Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1523005_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
24. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 187 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 13. april 2015 efter.
Spørgsmål:
I forlængelse af TDC's samarbejdsaftale af 21. oktober 2014 med energi-
selskabet TREFOR bedes ministeren redegøre for, på hvilke vilkår andre
operatører har adgang til at anvende TDC's produkter og tjenester i
TREFOR’s net set i lyset af, at TDC er underlagt særlige forpligtelser på
telemarkedet i medfør af deres stærke markedsposition.
Svar:
Det er Erhvervsstyrelsen som uafhængig telemyndighed, der regulerer
forholdene på telemarkedet. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for sty-
relsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Med henblik på at kunne vurdere TDC- og TREFOR-samarbejdets be-
tydning for TDC’s forpligtelse til at give netadgang på engrosbredbånds-
markederne har Erhvervsstyrelsen som opfølgning på parternes presse-
meddelelse fra 21. oktober 2014 været i dialog med de to selskaber samt
indhentet uddybende oplysninger om samarbejdet.
Som annonceret i pressemeddelelsen består samarbejdet mellem TDC og
TREFOR overordnet af to forhold. For det første en aftale om at TDC
driver og vedligeholder TREFOR’s fibernet, samt for det andet en aftale
om at TDC får adgang til at bruge det pågældende fibernet.
Erhvervsstyrelsen har i sin dialog med selskaberne indhentet oplysninger
om de konkrete aftalevilkår, som danner rammen for TDC’s adgang til og
eventuelle råderet over TREFOR’s fibernet.
Ifølge pressemeddelelsen er TREFOR fortsat ejer af fibernettet og har
ansvaret for den eventuelle udbygning heraf. Parterne har over for Er-
hvervsstyrelsen supplerende oplyst, at det suverænt er TREFOR, der
beslutter, hvilke andre teleselskaber der kan få adgang til nettet og på
hvilke vilkår. Som følge af TREFOR’s ejerskab er det ifølge oplysninger
fra TDC også udelukkende TREFOR, der anlægger og har det juridiske
ejerskab over fiberforbindelsen frem til slutkunden samt fiberboksen på
slutkundens adresse. Det er TREFOR, der suverænt bestemmer, hvilke
typer tjenester, som fiberboksen må anvendes til, og det er TREFOR, der
vil kunne sanktionere, hvis nettet anvendes i strid med aftalen.
Af det oplyste fra parterne fremgår det i den forbindelse endvidere, at
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om TDC's samarbejdsaftale af 21. oktober 2014 med energiselskabet TREFOR, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
TDC alene har opnået en begrænset adgang til at udbyde tjenester på
TREFOR’s fibernet til egne slutkunder, og at TDC ikke har opnået en ret
til at udbyde tjenester på fibernettet til TDC’s engroskunder.
Erhvervsstyrelsen hæfter sig ved, at parterne over for styrelsen har oplyst,
at TREFOR gradvist åbner for sit fibernet for tredjemand (engroshandel)
ud fra, hvad der er teknisk muligt. Endelig fremgår det af det oplyste, at
parterne er enige om, at TDC’s adgang til fibernettet er ikke-eksklusiv.
Erhvervsstyrelsen har på baggrund af parternes oplysninger vurderet, at
den adgang, som TDC har opnået til TREFOR’s fibernet, ikke er af en
sådan karakter, at det medfører, at TDC er underlagt særlige forpligtelser
– det vil sige forpligtelse til at give andre selskaber netadgang på regule-
rede vilkår – i relation til selskabets produkter og tjenester i nettet.”