Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 188 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 12. april 2015 efter ønske fra Michael Aastrup
Jensen (V).
Spørgsmål:
I ministeren svar af 22. december 2014 på alm. del – spørgsmål 109 er
oplyst, at Erhvervsstyrelsen forventes at være færdig med deres undersø-
gelse af reglerne om beværtning i fredede bygninger, der, som Hvidsten
Kro, ikke har mulighed for at placere anlæg til udskænkning af alkohol i
separate rum fra ungarbejdere og derfor ikke kan have ungarbejdere an-
sat, ved udgangen af marts 2015. Ministeren bedes oplyse, hvor langt
Erhvervsstyrelsen er i processen med undersøgelsen, og herunder oplyse,
hvornår Erhvervsstyrelsen forventer at afslutte undersøgelsen.
Svar:
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de som led i undersøgelsen af fordele og
ulemper ved restaurationslovens § 27, herunder om bestemmelsen i det
hele taget er tidssvarende, har foretaget en høring blandt relevante inte-
ressenter, herunder politiet.
Høringen er afsluttet. Den tegner overordnet et billede af, at der er et øn-
ske om en ophævelse eller lempelse af restaurationslovens § 27 hos nogle
af de hørte interessenter, mens der er hel eller delvis modstand mod en
ophævelse eller lempelse af bestemmelsen hos andre af de hørte interes-
senter. På baggrund af høringssvarene har Erhvervsstyrelsen indledt en
videre dialog med de primære parter med henblik på at afdække eventuel-
le forslag til ændring af reglerne.
Dette arbejde forventes afsluttet medio 2015, hvorefter Folketingets er-
hvervsordførere vil blive orienteret om parternes synspunkter på fordele
og ulemper ved en ophævelse eller lempelse af restaurationslovens § 27.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk