PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Sagsnr.

2015 - 1791

Doknr.

216066

Dato

10-03-2015

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har d. 4. marts 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 161 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 161:

Ministeren bedes give udvalget en skriftlig orientering om de relevante dagsordens-

punkter forud for det kommende rådsmøde (økonomi og finans) den10/3-15.

Svar:

På dagsordenen for ECOFIN d. 10. marts 2015 har to punkter relevans for Erhvervs-,

Vækst- og Eksportudvalget: Kommissionens investeringsplan og implementeringen af

det styrkede banksamarbejde.

Kommissionens investeringsplan

Der ventes enighed om forslaget til en ny europæisk investeringsfond (EFSI) på

ECOFIN. Der forventes ingen større udeståender. Herefter vil forhandlingerne med

Europa-Parlamentet blive indledt. Der arbejdes på, at EFSI er operativ medio i år.

Sigtet med EFSI er at nå mindst 315 mia. euro i nye investeringer i EU i perioden

2015-17 via garantier på 21 mia. euro fra EU-budgettet og EIB, der skal sikre kapital

fra private investorer.

EU-landene og andre tredjeparter kan yde direkte bidrag til EFSI. Kompromisforslaget

fastslår (i modsætning til Kommissionens forslag), at landene og tredjeparter ikke vil

kunne opnå plads og stemmer i EFSI’s bestyrelse i kraft af eventuelle bidrag. Kommis-

sionen og EIB vil få pladser i bestyrelsen svarende til hhv. bidraget fra EU-budgettet

og EIB. Bestyrelsen skal træffe beslutninger med konsensus.

Kriterierne for udvælgelse af projekter under EFSI indebærer, at projekterne skal være

i overensstemmelse med EU’s politikker, og være økonomisk og teknisk holdbare.

Projekterne skal være ’supplerende’, dvs. EFSI skal løse markedsfejl og understøtte

investeringer, som generelt har større risiko end dem, som EIB normalt finansierer.

EFSI-projekter skal også i videst muligt omfang mobilisere privat kapital. Projekter skal

udvælges uafhængigt af geografisk placering.

EFSI skal fremme investeringer indenfor 1) infrastruktur, herunder transportinfrastruk-

tur, 2) forskning, udvikling og innovation, 3) uddannelse, sundhed og informations- og

kommunikationsteknologi, 4) energi, samt 5) fremme virksomheders adgang til finan-

siering.

Kommissionen foreslår, at 8 mia. euro til understøttelse af EU-garantien finansieres

via midler fra EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,7 mia. euro) og Connecting

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-faciliteten (3,3 mia. euro) samt EU-budgettets margin (2 mia. euro). Kompro-

misforslaget fastholder Kommissionens finansieringsforslag. Der har været klar støtte

til det fra et flertal af landene.

Finansieringen af EFSI indebærer en reduktion i midler fra Horizon 2020 og Connec-

ting Europe-faciliteten, der kan føre til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infra-

strukturprojekter, som typisk modtager støtte fra disse to programmer. Man kan ikke

udlede om og i givet fald i hvilket omfang finansieringsforslaget potentielt vil påvirke

danske projekter, eller i hvilket omfang EFSI vil være relevant i forhold til danske pro-

jekter.

Kommissionens forslag lagde op til, at EFSI skulle være en permanent facilitet, men

kompromisforslaget lægger op til, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal træffe

en ny beslutning, hvis EFSI skal fortsætte efter juni 2020.

Nogle bestemmelser vedr. EFSI foreslås præciseret i en EFSI-aftale mellem Kommis-

sionen og EIB. Sammenlignet med Kommissionens forslag præciserer og afgrænser

kompromisforslaget i højere grad de bestemmelser, som skal indeholdes i EFSI-

aftalen.

Udover EFSI indebærer kompromisforslaget også etablering af et investeringsrådgiv-

ningsorgan (EIAH) i EIB samt en portefølje af investeringsprojekter på EU-niveau til

generel information for investorer om projekter (en ’projektdatabase’).

EU-landene ventes generelt at kunne støtte kompromisforslaget.

Regeringen kan støtte den enighed i Rådet, der kan opnås på grundlag af kompromis-

forslaget, som imødekommer en række væsentlige danske prioriteter.

Regeringen støtter kriterierne for udvælgelse af projekter under EFSI. Det er centralt,

at kompromisforslaget lægger op til, at risiko og afkast ift. projekter under EFSI følges

ad, også når det gælder offentlige midler. Det er også centralt, at der er fokus på pri-

vate investeringer.

Regeringen støtter desuden, at EU-landene og andre tredjeparter har mulighed for at

yde direkte bidrag til EFSI, men ikke har mulighed for herved at opnå plads i EFSI’s

bestyrelse. Det er mest hensigtsmæssigt, at det er alene er Kommissionen og EIB,

som sidder i EFSI’s bestyrelse.

Regeringen kan acceptere kompromisforslaget om, at Horizon 2020 og Connecting

Europe-faciliteten bidrager til finansieringen af EFSI, givet den klare støtte hos et fler-

tal af landene hertil. Regeringen havde gerne set en anden finansieringsmodel og har

arbejdet for justeringer heri. Det gælder bl.a. at begrænse overførslen af midler til

finansielle instrumenter i Connecting Europe-faciliteten, som i nogen grad er imøde-

kommet, men ikke fuldt.

Regeringen støtter, at det aktivt skal besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om

EFSI skal fortsætte efter juni 2020.

Implementering af det styrkede banksamarbejde

Der planlægges en kort orientering om status for iværksættelsen af det styrkede

banksamarbejde. Der er ikke lagt op til substansdrøftelser eller beslutninger.

Den nye formand for den fælles afviklingsinstans, Elke König (tidligere formand i det

tyske forbundsfinanstilsyn), ventes at give en status for arbejdet med at etablere afvik-

lingsinstansen. Afviklingsinstansen vil først skulle påtage sig sine fulde opgaver fra og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med 1. januar 2016. Indtil da vil organisation og planlægning af krisehåndtering blive

udviklet.

Det er muligt, Kommissionen vil give en status for national implementering af direktivet

om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD). BRRD gælder

alle EU28-lande både inden for og uden for banksamarbejdet.

National implementering af BRRD i de deltagende lande er samtidig en forudsætning

for den fælles afviklingsinstans’ arbejde. Implementering af BRRD skaber således

grundlaget for at etablere nationale afviklingsfonde og nationale afviklingsmyndighe-

der, som skal indgå i den fælles afviklingsfond og den fælles afviklingsinstans inden

for banksamarbejdet for de deltagende lande.

Kravet var egentlig implementering af BRRD fra 1. januar i år, men kun få lande har

kunnet nå denne relativt stramme deadline.

Kommissionen vil evt. også give en status for national ratifikation af den mellemstats-

lige aftale om den fælles afviklingsfond, som er nødvendig for at den fælles fond kan

etableres pr. 1. januar 2016.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard