeringen har stort fokus på eksport- og innovationsfremme for SMV’er. Det afspejles både i
regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, hvor indsatsen for SMV’er har
en fremtrædende plads og i Eksportrådets SMV-politik, der skal sikre, at der skabes konkrete
resultater for den enkelte virksomhed.
Siden 2010 har SMV’ernes andel af Eksportrådets samlede aktiviteter været stigende. Ca. 80 pct.
af de virksomheder, der gør brug af Eksportrådets ydelser er SMV’er. Der er en generel meget
høj tilfredshed hos SMV’erne med den modtagne rådgivning og der kan noteres konkrete resul-
tater i form af øget eksport blandt de SMV’er, der har modtaget rådgivning af Eksportrådet.
Eksportrådets arbejde er i høj grad efterspørgselsdrevet. Dvs. at de ydelser, der tilbydes, og de
markeder hvor Eksportrådet opererer, er udvalgt på baggrund af virksomhedernes efterspørg-
sel. Samtidig er der stor fokus på værdiskabelse for virksomhederne. Eksportrådets incita-
mentsstruktur understøtter dette. Den løbende målretning af Eksportrådets indsatser sker
blandt andet i samarbejde med erhvervsorganisationerne, for ad den vej at udvikle og tilbyde
virksomhedstilpassede rådgivningsydelser.
Regeringens overordnede ambition om, at øge SMV’erne eksport og internationalisering, skal
nås ved blandt andet et styrket fokus på den indledende sektorrådgivning og eksportforberedel-
se. Med SMV-politikkens hovedelementer helhedstænkning, værdiskabelse og fleksibilitet ska-
bes et solidt grundlag for støtte til SMV’ernes eksport og internationalisering.
Konkret blev der med SMV-politikken etableret en række skræddersyede programmer målrettet
SMV’ers internationalisering, herunder eksportsparring med væksthusene og målrettede længe-
revarende forløb for den mere erfarne eksportør i Vitus-programmet. Hertil kommer tilbud fra
de lokale erhvervskontorer og andre offentlige aktører.
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/4-15 fra Håndværksrådet om SMV-venlig eksportfremme, til handels- og udviklingsministeren
En ekstern evaluering af Vitus-programmet viser, at de første 60 deltagende virksomheder har
øget eksporten med 600 mio. kr. og skabt 415 ekstra fuldtidsstillinger. Desuden viser en ekstern
måling af Eksportrådets rådgivning i perioden 2001-2011 en positiv effekt på 4-8 procentpoint
på SMV’ers omsætning og beskæftigelse sammenlignet med tilsvarende SMV’er, der ikke mod-
tog Eksportrådets ydelser.
Den økonomiske ramme til indsatser for SMV’er samt innovative vækstvirksomheder og iværk-
sættere, der samlet betegnes som SMV-bevillingen, er i 2014 på 22,2 mio. kr. Der søges også
sikret en høj SMV deltagelse på fælles eksportfremstød. Minimum 25 pct. af de deltagende virk-
somheder skal være SMV’er for at opnå tilskud. Samtidig er der fastsat et succesmål på 50 pct.
SMV-deltagelse. Bevillingen til fælles eksportfremstød er i 2015 på 32,6 mio. kr. Eksportrådet
orienterer løbende bevillingsudvalget om udmøntningen af bevillingerne mhp. at sikre transpa-
rens. Klager over afgørelser truffet af Eksportrådet kan indbringes for Bevillingsudvalget.
Eksportfremstød, der modtager tilskud fra Eksportrådet, skal som hovedregel tilfredshedsmå-
les. Eksportrådet tildeler ikke tilskud til fælles eksportfremstød direkte til virksomhederne, men
via en koordinator, der er ansvarlig for planlægning og gennemførsel af de enkelte eksportfrem-
stød. Svarprocenten for tilfredshedsmåling af fælles eksportfremstød ligger på mellem 50 pct.
og 60 pct. Eksportrådet arbejder løbende på at øge svarprocenten, ved at holde koordinator for
fremstødet ansvarlig for, at der leves op til fremstødsordningens betingelser og den aftale, der
er indgået i forbindelse med tilsagnet om tilskud.
Der gælder ikke et generelt krav om en egenkapital på 5 mio. kr. for at kunne deltage i Danida-
opgaver. Det krav gælder kun for at kunne modtage støtte under Danida Business Explorer, der
er et af initiativerne i Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati. Ord-
ningen blev lanceret i januar 2015 med et samlet budget på 5 mio. kr. i 2015. Retningslinjerne er
udformet blandt andet ud fra erfaringer med pilotordningen Business Project Development og
efter anbefaling i evalueringen af det tidligere Business to Business program.
Ved udformningen af vilkårene for støtte under Danida Business Explorer har der været fokus
på virksomhedernes finansielle og tekniske formåen samt internationale erfaring, som det var
tilfældet for den tidligere ordning. Selvom de skærpede krav kan føre til et mindre antal ansøg-
ninger, er det vigtigt at holde sig for øje, at de samtidig kan være med til at sikre projekter af
højere kvalitet og større fokus på resultater og dermed bidrage til vækst og beskæftigelse i ud-
viklingslande. Når de to ansøgningsrunder i 2015 er afsluttet, vil Udenrigsministeriet foretage
en samlet foreløbig vurdering af ordningen, herunder de krav der er stillet til ansøgernes res-
sourcer.
SMV’er har mulighed for at søge tilskud under Danida Business Delegations til at deltage i er-
hvervsfremstød til udviklingslande. Derudover har Udenrigsministeriet i samarbejde med Inve-
steringsfonden for Udviklingslande (IFU) lanceret en ny ordning i 2015, hvor danske SMV’er,
der ønsker at etablere sig i udviklingslande og på vækstmarkeder, kan få økonomisk støtte til
forberedelse og opstart af projekter via IFU.
2