Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 17 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 20. oktober 2014 efter ønske fra Frank Aaen
(EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for reglerne for, hvordan og hvor realkreditin-
stitutterne skal opgøre nedskrivningsberegningen i tilfælde af værdifor-
ringelse på lån, når lån ydes udover dækning i pantet.
Svar:
Realkreditinstituttet har efter udløb af afdragsfriheden alene mulighed for
at tilbyde kunden et nyt lån med afdragsfrihed, der rækker udover låne-
grænsen, som en tabsbegrænsende foranstaltning i en situation, hvor
kundens økonomiske formåen ikke rækker til en afvikling af lånet.
Hvis kunden ikke – som ellers vurderet ved bevillingen af lånet – efter
udløbet af den afdragsfrie periode har økonomisk råderum til afvikling af
lånet, er der indtrådt såkaldt objektiv indikation på værdiforringelse
(OIV) af lånet. Instituttet skal derfor i henhold til de gældende regnskabs-
regler foretage en såkaldt nedskrivningsberegning på lånet med henblik
på en eventuel regnskabsmæssig nedskrivning af lånet og tilsvarende
driftsmæssig belastning.
I nedskrivningsberegningen, hvori blandt andet kan indgå værdien af
pantet, kundens betalingsevne og eventuelle tabsgarantier stillet af et
pengeinstitut, skal realkreditinstituttet beregne det forventede tab på lånet
efter forringelsen af kreditkvaliteten herpå.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk