Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 165 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 10. marts 2015 efter ønske fra Steen Gade (SF).
Spørgsmål:
Er det ministerens opfattelse, at der er tilstrækkelig konkurrence på for-
sikringsområdet?
Svar:
Regeringen lægger vægt på, at konkurrencen fungerer effektivt og det
gælder også på forsikringsmarkedet. Artiklen i Berlingske Business illu-
strerer, at når erstatningsudbetalingerne falder i forhold til de beløb, som
kunderne indbetaler, kan det være et tegn på, at selskaberne ikke konkur-
rerer nok på prisen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse ”Forbrugernes skift af mo-
bil- og forsikringsudbyder” fra 2012 viste, at forbrugernes lave involve-
ring i forsikringer negativt påvirker, hvor meget de skifter selskab og
dermed også presset på selskaberne til skade for konkurrencen og priser-
ne. Analysen viser også, at konkurrencen på forsikringsmarkedet derfor
kunne være bedre.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse ”Forbrugerforholdsindekset
for 50 danske markeder” fra 2014 måler forbrugernes vurderinger af
markederne. Analysen viser, at markederne for livs-, indbo- og bilforsik-
ring scorer under gennemsnittet og især gennemsigtigheden på markeder-
ne vurderes dårligt. Det kan ses i sammenhæng med, at analysen fra 2012
netop viste, at den lave gennemsigtighed gjorde det sværere for forbru-
gerne at finde en løsning som matchede deres behov.
Derfor er det afgørende, at forbrugerne forholder sig aktivt i forhold til
valg af forsikring. Når de aktive forbrugere anvender de værktøjer, der er
til rådighed, som fx netbaserede sammenligningsportaler, og går efter de
bedste tilbud fra selskaberne, fremmer det konkurrencen, fokus på kvali-
tet og lavere priser for forbrugerne.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spm. 166, hvor det fremgår
hvilke initiativer, der er igangsat for at understøtte en aktiv forbrugerad-
færd.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk