ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren vil redegøre for de gældende forældelsesregler i forbindelse med klagesager omkring rådgiveransvar ved formidling af renteswap til andelsboligforeninger, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

15. april 2015

Besvarelse af spørgsmål 175 alm. del stillet af udvalget den 18. marts

2015 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

Spørgsmål:

Med henvisning til artiklen "Populær andelsboligforening skal sælge sine

boliger til halv pris" i Jyllands-Posten den 14. marts 2015, anmodes mini-

steren om at redegøre for de gældende forældelsesregler i forbindelse med

klagesager omkring rådgiveransvar ved formidling af renteswap til an-

delsboligforeninger og herunder redegøre for, om ministeren vil overveje

at suspendere de gældende forældelsesfrister i en periode, således at de

ramte andelsboligforeninger kan rejse sager omkring dårlig rådgivning.

Svar:

Reglerne om forældelse af fordringer henhører under Justitsministeriets

ressort og fremgår nærmere af forældelsesloven, som finder anvendelse i

det omfang, at der ikke er fastsat særlige regler om forældelse i anden

lovgivning. Jeg kan oplyse, at der ikke er fastsat særlige regler i den fi-

nansielle lovgivning om andelsboligforeningers forældelsesfrister i for-

bindelse med rådgivning omkring renteswap-aftaler.

Justitsministeriet oplyser, at forældelsesloven ikke indeholder hjemmel

for justitsministeren til at suspendere forældelsesfrister. Justitsministeriet

har i øvrigt oplyst følgende om de gældende forældelsesregler:

”1. Dansk rets almindelige regler om forældelse af fordringer fremgår af

forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013. Lo-

ven finder anvendelse i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler om

forældelse af fordringer i anden lovgivning.

Virkningen af forældelse er, at fordringshaveren mister sin ret til at kræve

opfyldelse af fordringen.

Efter forældelsesloven gælder der som hovedregel en almindelig treårig

forældelsesfrist, jf. § 3, stk. 1, kombineret med en absolut 10-årig foræl-

delsesfrist, jf. § 3, stk. 3, nr. 4. 10-årsfristen sætter en øvre grænse for,

hvor længe forældelsesfristen kan være suspenderet, hvis der er grundlag

herfor, jf. pkt. 2 og 3 nedenfor.

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren vil redegøre for de gældende forældelsesregler i forbindelse med klagesager omkring rådgiveransvar ved formidling af renteswap til andelsboligforeninger, til erhvervs- og vækstministeren

2/3

For visse fordringer gælder særlige forældelsesfrister. Forældelsesfristen

er således fem år for fordringer, som støttes på aftale om udførelse af ar-

bejde som led i et ansættelsesforhold jf. forældelseslovens § 4, stk. 1.

Forældelsesfristen er 10 år for bl.a. fordringer, hvis eksistens og størrelse

er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav på-

tegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse, jf. forældelseslovens

§ 5, stk. 1, og 20 år for fordringer i henhold til indlån i pengeinstitutter el.

lign., herunder tilskrevne renter, jf. forældelseslovens § 7.

Forældelsesfristen regnes som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt,

hvor der kunne kræves betaling, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Hvis

fordringshaveren var ubekendt med fordringen, regnes forældelsesfristen

dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kend-

skab hertil, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

I forældelsesloven er der endvidere fastsat regler om, hvornår forældel-

sesfristen afbrydes. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis skyldneren erkender

sin gældsforpligtelse, jf. forældelseslovens § 15, eller hvis fordringshave-

ren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve

en dom eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens

og størrelse, jf. forældelseslovens § 16, stk. 1.

Efter forældelseslovens §§ 17 og 18 er visse andre skridt fra fordringsha-

verens side også tillagt afbrydelsesvirkning. Det drejer sig om en række

situationer i forbindelse med bl.a. konkurs og rekonstruktion og indgivel-

se af anmodning om udlæg mv.

Når forældelsen er afbrudt af en af de ovennævnte grunde, vil der i stedet

begynde at løbe en ny forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1.

Som udgangspunkt vil den nye forældelsesfrist have samme længde som

den afbrudte.

Tidspunktet for, hvornår den nye forældelsesfrist løber fra, er nærmere

reguleret i forældelseslovens § 19, stk. 2-6. Er forældelse f.eks. afbrudt

ved skyldnerens erkendelse af sin forpligtelse, regnes den nye frist fra

dagen for erkendelsen, jf. § 19, stk. 2, mens den nye frist i de tilfælde,

hvor forældelsen er afbrudt ved foretagelse af retslige skridt, regnes fra

den dag, da retsforlig indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes af

fogedretten eller anden afgørelse træffes, jf. § 19, stk. 3.

Forældelsesfristen kan endvidere afbrydes foreløbigt, således at der

gøres et ophold i fristen. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis en fordringsha-

ver inden forældelsesfristens udløb har foretaget et retsligt skridt, der ikke

fører til forlig eller realitetsafgørelse, jf. forældelseslovens § 20, stk. 1.

Det vil endvidere være tilfælde, hvis der inden forældelsesfristens udløb

er anlagt en rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, jf. for-

3/3

ældelseslovens § 21, stk. 1, eller hvis en sag om fordringens eksistens

eller størrelse – eller en sag som er afgørende herfor – er indbragt for en

administrativ myndighed, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2. I sådanne

tilfælde vil forældelsen tidligst indtræde 1 år efter meddelelse af sagens

endelige afgørelse.

Forældelsesloven indeholder ikke hjemmel for justitsministeren til at

suspendere forældelsesfrister.”

Jeg kan endvidere oplyse, at under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort

gælder særlige regler om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, som

er relevante for rådgivning i forbindelse med, at andelsboligforeninger

indgår aftale om en renteswap, uanset om dette sker i forbindelse med

optagelse af et lån.

Reglerne medfører, at en andelsboligforening skal have den samme råd-

givning som en almindelig forbruger. Pengeinstitutterne skal derfor som

minimum foretage en hensigtsmæssighedstest og i forbindelse hermed

anmode andelsboligforeningen om at oplyse om sit kendskab til og erfa-

ring med renteswaps. På baggrund af oplysningerne skal pengeinstituttet

vurdere, om en renteswap-aftale er hensigtsmæssig for andelsboligfor-

eningen. Pengeinstituttet skal dermed sikre sig, at andelsboligforeningen

forstår de risici, som er forbundet med at indgå en renteswap-aftale. Hvis

ikke det er tilfældet, skal pengeinstituttet oplyse andelsboligforeningen

om, at en renteswap-aftale ikke er hensigtsmæssig for foreningen.

Hvis rådgivningsreglerne ikke er fulgt, og andelsboligforeningen lider

tab, vil andelsboligforeningen – efter omstændighederne – kunne få er-

statning fra pengeinstituttet efter dansk rets almindelige regler. Et sådan

krav kan forfølges ved, at andelsboligforeningen klager til pengeinstitut-

ankenævnet eller indbringer en sag for domstolene.

Hvis andelsboligforeningen mener at have et krav mod pengeinstituttet

kan parterne indgå aftale om suspension af forældelsesfristen, mens sagen

undersøges nærmere. Hvis pengeinstituttet ikke vil indgå en aftale med

andelsboligforeningen om suspension af forældelsesfristen, kan andelsbo-

ligforeningen eventuelt indgive en klage til Pengeinstitutankenævnet eller

anlægge en retssag. Forældelsesfristen afbrydes derved.